Bygningsdrift Se den nye S-Serie på volundvt.dk Datadrevet bygnings. Fortsat skyer. I projektet har fokus været på sensorer. Tanken er at vælge producenter af for eksempel et ventilationsanlæg, en elevator eller en pumpe som i forvejen sender data fra deres anlæg i skyen for at kunne tilbyde ekstra services til deres produkt, for eksempel predictive maintenance. Samtidig får de vigtig viden om, hvordan deres produkt fungerer i praksis. På samme måde kan en sensor kun give værdi for brugeren, hvis data kan tilgås via en app på web eller telefon. Herefter skal vi blot stille krav om at få adgang til (dele af) det indsamlede data. Med denne adgang samler vi data fra de enkelte kilder i en samlet dataopsamlingsplatform, hvor data placeres i kontekst af bygningen, så de enkelte datapunkter kan vises i kontekst af hinan- SANDFANGSRIST Type SSGT – indbygget Anvendes i tag med hældning ≥ 23°. Undgå byggeniveauer på tagfladen. Sikrer vandafslag og udskiller faste partikler. Se vores øvrige produkter på hjemmesiden eller ring og forhør nærmere. klimatek a-s Tlf. 97 53 63 22 Fax 97 53 63 80 info@klimatek.dk www.klimatek.dk Figur 2. den. Herefter kan data visualiseres og analyseres af de enkelte aktører, der tilsætter deres egen specifikke domæneviden, så de hver især kan lave deres værdiskabelse ud fra de indsamlede data. Det, som får det hele til at hænge sammen, er en neutral API-tilgang til data. Samtidig er det en sikker måde at transportere data på, hvor adgang til data kan kontrolleres. Driftsovervågningen bygges op omkring et dashboard Et hovedresultat i projektet er overvågningen af bygningens overordnede forbrug af el, vand og varme, som giver et hurtigt overblik over driften. Overvågningen er baseret på data med høj opløsning. I figur 2 vises et eksempel fra en af bygningerne, hvor forbruget vises for en uge i et simpelt og let overskueligt dashboard (skærmbillede). Dette kan bruges af driftspersonalet til at se, om bygningens tekniske systemer overordnet fungerer som forventet i forhold til ventilation, køling, forbrug i køkken, kontorarealer, solcelleproduktion og elbilladestandere såvel som vandforbrug og fjernvarme. Tanken har været, at driften med et sådan hurtigt overblik, kan se, om alt er som forventet, eller om noget ”ser forkert ud”. Er det tilfældet, kan kilden til den unormale driftssituation hurtigt findes med drill-down på de enkelte hovedgrupper i vores dashboard, og der kan ringes til den relevante tekniker, der kan afhjælpe problemstillingen. På den måde kan driftspersonalets tidsforbrug optimeres og uhensigtsmæssig eller fejlagtig drift kan hurtigt opdages og udbedres. Meget af dette vil vi påstå, er meget svært at finde i et CTSanlæg, der kræver en meget specifik opsætning og mange klik frem og tilbage - og i nogle tilfælde også aktiv tilbagemelding fra aktuatorer, hvilket sjældent er tilfældet i dag. Der er altså behov for, at leverandørerne tilbyder et neutralt APIinterface eller åben Cloud, hvor data udstilles og på enkel vis kan tilføjes et dashboard. Bedre indeklima, lavere energiforbrug og input til space management Overvågning gav et godt udgangspunkt for en bedre drift af den enkelte ejendom. Men det var først, da vi så samme data for to bygninger, at den fulde værdi af værktøjet blev opdaget. På baggrund af visua- liseringerne kan forskelle i driften hurtigt findes og korrigeres på tværs af en bygningsportefølje. For eksempel er bygningernes standby-elforbrug (altså forbrug uden for kontortiden) på hhv. 34 kW og 75 kW svarende til cirka 2 og 4 W/m². Sammen med en viden om hvor forbruget er, kan det bestemmes, om det er et nødvendigt forbrug, eller et forbrug, der kan slukkes - uden tab af komfort eller funktion. Der blev også set på tilstedeværelse og indeklima i både kontorarealer og møderum i begge bygninger. Formålet var at få indblik i brugen af bygningen og det tilhørende indeklima. Dette kan bruges af driften til at sikre et vedvarende godt indeklima og af firmaets ledelse til at optimere pladsforbruget i bygningen. Vi så blandt andet, at skriveborde i gennemsnit kun bliver brugt omkring tre timer, men også at der er stor varians. De mest brugte borde benyttes op til seks timer om dagen, mens de mindst brugte, kun benyttes få minutter om dagen. På samme måde er møderummene i mødecentrene i begge bygninger i brug cirka 20-30 procent af tiden, men der er store variationer på både tid på dagen og dag på ugen. 32 HVAC 10 · 2020
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af HVAC Magasinet her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her