KONTAKT Aktuelt ® FÅ EN GRATIS ENERGIBEREGNING TIL DIT NÆSTE LUFTTÆPPE Danmarks største by- og byggeinstitut er en realitet Med mere end 250 ansatte fik Danmark pr. 1. januar 2020 den hidtil største forsknings- og uddannelsesenhed inden for byggeri og det byggede miljø. Navnet på det nye institut bliver Institut for Byggeri, By og Miljø og er resultatet af en fusion mellem Institut for Byggeri og Anlæg og Statens Byggeforskningsinstitut på AAU. I det daglige vil instituttet blive omtalt Build. Målet med at fusionere de to institutter er i højere grad at trække på styrkerne i at kombinere kompetencerne fra det ingeniørfaglige og tekniske i bygge- og anlægsfeltet med kompetencer inden for bymiljø, boligforhold og sociologi. - Jeg glæder mig meget til at se synergien udfolde sig på tværs af det kommende institut og på tværs af vores campusser i Aalborg, København og Esbjerg. Jeg har store forventninger til, at det nye instituts bredde og tværfaglige snit kommer til at levere vigtig viden på aktuelle dagsordener til gavn for vores omgivelser, siger Mogens Rysholt Poulsen, der er dekan for Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet på AAU. Blandt de højaktuelle emner, som instituttet kommer til at beskæftige sig med, er bæredygtighed og digitalisering i byggeriet, klimaforandringer og stigende urbanisering. Emnerne er allerede i dag en del af forskningsporteføljen, men med udsigten til et øget samspil på tværs af forskningsenhederne er forventningerne til fremtidens forskningsresultater høje. - Build vil markere sig som en yderst vigtig spiller på uddannelses- og forskningsområdet inden for byggeri og det byggede miljø på både nationalt og internationalt plan. Jeg er overbevist om, at vi kommer til at skabe resultater, der vækker opsigt, siger Mogens Rysholt Poulsen. Ny institutleder er fundet I forbindelse med den kommende fusion er der også ansat en ny institutleder. Lars Pico Geerdsen tiltrådte rollen pr. 1. januar 2020. Han kommer fra en stilling som direktør for Kraks Fonds Byforskning, hvor han siden 2011 har stået i spidsen for fondens forskningsaktiviteter. - Jeg glæder mig meget til at arbejde sammen med alle de dygtige og engagerede medarbejdere om at skabe et nyt institut. Jeg tror på, at byggeriet og det byggede miljø er emner, der kun bliver mere og mere relevante og afgørende for verdens udvikling i de kommende år, og der skal vi være med til at gøre en forskel, siger Lars Pico Geerdsen. Når fusionen bliver en realitet, nedlægges de to nuværende institutnavne. SBi-navnet vil dog bestå som et brand, som fortsat vil blive brugt i for eksempel SBi-anvisninger. For at markere det nye instituts begyndelse vil der blive afholdt receptioner i både Aalborg og København. Lars Pico Geerdsen tiltræder som institutleder for det nye fusionerede institut. Foto: Kraks Fonds Byforskning. Brancheforening skifter navn til Dansk Køl & Varme Danmarks største brancheforening for køle- og varmepumpevirksomheder skifter navn til ”Dansk Køl & Varme” i stedet for det nu forhenværende ”Autoriserede Køle- og varmepumpevirksomheders Brancheforening”. - Det nye navn sender et let forståeligt signal til omverdenen om, hvad vores branche arbejder med. Navneskiftet er en markering af den nye situation, som branchen står overfor: Vi er på vej ind i en stor omstilling, hvor de fleste af de køle- og varmepumpeanlæg som findes i dag, skal udskiftes med nye og mere klimarigtige løsninger. Dansk Køl & Varme er kendt som brancheforeningen for de førende virksomheder inden for grøn omstilling af køleanlæg og varmepumper, siger formand for Dansk Køl & Varme, Christian Ildor. Grøn omstilling handler om valg af kølemiddel. I dag er et almindeligt benyttet kølemiddel R404A, der gør 4.000 gange så meget skade på klimaet som CO2. Og det officielle udslip af kølemidler udgør 1-2 procent af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. - Det nye navn skal forstås sådan, at brancheforeningen rummer alle typer virksomheder, hvor ekspertise i køleteknik er vigtig, når der skal leveres løsninger inden for køling eller varme. Dansk Køl & Varmes navn er samtidig en garanti for godt arbejde. Som kunde skal man vide, at når man benytter en virksomhed, som er medlem af brancheforeningen, har man fat i én, der arbejder med kvalitet og overholder lovgivningen, siger direktør i Dansk Køl & Varme Søren Bülow. 18 Lindab UltraLink® HVAC 1 · 2020
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af HVAC Magasinet her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her