Netværk for indeklima, komfort og energi Ny salgs- og marketingkoordinator i Danvak Danvak har ansat Tina Michelsen som ny salgs- og marketingkoordinator. med fokus på branding og salg af Konica Minoltas brede produkt-pallette. Tina er yderst erfaren, særdeles operativ og projektorienteret med sans for detaljen. Hun har en robust baggrund, specielt inden for de aktiviteter Danvak beskæftiger sig med. Med hendes store erfaring inden for opsætning og udvikling af arrangementer, så som konferencer, kurser og netværksmøder, samt indgående hands-on kendskab til markedsføring og salg, vil Tina styrke Danvaks sekretariat yderligere til stor glæde for alle vores medlemmer og partnere. Der er ingen tvivl om, at Danvak vil få stor gavn af Tinas kreativitet og visioner. Tina er 49 år og har de sidste 10 år været ansat som marketingkoordinator i Konica Minolta. Her har hun varetaget en bred pallette af opgaver i marketingafdelingen Fra 1998-2007 var hun bl.a. en del af Dansk Industris sekretærgruppe, som havde ansvaret for at planlægge og udføre netværk, konferencer og kurser for DI’s medlemmer i samarbejde med produktivitets- og ledelsesudviklingskonsulenter. Tina startede sin karriere som kontorelev i A.P. Møller i 1986, og fra 1988 til 1998 fortsatte hun som kontorassistent og havde en mængde forskellige opgaver, som f.eks. administration af repræsentationsbudgetter, indkøb og forsendelse af skibsreservedele og administration af reparatørteams til rederiets containerskibsflåde i hele verden samt til land- og offshore rigge i Nordsøen, Egypten og Venezuela. Tina er uddannet merkonom i kommunikation og formidling og bor i Albertslund med sin familie. Danvak's nye salgs- og marketingkoordinator Tina Michelsen. Fremover kan Tina kontaktes på sekretariatets telefon 36 36 90 60, på mobiltelefon 40 90 72 52 eller på e-mail: TM@Danvak.dk Vi ønsker Tina velkommen til Danvak. 40 års jubilæum Ejvind Løgberg kunne den 1. august holde jubilæum efter 40 år i den samme virksomhed. Begivenheden blev fejret ved en reception i Teknikerbyen. Ejvind blev den 1. august 1977 ansat i det daværende Birch & Krogboe, der i 2008 skiftede navn til ALECTIA. Den 21. april i år fusionerede virksomheden med NIRAS, der er det fortsættende navn. Ejvind har deltaget i bestyrelsesarbejdet i Danvak siden 2001, hvor han blandt En ener i branchen havde 40 års jubilæum - hele branchen inkl. Danvak var mødt op. andet sidder i konferenceudvalget, der planlægger den årlige Danvak Dag. Inden da havde han i mange år været med i Varmeteknisk Gruppe, som han var med til at starte og nåede at være formand for i 10 år. Mange kender ham fra Danvaks kurser om varmeanlæg, som han har stået for i mere end 12 år. Der har altid stået stor respekt om Ejvind Løgbergs tekniske viden. Dette sammen med hans dejlige personlighed, har givet frugtbar udvikling for mange i branchen. HVAC 10 · 2017 73
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af HVAC Magasinet her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her