n KLIMA & MILJØ EFSA TWI ÅR Figur 3. Hvor mange gange over EFSA’s grænseværdi, fangerbefolkningen i Ittoqqortoormiit/Scoresbysund i Østgrønland er i dag og prognose frem mod år 2100. Det ses, at først omkring år 2100 vil befolkningen være under EFSA’s tolerable ugentlige indtag på 4,4 ng/kg kropsvægt [12]. undersøgelser af PFAS i jagtbare, danske fugle og klovbærende vildt. Disse studier har vist, at man ikke bør spise svømmeænder nedlagt ved Harboøre og Agger Tange langs den jyske vestkyst, idet disse har forhøjede koncentrationer af PFAS og man derfor vil overskride EFSA’s TWI ved minimalt indtag [6,7]. Modsat dette, så viser en ny undersøgelse fra Aarhus Univer- sitet, at det ikke umiddelbart udgør en sundhedsrisiko i forhold til PFAS og EFSA’s TWI at spise dansk hjortevildt, selv ved Agger Tange, hvor de højeste værdier blev målt. For de mest belastede dyr anbefales dog et maksimalt indtag på under 100 gram for en person på 80 kilo, hvilket blandt andet angår rådyr indsamlet ved Agger Tange [7]. Undersøgelsen kaster lys på sundhedsrisikoen, men ikke hvad angår kilderne til PFAS- belastningen af vildt, men påpeger dog, at de tre lokaliteter, der viste de højeste belastninger, ligger tæt på Vesterhavet, hvormed fokus igen rettes mod, om PFAS-forureningen stam- mer fra havvand og havskum, der blæses ind over vestkysten. Kystnære lokaliteter i de indre danske farvande viste ikke tilsvarende eksponering. Fremtiden Som det fremgår ovenfor, er der et stor behov for at forbedre vidensgrundlaget om PFAS-belastning af miljøet og dyrelivet i Danmark og overalt i verden. Blandt andet mangler der viden om andre PFAS-stoffer end de mest gængse, der er blevet målt i overvågningsprogrammerne. En ny undersøgelse i forbindelse med den danske Videnstaskforce for PFAS har kombineret PFAS-analyser af enkeltstoffer med sumparametre og skitseret nogle muligheder for fremtidige overvågningsstrategier, der kombinerer sumparametre, enkeltanalyser og screeningmeto- der [15]. I forbindelse med det danske PFAS-forsknings- og leveran- cecenter er der igangsat flere undersøgelser inden for miljø, fø - devarer og human sundhed. På Aarhus Universitet vil der blive arbejdet mere med overvågningsstrategier, inklusive videreud- vikling af avancerede screeningmetoder til PFAS. Forskere fra Aarhus Universitet er også involveret i flere studier af belast - ningen af miljøet og dyrelivet i Danmark. Sammenhængen mellem miljø, fødevarer og human sundhed kan styrkes, blandt andet ved bryg af ”One Health”-modeller, dvs. monitering af både natur og mennesker og deres interaktioner, hvad angår PFAS-forurening [16,17]. En vigtig del af dette er at fastlægge belastningen fra konsum af vildt, der jages i Danmark. Der er dog også andre undersøgelser på vej fra den danske natur, nemlig på harer og oddere, ligesom der i europæisk sammenhæng gennemføres PFAS-undersøgelser på andre vildgrupper. Det samme gør sig gældende for drikkevand og konsumvarer. På den måde kan befolkningen vejledes, så man på personligt niveau kan regulere sin egen PFAS-eksponering. Herudover viser dette med tydelighed, at der er brug for en effektiv regulering af PFAS, der tager højde for stofgruppens kompleksitet. Ud over PFAS-bioakkumuleringen, der er et af kriterierne under Stock- holm Konventionen, udgør mobiliteten i jord og grundvand af specielt kortkædede PFAS-stoffer et yderligere miljøproblem. I lyset af det store antal forskellige PFAS-stoffer og deres brede anvendelse i industrien og forbrugerprodukter er det en af de største miljøudfordringer af vores tid at finde egnede og uproblematiske erstatningsstoffer. Dette er et langt sejt træk, men heldigvis er der allerede sat gang i mange tiltag på både europæisk og internationalt niveau 3 . E-mail: Christian Sonne: cs@ecos.au.dk Referencer 1. Rigét F, Bignert A, Braune B, et al. Temporal trends of persistent organic pollutants in Arctic marine and freshwater biota. Sci Total Environ 2019; 649 : 99-110. 2. OECD. Reconciling Terminology of the Universe of Per- and Polyfluoroalkyl Substances: Recommendations and Practical Guidance, OECD Series on Risk Management of Chemicals, 2021. https:// www.oecd.org/en/publications/reconciling-terminology-of-the-universe- of-per-and-polyfluoroalkyl-substances_e458e796-en.html. 3. Sonne C, Desforges JP, Gustavson K, et al. Assessment of exposure to perfluorinated industrial substances and risk of immune suppression in Greenland and its global context: a mixed-methods study. Lancet Planet Health 2023; 7 (7): e570-e9. 4. Authority EFS. Outcome of a public consultation on the draft risk assessment of perfluoroalkyl substances in food. EFSA Supporting Publications 2020; 17 (9): 1931E. 5. Schrenk D, Bignami M, Bodin L, et al. Risk to human health related to the presence of perfluoroalkyl substances in food. EFSA J 2020; 18 (9): e06223. 6. Rune Dietz NK, Anders Galatius, David Boertmann, Rossana Bossi and Christian Sonne. PFAS i jagtbare fugle i Danmark 2023-2024. Aarhus University, 2025. https://dce.au.dk/fileadmin/dce. au.dk/Udgivelser/Notater_2025/N2025_21.pdf. 7. Niels Kanstrup RD, Anders Galatius, Rossana Bossi og Christian Sonne. PFAS i jagtbart hjortevildt i Danmark 2024-2025. Aarhus University, 2025. https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2025/ N2025_50.pdf. 8. Chain EPanel oCitF, Knutsen HK, Alexander J, et al. Risk to human health related to the presence of perfluorooctane sulfonic acid and perfluorooctanoic acid in food. EFSA J 2018; 16 (12): e05194-e. 9. Chain EPanel oCitF, Schrenk D, Bignami M, et al. Risk to human health related to the presence of perfluoroalkyl substances in food. EFSA J 2020; 18 (9): e06223-e. 10. Corsini E, Iulini M, Galbiati V, et al. EFSA Project on the use of NAMs to explore the immunotoxicity of PFAS. EFSA Supporting Publications 2024; 21 (8): 8926E. 11. Long M, Sonne C, Dietz R, et al. Diet, lifestyle, and contaminants in three east Greenland Inuit municipalities. Chemosphere 2023; 344 : 140368. 12. Sonne C, Gustavson K, Bossi R, et al. Ubiquitous global use of persistent PFAS threatens Arctic Indigenous peoples for decades to come. Cell Reports Sustainability 2025; 2 (3): 100341. 13. Dietz R, Rigét FF, Galatius A, Sonne C, Teilmann J, Bossi R. Spatial trends of perfluorochemicals in harbor seals (Phoca vitulina) from Danish waters. Sci Total Environ 2012; 414 : 732-7. 14. Galatius A, Dietz R, Rigét FF, et al. Temporal and life history related trends of perfluorochemicals in harbor porpoises from the Danish North Sea. Mar Pollut Bull 2011; 62 (7): 1476-83. 15. Katrin Vorkamp PG, Xenia Trier, Rossana Bossi. Further development of analytical methods for the monitoring of PFAS in environmental, food and human samples. Danish EPA, 2025. https://www2.mst.dk/Udgiv/ publications/2025/03/978-87-7038-722-4.pdf. 16. Sonne C, Letcher RJ, Jenssen BM, et al. A veterinary perspective on One Health in the Arctic. Acta Vet Scand 2017; 59 (1): 84. 17. Sonne C, Jenssen BM, Ciesielski TM, Vorkamp K, Dietz R. Time to reboot circumarctic One Health collaboration. Lancet 2024; 404 (10460): 1304. 26 3 https://echa.europa.eu/hot-topics/perfluoroalkyl-chemicals-pfas Dansk Kemi, 106, nr. 6, 2025 -
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her