[Redigeret af Dann Bjarke Jensen] VI ER MED DIG HELE VEJEN Et tørrerum giver godt indeklima, nem hverdag og god økonomi Et tørrerum skaber forhold som en lun og let blæsende sommerdag Firmadomiciler, daginstitutioner, lejlighedskomplekser, materielgårde, kollegier. Alle steder, hvor hurtig tøjtørring er vigtig, vil et tørrerum baseret på Munters’ tørrerumskoncept lette både hverdagen og økonomien. Om det er i forbindelse med nybyggeri eller renovering vil Munters’ energibesparende, effektive og samtidigt skånsomme tørrerumskoncept let kunne etableres og erstatte traditionelle elektriske tørreskabe eller tørretumblere. Konceptet omfatter ikke blot affugter og cirkulationsventilator, men også inventar til ophængning af tøjet. Dermed reduceres antal af leverandører og alt udstyr leveres og monteres samtidigt. Drop opvarmningen I et Munters tørrerum skabes forhold, der svarer til de optimale udendørs tørreforhold, som vi kender det fra en lun og let blæsende sommerdag. Når det våde tøj ophænges i rummet, starter en eller flere ventilatorer, der kraftigt øger fordampningen fra tøjet, hvorefter en sorptionsaffugter fjerner fugten fra luften. Opvarmning kan reduceres eller helt undværes, da Munters’ affugtning fungerer med høj tørrekapacitet også i uopvarmede lokaler. Den opsamlede fugt fjernes fra rummet (via affugteren) som varm, våd luft, der føres til det fri. Processen er 100 procent behovsstyret, da affugteren styres af en hygrostat, som regulerer affugteren automatisk efter det aktuelle behov. Findes der på stedet et varmegenvindingsanlæg, kan denne varme luft i stedet blæses ind i varmegenvindingsanlægget, hvorved der opnås en yderligere energibesparelse på ca. 25 procent. Som eksempel er tilslutningseffekten for et Munters tørrerum på ca. 10 m2 (affugter + ventilatorer) kun på lidt over 2 kW. Rummet kan erstatte otte tørreskabe med en samlet tilslutningseffekt på op til 12 kW. - Med tørrerummet kan vi tilbyde vores aktive medarbejdere de bedste tørrefaciliteter, siger projektleder Michael Götz, Siemens’ hovedkvarter i Ballerup. I rapporten ”Den optimale tørrestue” (udgivet af Forsvarets Bygningstjeneste) påvises det, at Munters’ tørrerumskoncept er det mest energiøkonomiske tørrekoncept med lavest energiforbrug, nemlig 1 kWh pr. fjernet liter vand. Bedre indeklima Den traditionelle tørremetode med opvarmning er ikke bare en dyr løsning, men har desuden den ulempe, at der i et opvarmet tørrerum vil opsuges fugt i vægge og lofter, hvorved risikoen for mug og skimmelvækst kan opstå. I et affugtet lokale holdes luftfugtigheden derimod på et niveau, hvor mug og skimmel ikke kan forekomme og man forhindrer hermed fugtskader på bygningen. Affugteren vil aktivt sørge for, at der altid er tørt. Konceptet har sit oprindelige udspring i Forsvaret til hurtig tørring af for eksempel uniformer, støvler, dykkerdragter og udstyr. I dag har også mange private virksomheder glæde af konceptet i medarbejderomklædningsrum. Lettere hverdag I daginstitutioner, fritidsordninger og skoler er elektriske tørreskabe historisk set den mest almindeligt kendte metode til tørring af jakker, støvler, huer og vanter. Tørreskabene tørrer tøjet ved en relativt høj temperatur i nogle timer, men ofte vil man opleve, at tøjet ved nedtagningen er meget varmt, men alligevel ikke gennemtørt – dette kan afsløres, hvis man efterfølgende går ud, når det er koldt og restfugten kondenserer i for eksempel handsker. Indretningen af tørreskabet er desuden ikke særlig ”børnevenlig” og kræver i småbørnsinstitutioner meget voksenhjælp ved ophængningen. I et affugtet tørrerum ophænges tøjet på bøjlestænger og der kan opsættes holdere til fodtøj, huer og vanter som selv mindre børn 34 - TILLÆG TIL HVAC 10/2019 The indoor climate company
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af HVAC Magasinet her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her