t Øl Fortsat Thisted Bryghus - Limfjords Porter Porter (50 cl) - 7,9% ABV Brunt, højt skum, intense ristede og røgede noter i aromaen. De ristede noter er intense og vedvarende og røgen er let kødfuld. Den fyldige øl både ligner og har noter af tjære og en stor kompleksitet, som udvikler sig i glasset, mens temperaturen stiger. Fra den intense ristede profil, bløder den op i chokolade, ristet rugbrød, korn og så fremdeles. En klassisk øl i og til simreretter med oksekød, en god chili eller til chokoladekagen. Men det er også en øl til en sen aften i lænestolen. Du får ikke en bedre porter til prisen. 20 DKK Small Batch - Espresso Cream Stout Imperial Stout (50 cl) - 11% ABV Den sorte øl nyder et luftigt beige skum og har en ren duft af fintristet espressokaffe. Øllen er cremet, men relativt let, taget det høje alkoholniveau i betragtning. Der er en markant kaffebitterhed, som balanceres af en sød og fed smag og fornemmelse fra laktose. 55 DKK Aalbæk - Havnestout Stout (33 cl) - 9,1% ABV Øllen er sort som kul, og det nøddebrune skum er højt. Nødder, mælkechokolade og lakrids i næsen. Silkeblød, men fyldig mundfylde. Den har virkelig, hvad man kalder mouth feel. Smagen er domineret af lakrids og kan med fordel bruges i maden eller sættes til retter, hvor en fyldig, sødmefuld og mildt bitter lakrids kan forhøje oplevelsen. 84 | Oktober 2021 | 39,95 DKK Indslev - Sort Hvede Hvede Stout (50 cl) - 6,5% ABV Cremet brunligt skum. Noter af kaffe, sukker, mørk kakao og ristet brød, nærmest øllebrød. God fylde og med en smag af kakao, kaffe og let lakrids, som rundes af, af den bløde hvedesmag. Bør serveres ved cirka 8 grader. Alsidig øl, der kan gå til de fleste retter, men måske ikke de mest intense blå oste. 25 DKK Ørbæk - Porter Porter (50 cl) - 7% ABV Beige, vedvarende skumkrone. Fyldig duft med lakrids, tobak, ristede noter og romrosiner. Kroppen er fyldig og smagen byder på rige mængder sød, engelsk lakrids og puddersukker samt læder, brød, chokolade og ristet brød. Den kunne være spændende til østers. 23 DKK Ugly Duck - Imperial vanilla coffee porter Imperial Porter (33 cl) - 9,5% ABV Der er næsten ingen skum på den sorte øl. Der er til gengæld masser af kaffe og vanilje i næsen, sammen med let ristede noter og en snert af karamel. Blød og let krop, trods en høj procent. God ristet kaffekarakter, blid vanilje og en maltet, bitter finish. 25 DKK Harbour Mountain - Nocturne Imperial Stout (44 cl) - 8% ABV En beige skumkrone på den sorte stout. Aromaen er præget af ristede noter og underliggende noter af medicinskab og orangeknas. Øllen har en bitter humleprofil, mørk chokolade og en fyldig karakter. Nocturne er en meget stilren stout og oplagt til rødt kød fra grillen. 52 DKK Alle priser er inkl. moms og indhentet fra detailhandlen.
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Food&Drink her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her