Michelin-kok i Thy: “Nogle gange skal man bare kaste sit ego væk” Et stenkast fra Vesterhavet, i den lille by Agger i Thy, driver Nicolas Min Jørgensen den roste Restaurant Tri. Herude langt mod vest handler det om smagen af alle de vidunderlige råvarer, der omgiver ham - og ikke ret meget om hans eget ego. Foto: Mikkel Bækgaard. Nicolas Min Jørgensen har blandt andet været køkkenchef på Restaurant Substans i Aarhus, før han åbnede Tri i Agger. Af Mikkel Bækgaard Hvordan smager Thy egentlig? Hvordan smager Limfjorden? Og hvad med Vesterhavet? Det er et relevant spørgsmål at stille sig, når man går indenfor på Restaurant Tri i den lille by Agger, få meter fra Vesterhavet. For det er netop, hvad det er, man skal smage, når man sætter sig til bords på Danmarks måske mindste og nok mest afsides Michelin-restaurant. Og ja, det kan lyde lidt som en kli- ché det med at smage et sted, men her på Restaurant Tri i vindblæste Thy, omgivet af Vesterhavet og Limfjorden, er det virkelig det, som det hele hand- ler om. Det forklarer kok og indehaver Nicolas Min Jørgensen, da vi sætter os til rette for en snak om, hvordan man driver en toprestaurant i vindblæste Thy. - Det er egentlig ikke, fordi vi opfin - der noget nyt her. Det er ikke specielt eksperimenterende eller molekylært. 18 | December 2024 | |
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Food&Drink her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her