KONTAKT Produktnyt ® KOMPLET LEVERANDØR TIL VENTILATIONSBRANCHEN Ny service gør op med dårlige bygningsdata Af Flemming Jensen, senior director, Cityfacts Cityfacts er en ny spiller i det danske IoT-marked, der med en ny tilgang til dataopsamling tager det fulde ansvar for dataopsamling fra bygninger. Bygningernes ejere slipper for at tage stilling til, hvordan data opsamles, transporteres og gøres forståelige. De kan fokusere på at skabe værdi af de indsamlede data og dermed optimere bygningernes drift. Det er efterhånden blevet klart for de fleste, at energiforbruget i vores bygninger udgør en væsentlig del af omstillingen til et grønnere Danmark. Bygninger står for 40 procent af det samlede danske energiforbrug og optimering af dette udgør den billigste og mest effektive vej til den grønne omstilling (Klimarådet, 2017). For at optimere forbruget er vi dog nødt til at kende det i detaljer. Det kræver, at vi måler det og hjemtager data, vi kan stole på. Det er der alt for få, der gør i dag, og mange af dem, der gør, gør det med for dårlig kvalitet. Det betyder, at vi forsinker og – i værste fald – forhindrer den grønne omstilling. Stort potentiale Ifølge Dansk Byggeri er tre fjer- dedele af den offentlige sektors bygningsareal opført før 1980 og udgør dermed et stort potentiale for energioptimering. Men de peger også på en række barrierer, og anbefaler blandt andet ”Registrering og synliggørelse af de offentlige bygningers energiforbrug, så indsatser bedre kan planlægges, følges og sammenlignes” (Dansk Byggeri, 2019). Det indebærer som minimum, at bygningers samlede el-, vand- og varmeforbrug registreres hver time, så vi ved, hvor meget energi der forbruges på hvilke tidspunkter. De data kan som udgangspunkt hentes fra to kilder; forsyningsselskaber eller via opsætning af eget udstyr – ingen af disse løsninger er dog uden udfordringer. Forsyningsselskaberne, der ejer hovedmålere i bygninger, er langt fra færdige med at etablere fjernaflæsning. På baggrund af EU-lovgivning er elforsyningsselskaberne færdige med at etablere fjernaflæsning i 2020, og som et resultat af engrosmodellens indførsel er elmålerdata som udgangspunkt tilgængelige i timeopløsning på Energinets datahub. Anderledes ser det ud med fjernvarme og vand. Fjernvarme skal være fjernaflæst inden 2027. Ingen lovgivning På vand er der fortsat ingen lov- givning, selvom energiforbruget til vandforsyning og -udledning udgør omtrent 2,5 procent af det samlede danske elforbrug. Ifølge Energistyrelsen og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (2018) er dataopsamling fra forsyningsselskaber også yderst ressourcekrævende, dels i forhold til forhandling om aftaler, indhentning og integration af data, dels grundet fortløbende overvågning af dataflow for at sikre komplette datasæt. Udfordringerne forbundet med opsætning af eget udstyr er ikke mindre. Kæden fra valg af udstyr til integration i en database er behæftet med mange overvejelser. Hvordan får jeg data ud af måleren? Må jeg forbinde noget til forsyningsselskabernes måler, eller skal jeg have en bimåler? Hvilken logger skal jeg vælge? Og hvordan forbinder jeg loggeren med måleren? Hvilken kommunikationstype skal jeg vælge fra loggeren? Og er kommunikationsløsningen fremtidssikret? Hvis der sker et nedbrud i denne kæde, er det et puslespil at finde fejlen, og fejlsøgning er tidskrævende. Opgaven for bygningsejerne er derfor ikke let. I nogle tilfælde kan data erhverves fra forsyningsselskaberne, og i andre tilfælde kan man blive tvunget til at etablere sin egen fjernaflæs- ning. Uanset metode er det sjældent en opgave, bygningsejerne er eksperter i. Fra dataopsamling til værdiskabelse Det er tid til et paradigmeskifte i energibranchen. Det skal være slut med at overlade ansvaret til bygningsejerne, når der skal etableres dataopsamling, og dermed lade dem være ansvarlige for at sammenstykke og vedligeholde teknisk komplekse komponenter. Det er leverandørerne, der skal påtage sig ansvaret for teknikken og for at levere den værdi, som bygningsejerne har behov for. Det er, hvad Cityfacts har sat sig for at gøre. Bygningsejere og administratorer slipper for at investere i kompliceret udstyr til datahjemtagning eller bruge tid og ressourcer på forhandlinger med forsyningsselskaber. De kan nøjes med at fortælle, hvilke data de ønsker, og dernæst leverer Cityfacts de ønskede data til en fast månedlig ydelse. Kun ved at ændre vores fokus fra teknik-fascination til reel værdiskabelse, sikrer vi den største samfundsøkonomiske værdi, og vi får langt om længe en chance for at sætte skub på den grønne omstilling. De unge har et godt øje til Brødrene Dahl Den 1. september trådte endnu et nyt hold elever ind ad døren til Brødrene Dahl. 14 elever skal i lære og bliver en del af de i forvejen 30 elever, der allerede er ansat i virksomheden. Går det som for flertallet af eleverne i Brødrene Dahl, vil det nye kuld fortsætte i job i virksomheden, når de to års elevtid er overstået. Brødrene Dahl har nemlig et mål om at være selvforsynende med arbejdskraft, og eleverne er livsnerven til at besætte ledige stillinger. Mange gør karriere i virksomheden eller branchen, hvor omkring 50 procent siges at have været ansat i Brødrene Dahl på et eller andet tidspunkt. - Selvom vores branche måske ikke er den mest sexede, lykkes det os altid at tiltrække mange ansøgere. Vi gør meget ud af at forklare om de mange muligheder, vi og branchen byder på, og vi investerer mange penge i at tilrettelægge meningsfulde elevforløb med fokus på både det faglige og det sociale, siger Jesper Madsen, der er elevansvarlig i Brødrene Dahl og drivkraften i virksomhedens anerkendte elevprogram, som blandt andet omfatter BD Skolen. BD Skolen er et supplement til det påkrævede elevforløb og byder på fælles introuge for alle nye elever i hele landet med hands-on produkttræning, møde med leverandører og besøg i centrale afdelinger og logistikcentre samt udlandsrejser med besøg hos producenter. Strategisk fokusområde - Elevprogrammet er et strategisk fokusområde, som vi arbejder meget struktureret med. Hvert år i februar igangsætter vi en stor kampagne på de sociale medier, på nettet og med flyers, som bliver uddelt på skolerne. I år fik vi over 200 ansøgere, og vi er meget omhyggelige med at vælge de rette personer. Man behøver ikke at kunne noget med VVS, men man skal have lys i øjnene, og man skal være nysgerrig. Vi lægger også stor vægt på, at man er en holdspiller. Vi har en stærk ånd i Brødrene Dahl, hvor vi passer på hinanden og vores kunder. Den indstilling skal ligge naturligt i DNA’et, hvis man skal passe ind, siger Jesper Madsen. Christina Albertsen er en af de elever, der afslutter sin uddannelse hos Brødrene Dahl i år. 64 NYHED! DAMIXA PRO APP HVAC 11 · 2019 SMART MÅDE AT FINDE FREM TIL DAMIXA RESERVEDELE
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af HVAC Magasinet her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her