Leder Energiuafhængighed – utopi eller en reel mulighed i 2030? Af Bendt Frandsen, Quality Consult I en leder fra 2014 beskrev jeg de muligheder, der var på det tidspunkt til at nå frem til en energiuafhængighed i 2030. På de tre år der nu er gået, er der kommet en række nye interessante muligheder i spil, der måske kan ændre den utopiske tanke til noget, der nærmer sig en realitet. For Danmark åbner der sig også nogle meget spændende muligheder for at være den førende nation til at implementere mange af de kendte og de nye teknologier, både indenlands og udenlands. Direktør Finn Mortensen fra State of Green har således i en artikel i Berlingske Tidende gjort det op, at Danmark har mulighed for at øge sin eksport af energiløsninger fra 70 mia. kr. pr. år til 140 mia. kr. pr. år i 2030. I artiklen peger Finn Mortensen på, at eksporten af dansk energiteknologi allerede er en bemærkelsesværdig succes, der giver genlyd i hele verden – ikke mindst når det drejer sig om løsninger, der understøtter den globale grønne omstilling. Finn Mortensen peger samtidig på, at det vil kræve, at alle danske aktører skal samarbejde – både offentlige "Danmark har mulighed for at øge sin eksport af energiløsninger fra 70 mia. kr. pr. år til "140 mia. kr. pr. år i 2030 og private organisationer. Af artiklen fremgår det også, at såfremt de mange initiativer gennemføres, så vil det forbedre Danmarks bruttonationalprodukt med 36 mia. kr. i 2030 og øge beskæftigelsen med op til ca. 35.000 personer. Nye ideer myldrer frem Inden for det sidste års tid er der f.eks. fremsat en idé om at etablere en kunstig ø i Nordsøen, der skal sende strøm til Europa. Et dansk, et tysk og et hollandsk selskab vil bygge en 6 km2 stor ø i Nordsøen mellem Danmark og England. Den skal servicere de ca. 7.000 havvindmøller, der skal forsyne op til 80 mio. europæere med strøm. Der skal etableres underjordiske forsyningskabler til England, Frankrig, Norge og Danmark. Det har lange udsigter, men hos Energinet, der arbejder med at realisere projektet, mener man, at det er muligt at realisere ideen. En anden ny idé er at lagre overskudsstrøm til fjernvarme i Øresund. I en artikel i Berlingske Tidende arbejder organisationen European Energys med et nyt gigastoragekoncept, hvor man vil gå fra inspirationsfasen til muligheden for at levere grøn fjernvarme til hele København. Projektet får navnet Gigastorage og er kort fortalt et enormt bassin, som bruger overskudsstrøm fra vindmøller og solceller til at varme vand op, som så bruges til fjernvarme om vinteren. Lageret tænkes placeret ved Middelgrunden. De kendte teknologier De kendte teknologier som solvarmeanlæg, solceller, varmepumper og el-drevne biler er i en rivende udvikling med større effektivitet af den tilførte energi. I en artikel i HVAC Magasinet nr. 4-2017 er der omtalt et energineutralt etagebyggeri. Hvis dette følges op i de kommende år, vil energiforbruget, sammen med de øvrige bestræbelser på at reducere energiforbruget i bygningsmassen, være med til at opnå målet om et energiuafhængigt Danmark i 2030. Så overskriften: Energiuafhængighed – utopi eller en reel mulighed i 2030, kan formentlig ændres fra et spørgsmål til et, ja det lykkedes. 6 vi forenkler byggeriet www.lindab.dk HVAC 6 · 2017
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af HVAC Magasinet her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her