Aktuelt Manifestet blev til ved et branchemøde, hvor byggeriet på tværs af værdikæden havde sat hinanden stævne for at drøfte, hvordan der kan blive sat mere fart på digitaliseringen i byggeriet med afsæt i den tidligere regerings strategi for digitalt byggeri. Strategi for det digitale byggeri Afsættet for manifestet er en strategi for det digitale byggeri, som den tidligere regering kom med først på året. I det digitale manifest slås det fast, at staten skal blive ved med at være en vigtig drivkraft i den digitale udvikling af bygge- og anlægsbranchen. Men det er først og fremmest op til branchen selv at indføre og bruge it i alle dele af byggeriet. - De muligheder, der er ved digitalisering og nye teknologier, skal fylde mere på direktionsgangene i byggeriets virksomheder. Det gælder både de store og små virksomheder. Men vi skal samtidig sørge for, at de digitale løsninger bliver bredt helt ud til de medarbejdere, der sidder i gravemaskinen eller står med murerskeen i hånden, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri. På tværs af fagområder Målsætningen om, at alle aktører i et byggeri skal arbejde sammen om at udvikle og bruge de data, der er til rådighed, er meget central i det digitale manifest: - I dag bruger vi vores viden til at træffe en beslutning, som så bliver omsat til data. Men det skal vendes om. Vi skal bruge data til at få den nødvendige viden – og så træffe beslutninger ud fra den. Det kræver, at vi samarbejder om og med det digitale, taler samme sprog og udveksler den viden og alt det data, vi har på tværs af fagområderne. Data skal flyde frit mellem aktørerne, siger administrerende direktør Christina Hvid fra Molio – Byggeriets Videnscenter. Bæredygtighed og data I takt med at der bliver bygget mere og mere bæredygtigt, er det også vigtigt at tænke digitaliseringen ind. Bygherrerne skal derfor insistere på at få data fra projekt og produktion stillet til rådighed i en form, der understøtter bygningernes drift. Og de skal stille krav til de data, der leveres, ikke mindst når det gælder store tendenser som for eksempel bæredygtigt byggeri. Med det digitale manifest vil parterne skubbe til hele byggeog anlægsbranchen, så der er et vedholdende fokus på at tage ny teknologi i brug og arbejde digitalt på tværs af de mange aktører. - Der er i dag en mangfoldighed af digitale løsninger, og innovationen fortsætter både nationalt og internationalt. Det er vigtigt at udbrede digitale arbejdsmetoder i byggeriet, men også at vi tager ny teknologi i brug. Der er et kæmpe stort potentiale i digitalt byggeri, som vi er optaget af at realisere, siger direktør Torben Klitgaard fra Bloxhub. Vi leverer kølemidler og varmetransmissionsvæsker til hele kølebranchen. HVAC 8 · 2019 HFC / HFO / Propan / Isobutan Ammoniak / Ethanol / Glykoler automotive@brenntag-nordic.com www.brenntag.dk 13
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af HVAC Magasinet her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her