FIRMA-/NAVNENYT Historisk handel i energibranchen godkendt Med konkurrencemyndighedernes godkendelse lige før sommerferien er ét samlet østdansk energisystem nu en realitet. SEAS-NVE bliver det største danske energi- og distributionsselskab med 2,8 millioner kundeforhold og 40 procent af al transporteret el i det danske distributionsnet. Købet ligger i naturlig forlængelse af SEAS-NVE’s strategi om at styrke koncernens eksisterende kerneforretningsområder og kompetenceniveau gennem en fortsat konsolidering af energisektoren. - Vi er i dag kommet et stort skridt nærmere fremtidens SEAS-NVE. Vores nye styrke forpligter. Det ved vi. Vi kommer til at tage en central lederrolle i den grønne omstilling. Vi vil være med til at sikre den ambitiøse målsætning om at reducere udledningen af CO2 med 70 procent i 2030, siger SEAS-NVE’s administrerende direktør, Jesper Hjulmand. Med købet styrkes SEAS-NVE’s evne til at drive og udvikle en stor del af det danske energisystem, ligesom den øgede skala i kerneforretningen skal sikre kundefordele blandt andet i form af fortsat faldende tariffer og nye smarte energiløsninger til de danske hjem. - Vi kommer til at arbejde for at få mere vedvarende energi gennem energisystemet og ud til kunderne, vi skal styrke ladeinfrastrukturen, så vi får ere elbiler på vejene, og vi skal skabe fremtidens energisystem, der kan håndtere den udvikling. Det er en vision, vi deler med vores nye kolleger. Sammen kan vi drive vores forretning både bedre og billigere end hver for sig, siger Jesper Hjulmand. Som et sjællandsk andelsselskab, der er vokset frem af konsolideringer, har det været en hjørnesten for SEAS-NVE at sikre, at Radius Elnet kom på danske andelsejede hænder. Handlen, der blev offentliggjort i september 2019, har en værdi af 21,3 milliarder kroner. Radius Elnet har over en million netkunder og cirka 19.000 kilometer elnet, over 100.000 gadelamper samt serviceog driftsaftaler på yderligere cirka 50.000 gadelamper. De 750 medarbejdere betjener desuden 696.000 energikunder. Modtag nyhedsbrev fra Tilmeld dig i dag på: www.elfokus.dk – og få dedikerede nyheder fra branchen ELFOKUS udgives af Elteknik og Installations Nyt – vi dækker hele el-branchen Elteknik 7/8 · 2020 | 31
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Elteknik her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her