Kaffe Fra ejendomsmægler til kafferister Efter at have fået vind i sejlene hentede Kristian Knudsen (th.) Klaus Kampmann (tv.) ind i ejerkredsen for blandt andet at hjælpe med ristningen. Selvgjort er velgjort. Kristian Knudsen troede egentlig, han skulle være ejendomsmægler, men nu er han selvlært barista med eget kafferisteri, og du kan møde ham på Madværkstedet - Kaffe er egentlig rimeligt enkelt. Man skal gå efter den smag, man bedst kan lide, siger Kristian Knudsen, hvilket går igen i hans arbejde i Kristians Kaffe, for han rister, brygger og nyder den kaffe, som han bedst selv kan lide. - Når man først går i dybden med ting i alle aspekter af ens liv, så får man sans for detaljerne. Det ses tydeligt i vores arbejde, og især i vores kaffe, som vi får hjem i grønne bønner i store sække fra Brasilien, Guatemala og Tanzania, for blot at nævne nogle, fortsætter han. Kristian Knudsens kærlighed til kaffebønnen er grobunden for hans virksomhed, og når han langer en friskbrygget kop kaffe over disken, er bønnerne selvfølgelig friskristede og fra egen espressoblanding. Bløde, sydamerikanske bønner fra Brasilien og Guatemala leverer smagen af chokolade og sødme, mens de hårdere bønner fra Tanzania sørger for et mere frugtagtigt og syrligt pift. Ville være herre i eget hus Når Kristian Knudsen i dag kan leve af at lave kvalitetskaffe, er det ikke, fordi 76 | Marts 2019 | han altid har gået med en drøm om at blive barista eller kaffeproducent. Faktisk startede han som ejendomsmægler i Nordsjælland. – Min drøm var at blive selvstændig ejendomsmægler, men så lavede den kæde, jeg arbejdede for, om på strukturen. Vi var en del unge, håbefulde mennesker, som alle knoklede for at kunne blive herre i egen mæglerforretning, men kæden ville det anderledes. Det stemte ikke overens med Kristians mål i livet, og han søgte derfor andre græsgange og startede en karriere som salgskonsulent, hvor kaffen blev en tilfældig del af hans hverdag. – Nogle af mine kolleger begyndte at snakke om espressomaskiner, og det blev jeg hurtigt grebet af. I løbet af to år havde jeg købt 10 espressomaskiner, fortæller han. 10 espressomaskiner virker måske som en del for en almindelig, kaffeglad person, men Kristian Knudsen fortæller, at han stadig mente at have kaffefeberen under kontrol dengang. Men snart udviklede den tekniske fascination for maskinerne sig til det, der kom ud af dem. Via spirende internetmiljøer for andre kaffeinteresserede startede han med at udveksle viden om kaffefremstilling og begyndte i sit hjem at forfine sin kaffeproduktion, som han testede på venner og bekendte. Et bryllup vendte op og ned på tilværelsen Efterhånden som der var styr på kaffeproduktionen, og egenskaberne som barista var blevet forfinet, begyndte Kristian Knudsen at servere kaffe til mindre begivenheder, og det skulle vise sig, at et bryllup skulle bane vejen for Kristians karriere inden for kaffe. En af gæsterne ved brylluppet var så begejstret for hans arbejde, at han ville hyre ham til en fagmesse, hvor han skulle servere kaffe til firmaets kunder. Kristian klarede jobbet fint, og det førte til flere henvendelser, og det betød, at han i sidste ende, i 2017, valgte at tage springet og blive selvstændig. Med konceptet “Lej en barista” henvender han sig nu til fagmesser, bryllupper, foredrag, seminarer, hvor M
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Food&Drink her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her