Øl AWA er en alsidig beskrivelse, som kan dække over mange forskellige øltyper. Den kan for eksempel både være træfadlagret og lagret på ståltank. Gæringen spiller selvfølgelig også en stor rolle i, hvilken slags øl der kommer ud af det, specielt fordi det er ret populært at blande forskellige frugtsorter i øllet og lave syrlige frugtøl Flanders Red Ale, eller flamsk rød, har en vinøs karakter og gør stor glæde sammen med mad. gammel brun. Flandern er den nordlige del af Belgien, hvor der tales flamsk. Den sydlige del af Belgien hedder Val- lonien, hvor der primært tales fransk. Historisk set er der ikke skrevet meget om Oud Bruin før 1850, selvom øltypen er brygget i mange år før det. Man deler øltypen op i flamsk brun og flamsk rød. Begge har et markant syrligt præg og er derved mindre let tilgængelige end eksempelvis Berliner Weisse. Flamsk rød er fra Vestflandern og lagres i op til tre år på egetræsfade. På grund af de høje mængder tanniner fra egetræsfa- det, anses flamsk rød for at være en af de mest vinøse øltyper. Flamsk rød har en stærk frugtsmag, hvor blomme, sveske, rosin, kirsebær og hindbær er de mest almindelige smags noter. Den syrlige smag kan variere fra moderat til kraftig. Der er ingen humlebitterhed. Foto: Kasper Mundt-Nielsen. Nogle af de mest kendte eksempler er Duchesse de Bourgogne fra Brouwerij Verhaeghe og Rodenbachs forskellige kirsebærøl. Flamsk brun er fra Østflandern. Den har en mørk rødbrun til brun farve, maltet karamel, med frugtagtig kompleksitet af tørrede frugter - sveske, blomme og sorte kirsebær og selvfølgelig nogle syr- lige noter. Der vil tilføjes nogle sherry- agtige noter og ”sød-og-sur” profil, når øllet ældes. I modsætning til flamsk rød er flamsk brun oftest lagret i ståltanke og gæret med en blanding af gær og bakterier. Nogle af de mest kendte eksempler på flamsk brun er Liefmans Goudenband og Petrus Oud Bruin. Lambic I Payottenland, et område der ligger syd og vest for Bruxelles i Belgien, bryg- ges det specielle spontangærede øl, hvis navne er beskyttede af EU. Det er her i dalene ved Zenne-floden, at man brygger lambic. Øltypen har fået navnet fra byen Lambeek, hvor Brouwerij Boon stadig ligger. Der brygges lambic fra cirka ok- tober til maj. Traditionel lambic afkøles natten over i et koelschip ved at blive udsat for kølig luft udefra. Kolde tempe- raturer er nødvendige for at køle urten ordentligt. Derudover kan der enten være uønskede bakterier og andre mikro organismer i luften i de varmere måne- der, hvilket kan have en negativ indfly- delse på gæringen og smagsprofilen. Lambic har en skarp, syrlig smag og duft. Det syrlige element bliver dog mindre markant ved lagring. Derfor er den mest normale måde at få lambic på i formen geuze, hvor man blander ny og gammel lambic, som bliver mere balanceret. Ofte blender man 1-årig og 3-årig lambic, men de enkelte bryggerier kan have deres egen foretrukne blanding. Man benytter også lambic som base til frugtøl. Nogle af de mest kendte Lambic- bryggerier er Cantillon, 3 Fonteinen, De Cam Geuzestekerij, Brouwerij Boon og Brouwerij Lindemans. American Wild Ale Ølrevolutionen tog for alvor fat i 1970’erne i USA, hvor man begyndte at bruge hele humlekopper til at lave amerikanske IPA’er. Og da de ameri- kanske bryggere for alvor begyndte at lave syrlige øl, blev der brug for en ny betegnelse til disse øl, da de ikke levede op til beskrivelsen af de normale syrlige øltyper som lambic. Det er blandt andet derfor, at American Wild Ale (AWA) er opstået som øltype. 76 | Juni 2022 | |
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Food&Drink her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her