Vin & spiritus Springer NuernbergMesse / Frank Boxler ølboblen snart? Der bliver råbt vagt i gevær i ølbranchen, men hvorfor? Det går jo strygende Af Kasper Mundt-Nielsen Efter at have besøgt den tyske ølmesse BrauBeviale i Nürnberg, er jeg nødt til at sætte spørgsmålstegn ved, hvor stor den påståede krise egentlig er, og hvem der egentlig er i krise. Det er i hvert fald ikke forbrugeren, der oplever krisen, for øludvalget har aldrig været større. Tal fra markedsanalysevirksomheden Plato Logic viser endog en global fremgang i ølsalget på 1,4 procent i 2018 mod 0,4 procent i 2017. Salget af øl i Danmark er ifølge Danmarks Statistik nogenlunde stabilt over de sidste fem år. Den såkaldte krise afhænger af beskuerens øje. En af faktorerne for den relativt store fremgang i ølsalget skal findes i Kina, der nu er verdens største ølmarked foran European Beer Star Et af højdepunkterne på BrauBeviale er uddelingen af den internationale ølpris, European Beer Star. 2.483 øl fra hele verden, fordelt over 67 kategorier, blev blindt bedømt af en jury bestående af 145 specialister, som uddelte bronze, sølv og guld til de værdige vindere i hver kategori. Pu blikum på BrauBeviale fik mulighed for, også ved blindsmagning, at smage på guldmedajlevinderne, og med publikums point blev yderligere tre medaljer for 2019, Consumer’s Favourite, uddelt. Guld gik til Augustus 8, en sydtysk Weizenbock Dunkel fra Brauerei Riegele, sølv til Birra dell’Eremo fra Italien i kategorien traditionel belgisk Lambic eller Geuze for deres Selva Sour og slutteligt bronze til øllen Averbode Abdijbier, en belgisk strong blond ale fra Brouwerij L. Huyghe fra Belgien. Øllene har bryggerierne selv indsendt til bedømmelse, hvor danske øl naturligvis også er velkomne, men der var ingen danske vindere blandt de 67 kategorier i år. USA. Verdens seks største ølmarkeder, der også inkluderer Brasilien, Tyskland, Mexico, Rusland, står for cirka 55 procent af det samlede ølforbrug i verden. De store markeder driver produktionen, og samtidig er det også de store producenter, der driver salget. Verdens fem største bryggerier, med AB Inbev i spidsen, efterfulgt af Heineken, China Res. Snow Breweries, Carlsberg og Molson Coors, står for hele 60 procent af produktionen. Trods fremgang i produktionen på nøglemarkeder, såsom Kina, men også især Afrika, der ifølge J.P. Morgan i perioden 2011-2016 øgede indtaget af øl med 4,3 procent, kan de dog skue et europæisk marked, hvis forbrug faldt med 1,7 procent. Vi indtager store mængder øl Men trods et lille dyk i ølindtaget drak gennemsnitsforbrugeren i Europa intet mindre end 56,1 liter øl og nonalkohol-øl i 2018. Kun overgået af amerikanerne, der drak 59,4 liter pr. person. Det er disse mængder, der i små skridt flytter sig fra konsum-øllen til craft beer og alkoholfrie alternativer. Mængderne i disse kategorier er på verdensplan nærmest forsvindende små i forhold til konsumøllen fra for eksempel Carlsberg, men ikke desto mindre optager disse øl i dag Vi oplever en ølmæthed blandt kunderne i supermarkedet. Udbuddet er simpelthen for stort. Der er for mange ambitiøse bryggere, som går fra at være et lille lokalt bryggeri til at forhandle i kæder mere og mere hyldeplads i supermarkederne. Så naturligvis råber mastodonterne vagt i gevær. Når man opererer på bittesmå margener i et marked med stor konkurrence, er der ikke råd til at se til, når græsrodsbryggerne vinder markedsandele. Ifølge Plato Logic står øl kategoriseret som craft beer for blot 3,8 procent af det globale ølmarked, men det er craft beer, der skaber variation og liv i ølmarkedet. Det er craft beer, som mastodonterne kan takke for det opsving, der har været i ølbranchen, og det er også her, de finder nye forretningsmuligheder. - Craft er det nye ”premium” i ølbranchen, og forbrugerne er glade for at betale mere for håndbryggede øl i små 34 | Januar 2020 |
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Food&Drink her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her