Danvak Dagen 2019 ® BESTIL ONLINE PÅ VENTI.DK Bygningens samspil. Fortsat og give timer med meget høje priser og timer med nul-priser. Bygninger kan bruges på efterspørgselssiden til at udligne variationen i elproduktion på produktionssiden. Hvis bygningen bruger el til opvarmning, køling og ventilation, kan bygningens termiske evne (som varmelager) bruges til at fremrykke eller udskyde opvarmnings- og ventilationsbehov. Hvis bygningen har mulighed for at bruge hybridløsninger, for eksempel el og gas til opvarmning, kan den også sikre sin forsyning af varme gennem at skifte til gas, når elprisen er høj. Dette er en mulig værdistrøm i bygningens drift, som ofte vil betyde energibesparelser, fordi der nu sker en meget mere detaljeret varme- og ventilationsstyring af bygningen. Og det kan også betyde reduceret energiregning, fordi energien nu bruges når el-/varmeprisen er lavest. Herudover efterspørger den transmissionsansvarlige i elsystemet, Energinet, ydelser, der skal balancere elforbruget i Danmark og i det nordeuropæiske marked. Sådanne balanceringstjenester betales af Energinet. Hvis flere bygninger puljes, kan denne fleksibilitet leveres ind i markedet. Men det kræver bedre markedsrammer. Behov for bedre rammer for aktører i elmarkedet For at bygninger kan byde ind med fleksibilitet til Energinet, er det vigtigt, at produktdesign og produktvilkår udformes, så fleksibelt forbrug rent faktisk kan byde ind i balanceringstjenesterne. Der er flere elementer heri, for eksempel skal budgrænser i regulerkraftmarkedet i Norden reduceres fra 5 MW til 1 MW, så man ikke skal pulje helt så mange enheder for at kunne være med i dette marked. EU’s Ren Energipakke har som målsætning at give kunden flere muligheder for at agere energifleksibelt i elmarkedet gennem en såkaldt aggregator. Danmark og alle andre medlemsstater går nu i gang med at implementere pakken. Danmark er på forkant, fordi Intelligent Energi sammen med Dansk Energi, Energinet og DI allerede i 2017 udformede en række anbefalinger til, hvordan markedets adgangsbarrierer for nye aktører, aggregatorer, kunne sænkes. Det blev beskrevet i Markedsmodeller for aggregatorer. Det handler blandt andet om lettere adgang til elmarkedet for aggregator. Denne aktør skal defineres i elmarkedet. Det handler også om en bedre udnyttelse af netselskabernes infrastruktur (målere og data) og en bedre udnyttelse af aktørernes egen måler- og IT-infrastruktur. Alt sammen for at understøtte en udvikling, hvor de omkostninger der er ved at implementere sin forretningsmodel og levere fleksibilitet ind i elmarkedet, bliver så lave som muligt uden at give køb på datavaliditet m.m. Et klart prissignal til forbrugeren En stor udfordring er selve belønningen af den fleksibilitet, der på sigt bliver behov for. Der skal sendes et klart prissignal til forbrugeren, som skal belønnes, hvis elnettet hjælpes og betale, når elnettet belastes. Et første og væsentligt skridt er, at elnetselskaberne har indført timeafregning (såkaldt flexafregning) for knap 1,3 millioner netkunder. Ved udgangen af 2020 vil alle 3,3 millioner kunder have fjernaflæste elmålere og flexafregning. Det giver elhandleren nye muligheder for at tilbyde produkter med timeafregning til deres kunder. Prissignalerne kan også handle om betingelser for at blive tilsluttet elnettet, for eksempel lavere betaling for afbrydelige kunder. Intelligent Energi lægger vægt på, at fremtidens tariffer ikke får så stor en andel fast abonnement, og at den løbende kWh-tarif er tidsdifferentieret. Denne differentiering skal, hvor det giver mening, suppleres af lokal-geografisk differentiering. Det øger kompleksiteten, men det er en kompleksitet, som aggregator skal omsætte i forretningsløsninger. Det vil muliggøre, at den enkelte bygnings træk på elnettet belønnes, hvis det hjælper på driften af elnettet. Der pågår et arbejde i Dansk Energi og Energinet, som netop ser på fremtidens indretning af elnet-tarif-systemet. Og som opfølgning på Energiaftalen igangsætter Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet også et tarifarbejde, som de netop har offentliggjort kommissoriet for. Vi gør os klar til fremtiden I dag efterspørges fleksibilitet ikke af elnetselskaber, elnettet er robust, men elektrificering af opvarmning og transport vil presse nettet. Forbrugeren skal allerede nu vænnes til, at det betyder noget, hvornår der trækkes på elnettet. Som led heri er tidsdifferentierede tariffer under indfasning. Det koster mere at bruge el fra 17-20 i vinterhalvåret og mindre på alle andre tidspunkter. Også i nogle fjernvarmeselskaber arbejdes der med at flytte efterspørgslen for at undgå dyr spidslastproduktion. Vi har med EcoGrid 2.0. og en række pilot-projekter gjort os erfaringer med udviklingen af fleksibilitet. Dansk Energis Elnet Outlook fra efteråret 2018 viste, at fremtidens elektrificering af opvarmning og transport kan håndteres i distributionsnettet, hvis forbrugeren reagerer på prissignalet. Det er næppe den enkelte forbruger, der i alle tilfælde kan opfange dette signal, men aggregator kan automatisere en reaktion, pulje forbrugere og omsætte værdien i prissignalet til styring af opvarmning eller opladning af elbiler, styring af pumper og køl m.m. Sådan at det matcher elnettets behov og for den sags skyld også fjernvarmens behov. Vejen til udvikling af fleksibilitetsservices Hvis vi ikke evner at implemen- tere de rette elnettariffer koblet med at etablere de rette rammer for markedets fleksibilitets-aktører, vil det blive dyrere end nødvendigt for os alle sammen, fordi elnetselskaberne bliver nødt til at forstærke deres net med mange flere kabler og transformerstationer. Aktører skal udvikle forretningskoncepter, som både leverer den komfort m.m. forbrugeren efterspørger, og får forbrugeren til at flytte sit forbrug over tid, så elnettets efterspørgsel imødekommes. Skal omkostningerne til den grønne omstilling holdes nede, skal vi undgå en fremrykning af investeringerne i el- og varmeforsyning. Målt på bare tre jyske selskabers ti-årige fremrykning af investeringer i elnettet, jf. Dansk Energis Elnet Outlook, betyder en sådan fremrykning en udgift på to milliarder kroner. Det er værdien i investeringsfremrykningen, som elnetselskaberne i stedet skal have mulighed for at omsætte i efterspørgsel efter fleksibilitet. De investeringer, som foretages i bygningsrenovering og nybyggeri i dag, skal være klar til at favne den kommende markedsudvikling, for at kommercielle aktører kan høste den kommende værdistrøm. Energiaftalens tilskudspulje for byggeri skal understøtte denne udvikling i byggeriet og implementering af Ren Energipakken skal sætte fokus på, at det fremtidige byggeri skal have bygningsstyresystemer, automatisering og tovejs-kommunikation. Kun på denne måde kan danske aktørers fremtidige forretningsmodeller undgå fordyrende udviklingsomkostninger og gøre sig klar til at favne markedsudviklingen. Intelligent Energi arbejder derfor også for, at bygningsreglementet understøtter denne udvikling. Ⅲ Helle Juhler-Verdoner er blandt foredragsholderne på Danvak Dagen 2019 den 10. april. Hør hendes foredrag ” Bygninger skal være et aktiv i energisystemet” kl. 10.10 på Spor 2. 26 The indoor climate company HVAC 4 · 2019 Anno
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af HVAC Magasinet her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her