Vin & spiritus VIN panelet Direktør Claus Eegholm Excellent Wine www.exellentwine.dk Kristian Worsøe Damm Sigurd Müller Vinhandel www.smv.dk Direktør Mads Stensgaard Kjær & Sommerfeldt www.kogs.dk Kim Black Hørkram Food Service A/S www.hoka.dk Christian Philipson Philipson Wine www.philipsonwine.com 76 | September 2018 | Fløjlsblød chianti til krydrede retter Ejendommen Castello d’Albola ligger i Toscana nær ved Siena. Det er en gammel ejendom med historie tilbage fra det 15. århundrede. Zonin-familien købte ejendommen i 1979 og begyndte straks at udvide vinmarkerne, restaurere det middelalderlige bygningskompleks og bygge et helt nyt vineri. Chianti Classico Castello d’Albola er særdeles drikkevenlig og ukompliceret. Vinen har en elegant rubinrød farve og en delikat aroma med kirsebær og strejf af violer. Smagen er harmonisk, fløjlsblød og velstruktureret med en behagelig afrundet tannin i eftersmagen. Perfekt som akkompagnement til krydrede retter fra det traditionelle chiantikøkken eller til grillet kød og modne oste. Vinen er indstillet af Excellent Wine. Pris: kr. 106,40 ekskl. moms Anmelderrost frugtbombe fra Californien Da Fess Parker første gang besøgte den vingård i Santa Barbara, som senere skulle blive Fess Parker Winery, medførte det en lige så stor ændring for ham som i 1950’erne, da han for første gang blev castet i Walt Disney-studierne til rollen som Davy Crockett. Husets altoverskyggende mål er at blive et af verdens førende vinhuse inden for kvalitetsvine, hvor man søger kompromisløst efter den bedste kvalitet, samtidig med at man stadig skal kunne betragte det som et godt køb. At man nærmer sig målet, underbygges af følgende kommentar fra Robert Parker: ”Alt imens man bibeholder en attraktiv prisstruktur, formår Fess Parker og hans team af vinmagere at hæve kvaliteten til imponerende højder.” Frontier Red præsenterer sig med en indbydende duft af boisenbær, brombær, mørke kirsebær, kanel og lette toner af vanilje. I smagen er vinen fyldig og intens med lang, blød eftersmag. Vinen er indstillet af Hørkram Foodservice. Pris: kr. 85,00 ekskl. moms
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Food&Drink her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her