Automatik 2018 med fokus på fremtidens møde mellem automation og robotter Automatik 2018, som bliver afholdt i Brøndbyhallen i dagene mellem 11. og 13. september, trækker en række fænomener fra elektroniksektoren - som IoT og Industri 4.0 - ind i udstillingsplatformen. Og fokus er i høj grad på robotterne Tekst: Rolf Sylvester-Hvid Fotos: Johnny Elmeskov og MCH Messecenter Herning har netop afholdt kick-off arrangement op til Automatik 2018 i Brøndbyhallen i dagene mellem 11. og 13. september. Det store fremmøde talte flere end 100 repræsentanter fra rigtig mange virksomheder i automations- og robotbranchen, der var samlet på dagen i Idrættens Hus i Brøndby. MCH’s projektchef Mona Jacobsen bød velkommen til alle og glædede sig indledningsvist over det flotte fremmøde. Hun kunne også fortælle, at Automatik 2018 er fuldstændig udsolgt. I 2018 er antallet af udstillere endt på 178, og yderligere er et antal virksomheder på venteliste, så det er en messe, der er rift om i automationsbranchen. Der er altså ingen tvivl om, at de rundt regnet 3.600 besøgende kan se frem til en DIRA’s uddeling af Automationsprisen åbner igen i år Automatik-messen. messe, der summer af den aktivitet, som MCH gennem årene har fået etableret med Automatik-messen. Set i et overordnet perspektiv kan man dog ærgre sig over, at MCH har lagt Automatik-messen lige oven i E-18/R-18 i Odense, for selv om der er betydelige forskelle mellem elektronik og automatik, så har såvel automations-/processtyrings- og power-elektronikdelen store gensidige fangarme ind til de to respektive messers fagområder. Man kan så kun håbe på, at de besøgende på begge messer formår at finde ressourcerne til at besøge begge events. Der er trods alt to vidt forskellige synsvinkler på emner og anvendelse af teknikken. De interessante fællestræk er IoT - Internet of Things - Industri 4.0-problematikken og anvendelsen af kollaborative robotter, de såkaldte ”cobots”. Elektronikbranchen har i årtier været ”first users” af højpræcisionsrobotter til komponentmontage og board-håndtering, ligesom elektroniksektoren også har været motor for udviklingen af machine-to-machine kommunikationen i IoT. Omvendt har de tunge industrier gjort sig mange erfaringer inden for fremstilling af ”one-offs” i serieproduktionsmiljøer, og det smitter selvfølgelig af på elektronikbranchen, der typisk har tænkt i seriefremstilling uden afbrydelser undervejs. Cobots bliver derfor i stigende grad brugt til boxbuild-opgaver inden for elektroniksektoren, der med en øget brug af robotter formår at trække opgaver hjem fra lavtlønsregionerne. DIRA’s Automationspris Der er i det hele taget meget stor fokus på robotterne under den kommende Automatik 2018-messe. Hvor robotter tidligere var noget, der befandt sig i tyske, amerikanske og japanske storkoncerner, så har både pris og alsidighed trukket robotterne dybt ind i det danske produktions- og automationsmiljø. Det skyldes ikke mindst - og igen - at robotterne gennem deres controllere, software og begrænsede ydelser og momenter er kommet ud af cellerne og nu kan fungere side-om-side med menneskelige kolleger. Mange har nok observeret, at Danmark - med Odense som omdrejningspunkt - er blevet hjemsted for fremstilling af små og prisbillige robotkomponenter og -løsninger, hvad der har placeret Danmark ret effektivt på robotteknologiens verdenskort. Flere danske virksomheder har desuden en meget innovativ tilgang til brugen af robotter Konceptet bag Automatik-messen er ”table-top formatet”, hvor små som store firmaer har et ganske begrænset areal at udstille på. Fokus er på den interessante - og automationsteknisk relevante - teknik og derfor ikke nødvendigvis bredden i sortimentet. 6 Elteknik 7/8 · 2018
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Elteknik her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her