Øl Klumme: Ølrevolutionen er moden til craft lager Craft lager-bevægelsen står på to ben: 1. Lagerøl skabt fra craft beer bryggerier, som egentlig helst ville fortsætte med at pumpe IPA ud på markedet. De såkald- te craft lagers bliver IPA’iserede - meget bitterhed og mange aromaer fra humlen. Derved forbryder de sig mod lagerøllets afprøvede ideal: balancerede øl. 2. Lagerøl fra craft beer-bryggerier, som går den klassiske vej. De bryggerier laver fortolkninger af pilsner, bock, märzen, kel- lerbier, münchener dunkel, etc. Det er nok her, vi kommer til at se flere varianter, fordi forbrugerne er modne til førsteklasses grundøl. Münchener dunkel og bock må gerne blive de næste typer lagerøl, som bryggerne falder for. Af Christian Andersen, journalist, forfatter og ølekspert Spørg den almindelige bayerske brygger, hvis speciale er lagerøl, om han brygger craft lager, eller som nogle tyskere kalder Kraft Bier, og han aner ikke, hvad du har gang i. I hele sit bryggerliv har han jo brygget craft lager. Med andre ord: Vildt godt, undergæret øl. For den tyske brygger er håndværket den største dyd. Udvikling af nye typer øl, ølrevolutionens uendelige stiløvelser og lingo, for eksempel craft lager, er ham fremmed. Begrebet craft lager er ølrevolutionens opfindelse, og som stort set alle tendenser i øllets verden stammer craft lager fra USA, ølrevolutionens moderland med næsten 9.000 bryggerier. Der er næppe tvivl om, at craft lager er ved at bevæge sig ind i cen- trum af ølrevolutionen. Lidt frækt kan man sige: Nu trænger ølelskerne til noget godt grundøl efter alle stiløvelserne, de grænsesøgende øl og, ikke mindst, de humleekstreme øl, som er forankret i IPA-kirken. Traditionalisme eller bastardisme Tyve år skulle der gå i Danmark og 40 år i USA, før ølrevolu- tionens fortropper fik øje på lagerøllets velsignelser, og vi har nok kun set begyndelsen. Niveauet er svingende De danske craft beer-bryggerier byder oftere og oftere ind med craft lagers. Selv hypede danske bryggerier med speciale i IPA, imperial stouts, sours og ekstremøl sender nu craft lagers på markedet, selvom indsatsen ikke er helhjertet. Amager Bryghus, Gamma Brewing, Dry & Bitter og selv humlejuice-specialisten Åben er for nylig gået lager-vejen, men med svingende succes. Indtil videre er der kun to danske bryggerier, som kan ramme en supergod lagerøl: Slowburn Brewing og Ebeltoft Gaardbryggeri. Men det er kun et spørgsmål om tid, før de danske bryggerier kommer til at hæve niveauet på deres craft lagers, for brygger- ne henter i høj grad inspiration fra USA. Her er der en række bryggerier, som specialiserer sig i craft lagers, for eksempel Wayfinder Beer, Bierstadt Lagerhaus, Suarez Family, Heater Allen, Zoiglhaus, Austin Beer Garden og Chuckanut. Interessen er der hos bryggerierne Inden for de seneste par år er der kommet flere bøger om lagerøl - endnu en indikation på, at interessen hos bryggerne for lagerøllet er på vej frem. Thomas Weyermann (fra malteriet af samme efternavn) og Horst Dornbusch udgav i 2018 bogen ”Dark Lagers”. Sidste år sendte Andres Krennmaier ”Vienna Lager” på markedet. Måske også værd at nævne bøgerne ”Pils- ner” af Tom Acitelli fra 2020 og, i al beskedenhed, grundbogen om pilsneren ”Den nøgne øl” af Jens Eiken og undertegnede. Craft beer er blevet et magtfuldt udtryk, og har heldigvis overtaget efter den makromærkelige betegnelse mikrobrygge- rier, selvom craft beer med forfatter og ølekspert Pete Browns ord er ”completely undefinable, hopelessly misunderstood and absolutely essential”. Udtrykket craft beer eller craft lager er så stærkt, at det forfører mange forbrugere, som per automatik sætter lighedstegn mel- lem craft beer og kvalitet, imens den bayerske brygmester mere troværdigt sætter lighedstegn mellem håndværk og kvalitet. 64 | September 2021 |
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Food&Drink her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her