Energieffektivitet DE FØRSTE PRODUAL PROXIMA™ -PRODUKTER www.produal.dk/pump Effektiv og fleksibel. Fortsat Erfaringen viser, at butiksindehavere generelt ikke har et langsigtet økonomisk perspektiv i forhold til at opnå energibesparelser. Tiltag, der kan reducere energiforbrug i butikkerne, vælges derfor ikke til. Fokus er normalt udelukkende på kundernes oplevelse. Derfor ønsker butiksindehaverne ikke at gå på kompromis med for eksempel belysning eller et varierende indeklima af frygt for, at det kan påvirke salget. Det er derfor udfordrende at inddrage butikkerne og deres arealer i bestræbelserne på at reducere energibruget og øge fleksibiliteten. Driftspersonalet i butikscentre har også i høj grad betydning for energiforbruget. Erfaringer fra andre undersøgelser vedrørende energiadfærd viser, at en bygnings performance i høj grad er relateret til de personer, som er ansvarlige for den daglige drift. Som en tilføjelse til SEBUT-projektet udføres derfor en kortlægning af forholdene for driftspersonalet i henholdsvis Kolding Storcenter og City 2. Driftspersonalets arbejdsopgaver er meget varierende, men energioptimering udgør en brøkdel. Derudover er anvendelsen af CTS-anlægget udfordrende og kræver løbende efteruddannelse. Ofte er de CTSansvarlige i centrene autodidakte. Ejerne af butikscentrene har derimod en langsigtet tilgang til reduktion i energiforbrug. Det er butiksindehaverne, som betaler energiudgifterne, og ejeren af et butikscenter har derfor ikke direkte gavn af energieffektivisering og fleksibilitet i butikkerne. Ikke desto mindre vil ejerne gerne give centrene en grøn profil, hvilket energieffektivitet og -fleksibilitet bidrager til. Desuden kan centrene stige i værdi, hvis de er energieffektive, og på den måde skabe afkast til ejerne. Butikscentrets driftspersonale har i en vis udstrækning mulighed for at påvirke energiforbruget til lys i fællesarealer. Det anses derimod ikke for realistisk, at belysningen i butikkerne kan indgå som fleksibelt elforbrug. Ligesom andre aspekter af indeklimaet er butiksbelysningen en meget vigtig del af kundeoplevelsen, og varierende belysningsniveau vil ikke kunne accepteres af butikkerne. Desuden er det hver enkelt butik, der har ansvar for egen belysning. Potentialet for energioptimering og -fleksibilitet De primære muligheder for at indgå i fremtidens fleksible energisystem er ved at nyttiggøre den termiske masse i butikscentrenes konstruktioner, dvs. at udnytte konstruktionernes evne til at lagre og efterfølgende afgive kulde- eller varmeenergi alt efter behovet. Det betyder, at det tillades, at temperaturen varierer inden for et nærmere bestemt interval. Det gør det muligt at udsætte bygningen for køling og opvarmning og på den måde skabe et fleksibelt forbrug. De indledende undersøgelser har vist et potentiale for at flytte effektforbrug i størrelsesordenen 100 kW i en time for et større dansk storcenter. En anden mulighed for at øge energieffektiviteten er igennem en mere hensigtsmæssig fremløbstemperatur fra det centrale køleanlæg. Ved at hæve fremløbstemperaturen er det muligt at hæve COP-værdien for køleanlægget. Dette kan gøres gennem flere forskellige strategier, men den mest simple og dermed nemmeste at implemen- tere er igennem en PI-regulator, der forsøger at trække ventilåbningen tættere på fuldt åbent i den hårdeste belastede butik. Dette gøres effektivt ved at opsætte en regulator med følgende struktur, se figur 2. Endelig kan storcentrets sprinklerreservoir, hvis et sådant findes, udnyttes til kølelager. På den måde kan der opnås fleksibilitet på driften af centrale køleanlæg. Hvad kommer der ud af projektet? På baggrund af de indledende undersøgelser udvikles forskellige styringsstrategier og tekniske løsninger. Det demonstreres i projektet, at det er muligt at opnå betydelige energibesparelser og samtidig opretholde et godt indeklima. Desuden demonstreres implementering af styringsstrategier, som gør det muligt at skabe fleksibelt energiforbrug. Derudover udvikles en række værktøjer, herunder et rådgivningskoncept for smart energy audit til storcentre, et katalog med tekniske løsninger, vejledning til performance-test og beregningsværktøj til potentialerealisering. Projektet forventes afsluttet i 2019, men kan følges løbende på sebut.teknologisk.dk. n + PI - Butik 1 Chiller Butik 2 max Butik N Figur 2. Reguleringssløjfe for fremløbstemperaturstyring for chiller, der maksimerer ventilåbning til fancoils i butikkerne. 20 LÆS OM VANDBESPARELSER PÅ DAMIXA.DK/REFERENCER HVAC 11 · 2018 HVAC_Bundlinje_ROSA_100x9mm.indd 1 08-10-2018 09:42:19 4984
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af HVAC Magasinet her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her