Digitalisering ® BESTIL ONLINE PÅ VENTI.DK Rørforeningen løfter digitaliseringen i VVS-branchen med ny database Rørforeningen har ved starten af det nye år åbnet en digital VVS-database med brug af ETIM-standarden til gavn for alle parter i VVS-branchen. Producent- og leverandørforeningen VELTEK imødekommer initiativet Af Claus Dahlbom Hansen, VELTEK Der var engang, hvor produktdata- og beskrivelser manuelt skulle nedskrives og sendes af VVS-leverandørerne ind til Rørforeningen, som stod for at kategorisere og trykke de mange forskelligartede data i tykke kataloger, som derefter blev sendt til grossisterne og installatørerne. En langsommelig og om- kostningsfuld proces, der indtil for ganske nyligt, og ikke blot i VVS-branchen, var den typiske form for dataudveksling. Men dette kan snart helt være fortid, da Rørforeningen, VVSgrossisternes brancheforening, ved årsskiftet har lanceret deres nye digitale VVS-database, VVSdatabasen. Med lanceringen af denne database skal alle leverandører og producenter nu levere ensartede tekniske pro- duktdata til databasen, enten digitalt eller via indtastning i databasen, hvorefter data kan distribueres digitalt til grossisterne. - Ingen tvivl om, at VVS-databasen er næste store skridt for os på digitaliseringens vej. Databasen har længe været efterspurgt af vores medlemmer og af vores leverandører, og nu kan vi med glæde lancere dette digitale distributionsværktøj til gavn for hele branchen – ikke mindst for VVS-installatørerne, hvis hverdag bliver væsentlig nemmere fremover, udtaler Rune Lundsgaard, projektleder og forretningsudvikler hos Branchehuset, som Rørforeningen er en del af. Selve databasen benytter ETIMstandarden til strukturering af leverandørernes tekniske produktdata. ETIM er en global standard for strukturering af tekniske produktdata, som indtil videre bruges i 18 lande, herunder Danmark inden for både el, VVS, ventilation samt byggematerialer m.m. Udover de tekniske produktdata indeholder Rørforeningens database også alle de øvrige data, som er relevante for et produkt, herunder for eksempel indkøbs-, logistik- og markedsføringsdata samt medier og dokumenter. Udveksle dataene digitalt I første omgang vil data kunne eksporteres fra VVSdatabasen med brug af grossisternes egenudviklede dataformat. På sigt, hvis behovet opstår, er det også tanken, at data kan trækkes fra VVSdatabasen med brug af det åbne BMEcat filformat, udviklet i regi af ETIM International, hvilket vil gøre det muligt umiddelbart at flytte data digi- 54 The indoor climate company HVAC 4 · 2019
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af HVAC Magasinet her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her