Aktuelt Solar satser på solenergi Solar overtog i februar solcellevirksomheden DrivhusEffekten og en videreførelse af det koncept er nu mundet ud i oprettelse af selskabet Solar Polaris, der skal levere solceller til folk, fæ og virksomheder i totalentreprise. Solcelleanlæg er billigere end nogensinde, prisen på energi fra solceller ventes at falde med mere end 50 procent de kommende år, og danskerne foretrækker solenergi som energikilde. Dette store markedspotentiale ønsker man at udnytte hos nyetablerede Solar Polaris. - Solenergi har udviklet sig til en meget attraktiv investering, hvor en almindelig familie kan spare penge på el-regningen hver måned. Afhængig af forbrug og finansiering vil nogle endda tjene penge fra første dag, solcellerne er i drift - og med en forventet levetid på anlægget over 30 år, er det en decideret god forretning for pri- vatøkonomien, fortæller Dennis Jeppesen, administrerende direktør for Solar Polaris, og tilføjer, at besparelser langtfra er det eneste gode argument: - For mange danskere er det også vigtigt, at de kan være med til at gøre Danmark mere bæredygtigt - ikke mindst for deres børn og børnebørn. Sol bliver det nye vind - Energi fra solceller er den billigste type vedvarende energi og kan sagtens konkurrere med traditionelle energiformer også i Danmark. I dag er Danmark en førende nation, når det kommer til vindenergi, men vi ser klart solenergi som det næste store danske væksteventyr, fortæller Dennis Jeppesen. Forretningsmodellen er klar og adresserer centrale behov på både privat- og erhvervsmarkedet. Nøglen til at få flere til at vælge solcelleanlæg ligger ifølge Solar Polaris i at gøre det nemt og trygt. - Solar Polaris er den eneste totalentreprenør i Danmark, der in-house udfører alle faser i et solcelleprojektforløb - fra den første henvendelse til service af det færdiginstallerede anlæg i hele dets levetid. Vi tilbyder endda en fordelagtig finansieringsmulighed som en del af dette. Gennem hele forløbet har man én fast kontaktperson, så man hverken skal bekymre sig om koordinering af forskellige fagfolk, økonomi, kommunale tilladelser eller om drift og vedligeholdelse. På den måde har vi gjort det nemt og trygt at investere i solcelleanlæg, siger Bjarne Rasmussen, salgs- og marketingdirektør hos Solar Polaris. De nordiske lande er centrale for væksteventyret hos Solar Polaris, der har fået navn efter Nordstjernen, Stella Polaris. Den har været brugt til at navigere efter i århundreder, før kompasset blev opfundet. Solar Polaris ønsker at blive det selskab i Norden, der viser vejen for en lysere og mere bæredygtig fremtid. Electro Energy overtager Sonnenkrafts danske aktiviteter Nye kolleger: Per Damsgaard, tidligere Sonnenkraft, og Frederik Foglmann, salg og support hos Electro Energy. Sonnenkraft har været i Danmark i over 20 år, og har nu valgt at overdrage de danske aktiviteter til Electro Energy. Østrigske Sonnenkraft er eksperter i at udnytte solen som energikilde, og stiller med et komplet program inden for solvarme, solenergi og varmepumper til private hjem og små og mellemstore virksomheder. Electro Energy er allerede langt fremme inden for klimavenlige energiløsninger, og overtagel- sen af Sonnenkraft ligger helt naturligt i forlængelse af virksomhedens nuværende strategi. - Det giver rigtig god mening, at Sonnenkraft bliver en del af vores forretning, udtaler adm. direktør Christian Gulløv og han fortsætter: - Vi har fokus på moderne klimavenlige og effektive varmeløsninger til private hjem, og Sonnenkrafts solenergiprogram er yderst interessant i den sammenhæng. Fremover vil Sonnenkraft-kunderne blive betjent igennem Electro Energys eksisterende butikker, og ud over Per Damsgaard der hidtil har repræsenteret Sonnenkraft, vil medarbejderne hos Electro Energy, også stå til rådighed for nye og gamle Sonnenkraft-kunder. - Jeg vurderer, at de to selskaber komplementerer hinanden perfekt. Begge virksomheder har mange års erfaring inden for vedvarende energi. Sonnenkrafts spidskompetencer inden for solvarmeanlæg, vil supplere Electro Energys allerede brede produktportefølje på en måde, der tilgodeser både nye og gamle kunder, siger Per Damsgaard. Frederik Foglmann, salg og support hos Electro Energy, uddyber: - Sonnenkraft er ledende inden for solvarme og solenergi, et område som Electro Energy allerede har arbejdet seriøst med i de sidste seks år. Nu bliver vi sammen en af de stærkeste spillere i Danmark, og vi står godt rustet til fremtidens krav om innovative og effektive energiløsninger. Overtagelsen vil være effektiv allerede fra 1. april 2017 og aktiviteterne i Tølløse flyttes til Glostrup, hvor Electro Energy har hovedkvarter. 10 vi forenkler byggeriet www.lindab.dk HVAC 6 · 2017
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af HVAC Magasinet her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her