Navne Ny landechef for Sweco Danmark Dariush Rezai er udpeget som ny landechef og efterfølger John Chubb. - Med Dariush Rezai får Sweco Danmark en landechef med lang erfaring fra, og stor viden om, det danske marked. Han har gennem sin karriere bevist, at han kan skabe store resultater og udvikle organisationer. Jeg vil også gerne takke John Chubb for hans indsats med at optimere den danske forretning, således at der nu er et solidt fundament at fortsætte succesen på, udtaler Tomas Carlsson, CEO for Sweco. Dariush Rezai bestrider i dag stillingen som president of mobile communication i Eltel, men starter i rollen som landechef for Sweco Danmark senest den 1. april. Dariush Rezai har mange års erfaring fra det danske marked, især inden for service- og byggesektoren, hvor han har haft en lang række lederstillinger hos NCC, Accenture og Deloitte. Han er en stærk leder, som har fokus på udvikling af såvel kunderelationer som medarbejdere. - Jeg ser frem til at fortsætte arbejdet med at gøre Sweco til Danmarks mest respekterede vidensvirksomhed inden for ingeniørrådgivning, miljøteknologi og arkitektur. Med vores lokale tilstedeværelse, stærke kundefokus samt anerkendte ekspertise fra 14.500 ingeniører og arkitekter i Europa, befinder Sweco sig i en unik position, hvor vi er i stand til at planlægge og designe fremtidens byer og samfund, siger Dariush Rezai, Sweco Danmarks nyudnævnte landechef. Dariush Rezai bliver en del af Swecos Executive Team. John Chubb fortsætter som landechef for Sweco Danmark indtil den 31. marts. Ny afdelingschef i GK Danmark A/S Henrik Herold er ansat som afdelingschef for København Ventilation i GK Danmark A/S. Henrik Herold er 54 år og kommer fra en stilling som projektchef i Proventilation. Henrik Herold har mange års erfaring som projektleder inden for ventilation og tværfaglig projektchef hos Proventilation, AIrteam og Glenco. Henrik Herold er uddannet rørlægger i 1984 med efterfølgende uddannelse som byggeleder og projektleder. Hertil kommer en lang række faglige kurser inden for ventilation og AB92. Ny produktionsleder hos Venti Jens Christensen, 44 år, er ansat som produktionsleder hos Venti AS. Jens Christensen vil i stillingen have ansvaret for den daglige drift i produktionen i Hørning, hvor de primære arbejdsopgaver omfatter udviklings- og optimeringsprojekter samt kvalitetssikring af produktionen. Jens Christensen, der er uddannet som maskintekniker, har mange års erfaring inden for metalbranchen samt god erfaring som leder og med LEANbaseret produktionsoptimering. Jens kommer senest fra en stilling som produktionschef ved Saint-Gobain Weber i Galten. Mød os i hal 10.2 stand B59 Vi præsenterer: Web opkobling af udstyr - IoT. Fjernbetjening med APP Ny frekvensomformer med aktiv PFC Basic Regulate for EC motorer Mere om ISH 2017 LS Control A/S Industrivej 12, Gelsted DK-4160 Herlufmagle +45 5550 5550 lsc@lscontrol.dk www.lscontrol.com HVAC 2 · 2017 61
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af HVAC Magasinet her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her