Vin & spiritus Som optakt til finalen gav Rasmus Leck Fisher fra Gastronomisk Innovation gode råd til, hvordan man kunne bygge bro mellem tilberedningsteknikkerne fra det nordiske køkken og cocktailens verden. som den her, fordi det er en vigtig del af bartenderfaget. Han var også god til at formidle sin viden. Og så formåede han for eksempel at bruge en mezcal i sin anden drink, der ikke overdøvede alt andet, hvilket også var ret unikt, fortæller Josephine Sondlo, der vandt det nordiske mesterskab sidste år og i år har fungeret som dommer i konkurrencen. Michaels vindercocktail blev bygget op omkring en historie i fire lag. Hvor han kommer fra, hvor han har været, hvor han er, og hvor han vil hen. Det bærende element blev rødbeden, som sammen med ekstrakt af kaffegrums, et salt element fra saltvand og agurk og en kentucky bourbon skabte en harmonisk og nynordisk inspireret cocktail, der sender ham til Tyskland for at kæmpe blandt verdens bedste bartendere. Fra destilleriarbejder til VM i Berlin Michael Hajiyiannis er 27 år og har været bartender, siden han var 19 år. Han er oprindelig fra Plymouth i det sydvestlige England, hvor han startede med at arbejde på byens gin-destilleri. I sin spæde ungdom var der ikke særligt meget, han var passioneret omkring. Men på destilleriet fik han en kollega, der inspirerede ham og for alvor introducerede ham for spiritussens verden. Derfra førte livet ham til Melbourne, hvor han arbejdede som bartender i en årrække, inden han ret tilfældigt kom til Danmark. Han skal lige vænne sig til den nye titel, og så vender han ellers næsen lidt hjemad sommeren over for at gøre sig klar til finalen i Berlin om fem måneder. – Jeg er faktisk overrasket, men selvfølgelig virkelig glad og lettet. Jeg synes, de andre bartendere lavede fantastiske cocktails, så jeg havde ikke set mig selv stå tilbage som dansk vinder. Nu har jeg til oktober, hvor jeg kan finpudse mine evner. Jeg skal blandt andet til London og opsøge gamle venner og kollegaer fra barmiljøet, der kan inspirere mig og hjælpe mig med at blive hundrede procent klar til finalen i Berlin, fortæller Michael Hajiyiannis. Det blev Michael Hajiyiannis fra Ruby, som her er ved at indfange de nordiske vindere i en selfie, der blev kåret til Danmarks bedste bartender 2018. Exceptionel cubansk rom lagret på whiskyfad Som den første cubanske prestigerom nogensinde er Havana Club Tributo 2018 blevet efterlagret på røgede whiskyfade. Rommen er håndplukket af Havana Clubs Maestro Roney, Asbel Morales, blandt rom fra op mod 60 år gamle fade og herefter efterlagret i fade, der tidligere har indeholdt røget maltwhisky – hvilken whisky, der har været i tønden før, har Havana Club dog valgt at holde hemmeligt. Det er altså ikke en hvilken som helst rom, og den kommer også kun på gaden i et særdeles begrænset oplag. Således er der tappet 2.500 flasker på verdensplan, og heraf er vi i Danmark blevet beriget med 210 af dem. Farven er dyb og smuk med en kobberglød. Whiskyfadet er oprindeligt brugt til lagring af Oloroso-sherry, hvilket også opleves på duften sammen med subtile røgnoter, læder, tobak og et syrligt krydret tvist. Rommen er kraftfuld og viskøs, og smagen af chokolade og krydderier bløder ud i en lang, tør og kompleks finish. Under de fremtrædende smagsnoter dukker små, lette bitre røgnoter og et salt element op, som vi kender det fra de skotske whiskyer. | August 2018 | 75
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Food&Drink her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her