Virksomhedsportræt Fra venstre ses Kim Møller Rasmussen, direktør Forretningsudvikling, Preben Jensen, administrerende direktør og Thomas Molsen, salgsdirektør. VI ER MED DIG HELE VEJEN Erfaringerne udvikler og viser os vejen Med et skærpet fokus på egenproduktion, ny ledelsesstruktur og benhård satsning på fremtidig eksport er procesventilationsvirksomheden GEOVENT A/S klar til at indfri visionen om at være dobbelt så store i 2025 Af Claus Dahlbom Hansen, VELTEK I Løgstrup, et lille smut uden for Viborg, finder man ventilationsfirmaet GEOVENT A/S, der har specialiseret sig i at levere komponenter for procesudsugning til den danske og internationale ventilationsbranche. Initiativ fra medarbejderne, gå-på-mod fra ledelsen og det at lære af tidligere erfaringer, gode som mindre gode, er tre områder, som må siges at kendetegne den udvikling, som GEOVENT har gennemgået i snart 50 år. Udviklingsrejse funderet i målsætninger GEOVENT A/S blev oprindeligt etableret af Georg Braüner, der i de første år både var en udførende og producerende ventilationsvirksomhed. I 90’erne overtager Steen Molsen virksomheden, hvor virksomheden skifter sin strategiske retning til nu at fokusere på produktionen af komponenter til procesventilation og skære den udførende del væk. Det nye strategiske skift bærer frugt. GEOVENT vokser og i 2006 besluttes det at gennemføre et visionært generationsskifte i ledelsen med målet om at udvide forretningen og indtage udenlandske markeder allerede inden for få år. Thomas Molsen, søn af Steen Molsen, og Preben Jensen, daværende bestyrelsesmedlem i GEOVENT, indtræder begge i ledelsen, og beslutter de facto at dele den imellem sig for at sikre en dynamisk og sikker fremtid for virksomheden. I 2008 rammes hele verden dog af den økonomiske krise, og GEOVENT, der indtil da havde oplevet markant fremgang, må i 2009, ligesom andre leverandører til byggesektoren, trække i håndbremsen. - Vores omsætning og vækst var markant indtil 2008, som stadig står som et rekordår for os. Men da krisen ramte os, måtte vi sadle lidt om i vores forretning, og derfor tog vi 40 The indoor climate company HVAC 10 · 2019
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af HVAC Magasinet her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her