Energieffektivitet DE FØRSTE PRODUAL PROXIMA™ -PRODUKTER www.produal.dk/pump Effektiv og fleksibel styring af energien i storcentre Butikscentre anvender 25-30 procent af det samlede energiforbrug i detailhandlen og har et betydeligt potentiale for energibesparelser og energifleksibilitet. SEBUT (Smart Energy Butikscentre) udvikler løsninger for intelligent styring af de tekniske installationer, demonstrerer dem i praksis og udarbejder guidelines og værktøjer, der understøtter realiseringen Af Asger Skød Søvsø, specialist, Energieffektivisering og ventilation, Teknologisk Institut, Babette Peulicke Slott, energiantropolog, Energieffektivisering og ventilation, Teknologisk Institut og Joakim Børlum Petersen, ph.d.-studerende, Aalborg Universitet, Institut for elektroniske systemer I takt med at andelen af vedvarende energikilder øges, vil energiforsyningen i stigende grad være varierende afhængigt af vind og vejr. Det vil sige, at vi bliver nødt til at omstille os fra fleksibel produktion til fleksibelt forbrug. Forbruget skal dermed tilpasses de perioder, hvor der produceres vedvarende energi fra for eksempel vindmøller og solceller eller hvor energisystemerne har Projektpartnere i SEBUT-projektet • A-comfort ApS • DEAS A/S • Exhausto A/S • Lodam Electronics A/S • Neogrid Technologies ApS • New Nordic Engineering A/S • Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation (projektleder) • Aalborg Universitet, Institut for elektroniske systemer brug for andre former for understøttelse. Butikscentre har med deres høje energiforbrug et uudnyttet potentiale. Netop denne udfordring er omdrejningspunktet for det ForskElstøttede forskningsprojekt SEBUT (Smart Energy Butikscentre), som gennemføres af otte partnere, se boks. I projektet arbejdes på at udvikle systemer for intelligent styring af de tekniske installationer samt guidelines og værktøjer for energieffektivisering og -fleksibilitet. Projektet løber i perioden 2017-2019 og har tilknyttet en ph.d.-studerende. Generelt om butikscentre I Danmark bliver 25-30 procent af detailbranchens energiforbrug brugt i butikscentre. Et butikscenter består traditionelt af butiks- og fællesarealer. Ofte er butiks- og fællesarealer nogenlunde lige store. I butikscentret står administrator for indretning og drift af fællesarealer, herunder ventilation, opvarmning, køling og belysning. Det forholder sig anderledes i butikkerne, hvor lejerne selv står for indretning og belysning. Energiforbruget fra installationer ude i butikkerne afregnes som regel direkte med lejerne via måler. Energiforbruget til fællesinstallationerne indgår oftest som en del af lejen. Belysning udgør omkring halvdelen af elforbruget i et butikscenter. Størstedelen ligger i butikkerne, da de generelt har et langt højere lysniveau. Det bidrager til langt større behov for ventilation og køling i butikkerne sammenlignet med fællesarealerne. I udgangspunktet har butikscentrenes ledelse ingen eller begrænset indflydelse på, hvordan butikkerne indrettes og hvilke energiforbrugende installationer, der etableres, eller hvordan de bruges. Hvordan griber vi det an? Projektet har indledningsvist foretaget en kortlægning af installationer og energiforbrug i fire danske storcentre: City 2, Kolding Storcenter, Lyngby Storcenter og Randers Storcenter. Ud fra kortlægningen blev det besluttet at arbejde videre med ventilation og luftkonditionering i Kolding Storcenter og aktiv køling fra centralt anlæg i City 2. De to centre repræsenterer forskellige typer centre. I Kolding Storcenter er der installeret fancoils i hver eneste butik, fællesarealerne består hovedsageligt af gangarealer. City 2 har derimod centrale ventilationsanlæg og en stor del af butikkerne ligger ud til en stor centerhal. I projektet forsøges det først at optimere indeklima og mindske energiforbrug for derefter at afdække potentialet for energifleksibilitet. I begge centre er der blevet etableret demozoner bestående af udvalgte butikker, hvor der måles på en lang række parametre så som temperatur, CO2 og luftmængder. Til opsamling af data er der foruden forskellige IoT-enheder opsat en gateway tilsluttet det interne netværk. Gateway’en logger data fra CTS-anlægget og giver samtidig mulighed for at sende instrukser tilbage. De indsamlede data benyttes til at afdække potentialer for energieffektivisering og -fleksibilitet. Samtidig bruges de til at udvikle modeller for styring af varme-/køleflader, ventiler og ventilatorer. Indeklimaet logges sideløbende for at evaluere, hvordan forskellige tiltag påvirker dette. Muligheden for både at sende og modtage data fra CTS-anlægget betyder, at styringsalgoritmer kan optimeres på en mere fleksibel måde end traditionelt. I projektet udføres også antropologiske studier for at kortlægge sammenhængen mellem de teknologiske løsninger og bygningernes brugere. Studierne dækker alle berøringsflader, herunder kunder, butikspersonale og -ejere samt driftspersonale og administration. Formålet er at sikre den bedst mulige overensstemmelse mellem brugernes behov og de teknologiske løsninger. Udfordringer ved det tekniske Granskning af dataudtræk fra en butik i Kolding Storcenter har vist, at den nuværende styring af rumtemperaturen giver anledning til uhensigtsmæssig regulering af ventilerne ved fancoilen. Som det fremgår af 16 LÆS OM VANDBESPARELSER PÅ DAMIXA.DK/REFERENCER HVAC 11 · 2018 HVAC_Bundlinje_ROSA_100x9mm.indd 1 08-10-2018 09:42:19
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af HVAC Magasinet her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her