Et indblik i det Der smages på ingredienserne til en autentisk thaipasta. For Chef McDang er det vigtigt, at der ikke springes over, hvor gærdet er lavest. Det skal være de rette ingredienser, der bliver brugt. thailandske køkken Chef McDang er en slags madambassadør for det kulinariske Thailand, og da han besøgte Hotel- og restaurantskolen i Valby for at demonstrere og undervise i thai cuisine, tog vi en snak med den prominente kok om, hvad det er, der gør autentisk thaimad så svært at mestre 20 | August 2018 | Af Kasper Mundt-Nielsen Chef McDang, hvis borgerlige navn er Sirichalerm Svasti, er ekspert i thaimad, kok, skribent og madkritiker. Han er født ind i den royale thailandske familie, og det lå derfor ikke i kortene, at han skulle gå kokkevejen. - Det tog noget tid, før det gik op for mig, at mad skulle være mit kald. Jeg studerede til at blive diplomat på Georgetown i Washington D.C., men så skete der noget, der skulle ændre mit liv. Jeg så Julia Child (amerikansk tv-kok, red.) på tv, jeg tog et forklæde på, begyndte at lave mad, og mit liv tog en drejning, forklarer Chef McDang, der herefter tog et job som frokostkok i en café i Delaware og med glubende appetit kastede sig over alt, der var madrelateret, og som han kunne få fingre i. - Det var, som om nogen havde tændt lyset i et meget mørkt lokale. Jeg så mig aldrig tilbage. Diplomat for thaimad Han har altid elsket thaimad, og under hans opvækst i paladset har han oplevet de traditioner og kunstnerier, der følger med, når thaimad bliver produceret på højeste niveau. Han er heller ikke den første anerkendte madkritiker i familien. Hans far, Thanadsri Svasti, er således en pioner inden for fødevareuddannelse i Thailand, og det er fra ham, Chef McDangs store interesse og kærlighed for grundprincipperne i thaimad stammer. I dag ser han sig som en diplomat af en art, ikke af den slags, han studerede til at blive, men en diplomat for thaimad. Sidenhen har Chef McDang været med i adskillige tv-programmer, undervist på de bedste skoler, skrevet bøger og meget mere. t 00000
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Food&Drink her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her