Ny smiley-ordning vedtaget uden at lytte til branchen Da regeringen meldte ud, at smiley-ordningen skulle have et ansigtsløft, var det uden at lytte til erhvervslivet. Stærkt foruroligende, lyder det fra FødevareDanmark Fødevarestyrelsen forhørte sig tidligere hos erhvervslivets organisationer om en model for en ny smiley-ordning, der skulle gøre ordningen mere overskuelig. De overvejede at afskaffe elitesmileyen og afskaffe det lille smil og lægge det ind under den lige mund. Det var et samlet erhverv, der kunne tilslutte sig afskaffelsen af elitesmileyen, men man modsatte sig den øvrige forenkling om afskaffelsen af det lille smil, som man vurderer, vil give et mere negativt billede af butikkerne. Mere hørte organisationerne ikke Formanden for FødevareDanmark, Leif Wilson Laustsen opfordrer de politiske partier til at lytte til erhvervslivets bekymringer. om smiley-ordningen, før de kunne læse i medierne, at der var indgået forlig i Folketinget om smiley-ordningen. - Undersøgelser viser, at det kan være svært at gennemskue, hvad de nuværende fire smiley-ikoner står for. Vi skal som forbrugere kunne afkode resultaterne fra Fødevarekontrollen på et splitsekund, og derfor forenkler vi nu skalaen, så det bliver endnu lettere at vurdere, om man har lyst til at handle i en specifik forretning eller ej, sagde fødevare minister Mogens Jensen om årsagen til forenklingen. Smileyerne, der afspejler fødevaresikkerheden i en forretning, vil derfor fremover gå fra fire mulige til tre: En glad, en mellemfornøjet og en sur. Det lille afmålte smil udgår, trods branchens advarsel. Farvel til elitesmileyen Hos FødevareDanmark er man bestyrtet over, at de nok var blevet spurgt til råds, men at der ikke var nogen, der lyttede til alle dem, som ordningen angår, nemlig butikkerne. - Det er en ualmindelig arrogant og magtfuldkommen måde at agere på, og det bidrager også til et stadigt tydeligere billede af en regering, som ikke lytter til de berørte, hvilket gør den danske model for dialog og samarbejde meget svær at praktisere, lyder det fra formanden for FødevareDanmark, Leif Wilson Laustsen, der nu opfordrer de politiske partier til at lytte til erhvervslivets bekymringer. Elitesmileyen udgår også som en konsekvens af en ny målrettet kontrol mod virksomheder, der blæser på fødevare lovgivningen. Den øgede kontrol blandt ballademagerne vil betyde, at de lovlydige forretningsdrivende vil opleve længere tid mellem kontrolbesøgene og derved skulle vente lang tid på at opnå elitestatus. - Når vi har målrettet kontrollen mod de virksomheder, der blæser på fødevarelovgivningen, betyder det, at der kan gå længere tid, inden de, der rent faktisk har styr på butikken, får fire besøg. Det giver derfor ganske enkelt ikke mening at opretholde elitesmileyen, når nye lovlydige forretningsdrivende eller eksisterende virksomheder med en enkelt historisk anmærkning, skal vente så lang tid på at kunne opnå elitestatus. Derfor siger vi nu farvel til elitesmileyen, siger fødevare minister Mogens Jensen. Med tre tilbageværende smileyer vil forbrugeren nu lettere kunne vurdere, om de har lyst til at besøge det specifikke spisested eller forretning, lyder det fra Fødevareministeriet. Ændringerne forventes at træde i kraft slut 2021/start 2022 6 | December 2020 | _07H
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Food&Drink her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her