Michelin: Mormor-gourmet i 10 kilometers højde Kokkeriet har udviklet nye retter inspireret af det traditionelle ”mormorkøkken” med et nordisk touch, der skal serveres på Singapore Airlines’ rute mellem København og Singapore. Michelin-kvalitet om bord på fly er udfordrende på grund af kvalitets- og sikkerhedskrav samt højdens påvirkning af vores smagsløg Vores smags-og lugtesans reduceres markant, når vi kommer op i højere luftlag. Alligevel er god mad med lokalt særpræg en del af Singapore Airlines’ løfte til passagerne. Derfor har flyselskabet sammen med Michelin-restauranten Kokkeriet og flycateringvirksomheden Gate Gourmet udviklet fire nye gourmetretter med et nordisk touch til rejsende på ruten København–Singapore. - Vi vil gerne rykke barren for flymad, og vi udfordrer altid os selv. I næsten halvandet år har vi samarbejdet med Singapore Airlines om at nytænke maden om bord og give gæsterne en unik og lokal smagsoplevelse, fortæller Sammy Shafi, ejer af Kokkeriet. Og hos Singapore Airlines ser man frem til at tilbyde de rejsende gourmetretter i skyhøj kvalitet. 20 | Marts 2019 | Drikkevarerne Ingen Michelin-menu uden drikkevarer af høj kvalitet. Hos Kokkeriet styrer Sammy Shafi vinkortet med erfaren hånd, men på Singapore Airlines’ flyruter er vinene nøje udvalgt af deres eget hold af dygtige sommelierer. For at kunne sætte et endnu bredere aftryk på menuen udvikler Kokkeriet derfor deres egen øl til en fremtidig flyret. Øllen brygger de i tæt samarbejde med Crafted By, som er et Carlsberg-initiativ, hvor både virksomheder og private har mulighed for at brygge øl efter egne visioner. Her har Kokkeriet haft mulighed for at tilpasse øllens smag til retten og derved haft 100 procent kontrol over rettens fulde udtryk. - Kokkeriet tilbyder altid deres gæster det ypperste, og vi har samme tilgang – vi ønsker altid at give vores passagerer den bedste service. Tiden om bord er en vigtig del af rejsen, hvad end det er ferie eller forretning. Nye og unikke smagsoplevelser med et nordisk udgangspunkt er et supplement til vores prisvindende vinkort og eksklusive champagner, siger Erwin Widjaja, general manager for Singapore Airlines Nordics. I relation til smag er parterne også fokuserede på lokale særpræg og regionale råvarer, der både kan tilføre unik smag og bidrage til en forsyningskæde præget af omhu. For eksempel er der rabarbersaft fra Bornholm og hybenbalsamico udviklet i Skanderborg til at overraske og forkæle de mange rejsendes smagsløg. Artiklen fortsætter på side 24 M
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Food&Drink her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her