Indeklimaets Temadag rykker til Aarhus For 4. år i træk afholder Teknologisk Institut Indeklimaets Temadag, men denne gang er temadagen rykket til instituttets afdeling i Aarhus, hvor der sættes fokus på de IoT-forbundne styringsmekanismer, der kan regulere indeklimaet i vores bygninger Indeklimaets temadag arrangeres af VELTEK, Foreningen af ventilationsfirmaer under TEKNIQ Arbejdsgiverne, Realdania og Teknologisk Institut. Tilmelding til Indeklimaets Temadag 2019 foretages på www.teknologisk.dk. Uanset om vi har med gør-det-selv eller med professionelle aktører at gøre, vil næsten enhver ændring i en bygning vise sig at have indflydelse på indeklimaet. Det gælder både ændringer og fornyelser af bygningens klimaskærm og de tekniske installationer. Tilsvarende vil opgraderinger af klimaskærmen og installationer om det så gælder nye tagvinduer i køkkenalrummet eller et nyt ventilationsaggregat i badeværelset i dag oftest medføre, at disse leveres med indbyggede styringsmekanismer, der kan forbindes til hinanden via wi-fi eller via et LoRa(long range)-netværk, der går udenom internettet, så netværket ikke forstyrres af den øvrige datatrafik. Begge dele giver helt nye måder at regulere indeklimaet i en bygning på. Det kræver dog, at brugeren forstår hvordan og ikke lader sig skræmme af den avancerede elektronik. For desværre viser erfaringerne, at når bygningen endelig står klar, og al elektronikken virker, så sker der ofte noget helt andet end det forventede, når brugerne af bygningen flytter ind og begynder at arbejde eller leve i bygningen. Dette dilemma sætter vi fokus på den 7. november på Teknologisk Instituts afdeling i Aarhus, når branchens vigtigste aktører igen i år inviteres til Indeklimaets Temadag – det IoT-forbundne indeklima. Tag ny brugbar viden med hjem Temadagen er for dem, der ønsker viden om, hvordan trådløse forbindelser mellem bygningens apparater og aggregater muliggør at opnå et konstant, sundt, behageligt og energirigtigt indeklima. Hvis du er bygningsejer, bruger, installatør, teknisk serviceleder eller producent af bygningsudstyr, så er temadagen absolut noget for dig. Temadagen består af en række indlæg fra aktører, der ejer, driver, konstruerer eller opfører bygninger. Herunder i forbindelse med nye projekter, såvel som renoveringsprojekter og ligeledes ved institutionelle og offentlige bygninger såvel som bygninger til kontor og bolig. Dagens indlæg vil være koncentreret om den nyeste viden, og indlægsholderne medbringer konkrete erfaringer fra praksis, så du kan få indsigt i, hvordan du rent praktisk kan gøre brug af fremtidens nye IoT-løsninger. Tag ny viden med hjem, og gør noget ved dit indeklima! HVAC 10 · 2019 73
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af HVAC Magasinet her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her