INSTALLATIONSMATERIEL Wexøe er selvfølgelig stolt af sin robot til udskæring af montagehuller i installationskanaler. Den digitale løsning giver kundespecifikke produkter til nem og hurtig bygningsinstallation, +men genererer også en del PVC-affald. Som en del af Wexøes CSR-politik og i samarbejde med partnere indsamles og oparbejdes PVC-affaldet, så det under Vinyl Plus-paraplyen bliver til en ressource og en del af den cirkulære økonomi. Udvikling handler om meget mere end ”to procents vækst næste år” Hos Wexøe er nøgleordene for virksomhedens strategi i den nære fremtid trefoldige, nemlig ”digitalisering”, ”bæredygtighed” og ”after-sale service”. Men som uafhængig distributør af eltekniske løsninger kunne ”mod, dedikation og indsigt” i lige så høj grad gøre sig gældende Af Rolf Sylvester-Hvid I starten af året var det femte gang, at Wexøe afholdt sin årlige partner-event, der som et kick-off samlede Wexøes ansatte, leverandører fra ind- og navnlig udland samt meningsdannere og virksomheder, der har en dybere indsigt i markedet – og markedets fremtidige behov. Mange tekniske firmaer oplever sandsynligvis en vis opbremsning af markedet for tiden, hvilket primært må tilskrives den tyske automobilindustris lidt fejlslagne fokus på fossile motorløsninger, mens forbrugerne har sadlet om mod en grønnere fremtid. Bilindustrien i Tyskland er så omfattende, at et stop på dét marked sender dønninger ud til resten af industrien – og ud over landets grænser. Også i Danmark, selv om vores hjemlige industri har en højere diversitet og dermed en mindre følsomhed end de markeder, der i højere grad har fokus på bilerne. - Som uafhængig distributør af tekniske produkter er man nødt til at handle mere agilt på markedet end de store enkeltfabrikatleverandører. At være en mindre virksomhed har dog den store fordel, at omstilling og visioner er lettere at gennemføre. Det giver os også muligheden for som virksomhed at træde ud af de meget snævre rammer, som en bestyrelses krav om ”to procents vækst næste år” uundgåeligt vil medføre. Derfor kan vi også gå på markedet med en højere grad af mod, dedikation og indsigt, som også bevæger sig på tværs af de agenturer, vi repræsenterer, og den værditilvækst, vi giver produkterne i form af integrerede og nøglefærdige løsninger til kunderne, indledte Wexøes administrerende direktør, Mogens Brusgaard, som start på eventen. Ser man på Danske Banks udsigter for 2020, så virker fremtiden ikke imponerende. Men Wexøes tal peger i en anden og noget mere positiv retning. I 2019 har Wexøe haft 10 procents organisk vækst. - CSR (corporate social responsibility) er 4 | Elteknik 2 · 2020
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Elteknik her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her