Spirende optimisme i restaurationsbranchen blev slukket af pandemien Covid-19 ramte en restaurationsbranche med stigende indtjening og øget investeringsvillighed, viser ny analyse fra Deloitte. Sidste års regnskaber vidner dog også om en lav soliditetsgrad og en fortsat høj andel af selskaber med underskud, som gør visse restauratører finansielt skrøbelige Claus Jorch Andersen, partner og brancheleder for restaurationsbranchen i Deloitte forventer, at 2020 kommer til at sætte spor i restaurationsbranchen mange år fremover. Den danske restaurationsbranche havde grund til at være optimistisk ved indgangen til 2020: Der var økonomisk fremgang på den danske madscene. Således havde flere virksomheder overskud, og det primære resultat per ansat steg i gennemsnit med hele 50 procent fra året før, viser Deloittes Restaurationsanalyse 2020. 2020 er dog uden tvivl endt med at blive et svært år for landets restauranter, barer og cafeer, der allerede har gennemlevet en omsætningsnedgang på op til 30 procent i 1. halvår af 2020. - Flere restauratører formåede i 2019 at vende den økonomiske situation, der havde været nedadgående i flere år, og branchen viste økonomiske sundhedstegn, investeringsvillighed og optimisme. Pandemien har dog ramt med hidtil uset kraft, og mange er pressede som følge heraf, siger Claus Jorch Andersen, brancheleder for restaurationsbranchen i Deloitte. Det er afgørende, at restauratører tør forfølge de muligheder, der er i markedet, og formår at omstille forretningen 20 | December 2020 | Lav soliditetsgrad og mange med underskud Analysen viser, at soliditetsgraden for særligt de store spillere i branchen med over hundrede ansatte faldt markant fra 2018 til 2019. Således lå den på 27,2 procent i 2018 og kun 17,4 procent i 2019. Årsagen til faldet kan have mange forklaringer, herunder at flere store aktører har haft en stor investeringsvillighed og ekspanderet. - Branchens større aktører har været offensive og investeret i vækst og nye enheder, siger Claus Jorch Andersen. Han pointerer også, at 36 procent af branchens virksomheder blev drevet med underskud allerede inden covid-19. Virksomheder med lav soliditet eller underskud vil blive udfordret, da de ikke har meget at stå imod med i en krisetid, som den vi står midt i. - Som følge af hjælpepakker mv. er der endnu ikke sket en stor stigning i antallet af konkurser, men det må forventes, at 2020 kommer til at sætte tydelige fodspor i branchen de næste mange år, siger han. Høj omstillingsparathed Ifølge Claus Jorch Andersen må restauratørerne være dygtige til at omstille deres forretning til den nuværende virkelighed med coronarestriktioner for at komme helskindet ud på den anden side. - Det er afgørende, at restauratører tør forfølge de muligheder, der er i markedet, og formår at omstille forretningen. Det handler både om at se mulighederne i takeaway, tilbyde andre typer arrangementer, som holder sig inden for reglerne, eller tillokke nye kundesegmenter, siger Claus Jorch Andersen.
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Food&Drink her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her