n KLIMA & MILJØ Foto: Kasper Reitzel. Konsekvenserne af kunstig iltning af søer - effektvurdering på Danmarks længst iltede søer: Hald Sø og Furesø. Af Sofie Kamlarczyk 1 , Henrik Skovgaard 2 , Julia Groth 1 , Theis Kragh 1 og Kasper Reitzel 1 1 Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Odense 2 WSP Danmark A/S Kunstig iltning af søers bundvand kan oxidere jernforbindelser, som efterføl- gende kan binde fosfor (P) i søernes sediment. Formålet med iltningen er at reducere sedimentets frigivelse af ophobet P i sedimentet til søvandet, så søvandets P-koncentration holdes nede for at forbedre vandkvaliteten og den økologiske tilstand. Så længe der iltes, vil denne mekanisme dominere, men det vides ikke, hvilken betydning den kun- stige iltning har for sedimentets langsig- tede P-akkumulering og frigivelse af P, når iltningen ophører. Hald Sø har modtaget kunstig iltning siden 1986 og er dermed Danmarks længst iltede sø. I 2023 besluttede Viborg Kommune forsøgsvis at stoppe iltningen fra sæsonen 2024. Til sam - menligning har Danmarks dybeste sø, Furesø, modtaget ilt siden 2003 og iltes stadig. For at få en bedre forståelse for ef - fekten af kunstig iltning og hvad ophør af iltning betyder, har vi undersøgt både Hald Sø og Furesø. Vi har analyseret sedimentets P-puljer i begge søer og simuleret ophør af iltning på indsam- lede sedimentprøver og yderligere målt P-koncentrationen i bundvandet i de to søer under iltfrie forhold for at under- søge og sammenligne konsekvenserne af langvarig kunstig iltning samt effekten af ophør heraf. Fosfors rolle i søer Ifølge EU’s vandrammedirektiv skal der være god økologisk tilstand i alle Figur 1. Visualisering af opskæring af sedimentkerner til fraktionering samt opsætning af anoxiske fluxforsøg. europæiske søer senest ved udgangen af 2027 [1]. I 2023 var det dog kun fem ud af 986 overvågede danske søer, der opfyldte denne målsætning [2]. Nuværende og historiske udledninger af store mængder næringsstoffer fra søernes opland er den primære årsag til dårlig økologisk tilstand i danske søer. Særligt har store tilførsler af P fra især landbrug, spildevand og dambrug haft store konsekvenser for søernes nuvæ- rende tilstand [3]. Fosfor er som regel det begrænsende næringsstof for primærproducenterne (alger, undervandsplanter m.m.) i søer, og derfor kan forurening med P føre til store algeopblomstringer, som er en af indikatorerne på dårlig økologisk til- stand [4]. Tilførslen af P kan komme fra eksterne kilder, for eksempel gennem afstrømning fra marker og fra spilde- vand. Denne eksterne tilførsel kan føre til akkumulering af P i søernes sediment (bund), og på sigt vil dette bevirke, at en del af denne ophobede og nu internt bundne P kan frigives fra sedimentet og derved fastholde søerne i en uklar tilstand i en kortere eller længere år- række, selv hvis de eksterne P-tilførsler reduceres [4]. En af de vigtigste interne P-kilder er P bundet til oxideret jern (III) i sedi - mentet under iltede forhold. Men når iltniveauet falder på grund af nedbryd- ning af organisk materiale, reduceres jern (III) til jern (II), hvorved P frigives 12 Dansk Kemi, 107, nr. 1, 2026 -
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her