KLIMA & MILJØ n prøverne i screeningundersøgelser for nye potentielle kontaminanter. Det arktiske miljøovervågningspro- gram AMAP (Arctic Monitoring and Assessment Program) er en arbejds- gruppe under Arktisk Råd og består af repræsentanter fra de otte arktiske lande, repræsentanter fra den oprinde- lige befolkning i Arktis og en række observatører fra andre lande og orga- nisationer. Det videnskabelige arbejde med blandt andet cirkumpolar dataind- samling og -vurdering foregår i ekspert- grupper med forskellige fokusområder, heriblandt POP’er, tungmetaller, effekter og human sundhed. Belastning af fangersamfund i Østgrønland Nogle af verdens højeste koncentra- tioner af PFAS i blodet er fundet hos mennesker i fangersamfundet i Østgrøn- land (Ittoqqortoormiit/Scoresbysund). Eksponeringen af fangersamfundet stammer primært fra fangst og konsum af ringsæler og isbjørne. Risikoanalyse indikerer, at mennesker i Ittoqqorto- ormiit har en meget høj belastning af PFAS, som overstiger den koncentration af PFAS, som det Europæiske Fødeva- resikkerhedsautoritet (EFSA) har lagt til grund for deres anbefaling af den mængde PFAS, der anses for sikkert som ugentligt indtag (Tolerable Weekly Intake, TWI) [3]. En overskridelse af TWI er blevet associeret med mulige effekter på børns immunsystem [4,5]. Høje PFAS-værdier i blod øger risikoen for infektioner og nedsætter effekten af vaccinationspro - grammer mod blandt andet stivkrampe, difteri, influenza og covid-19 [3]. Her - udover har forskning vist, at langvarig forhøjet eksponering for PFAS kan be- tyde nedsat fertilitet og øge forekomsten af for eksempel hjerte-kar-sygdomme og kræft [3]. I lyset af den store gruppe PFAS og de alvorlige helbredsrisici forbundet med de mere velundersøgte PFAS bør indsatsen styrkes til at for- bedre vores viden om andre, mindre velundersøgte PFAS-stoffer. Generelt er PFAS-niveauerne høje i blod hos befolkningen i Danmark, Færøerne og Grønland på global skala (figur 2). Hvor de høje niveauer på Grønland menes at stamme fra konsum af særligt isbjørne og sæler, samt måske havfugle, og på Færø- erne primært fra konsum af grindehval, så vides der kun lidt om PFAS-belastningen af vilde dyr (fugle og klovbærende vildt) til konsum i Danmark. Første undersøgelser på havfugle og hjortevildt er gennemført i 2025 og tyder på høj PFAS-belastning i dyr Figur 2. Publicerede koncentrationer af PFAS i blodet hos mennesker, som menes at stamme fra fødeindtag. Det ses, at befolkningen i særligt Grønland, Færøerne og Danmark har de højeste niveauer, og dermed er i størst risiko for effekter på immunsystemet [3-5,8-11]. fra nogle områder i Danmark, mulig- vis i forbindelse med tidligere brug af PFAS-forbindelser [6,7]. I Korsør er der fundet særdeles høje værdier af PFAS hos medlemmerne af et lokalt kogræs- serlaug, der spiste forurenet kød fra deres kreaturer, der græssede og drak vand på et areal, der tidligere har været anvendt til brandøvelser 2 . Imidlertid er Levnedsmiddelstyrelsen i gang med at kortlægge PFAS-niveauerne i dansk kvæg. Forskerne bag undersøgelsen af PFAS i mennesker viser, at niveauet i befolkningernes blod generelt er højere i Europa og Nordamerika sammenlignet med lande i Asien og Afrika. De højeste koncentrationer findes (i faldende rækkefølge) i Grønland, Færøerne, Danmark, Australien, Sverige, Norge, Malaysia, USA, Taiwan, Grækenland, Polen, Spanien og Island [3]. Globalt problem Hvis der ikke sker en reduktion i brug og udslip af PFAS, vil forurening af mil- jøet fortsat true befolkningssundheden overalt i verden. Den 7. februar 2023 offentliggjorde Det Europæiske Kemika - lieagentur et forslag, der skal begrænse fremstilling, brug og markedsføring af mere end 10.000 PFAS-stoffer i EU. Formålet med forslaget er at begrænse spredningen af PFAS-stoffer til miljøet og reducere miljøbelastningen. EFSA’s TWI ligger på 4,4 mg/kg kropsvægt for summen af fire PFAS-stoffer. Ud fra de koncentrationer, der er målt i isbjørne i Østgrønland, vil et ugentlig indtag via konsum af blot 10-20 gram isbjørnekød føre til overskridelse af EFSA’s TWI [3]. På trods af, at niveau- erne af de fleste PFAS-stoffer i muskel- og levervæv fra fangstdyrene er faldende, viser fremskrivninger, at befolkningen i for eksempel Ittoqqortoormiit/Scores- bysund i Østgrønland ikke vil komme under EFSA’s ugentlige anbefaling på 4,4 ng/kg kropsvægt før cirka år 2100 (figur 3, side 26). Konsekvenserne heraf er alvorlige for fangersamfundene. Overvågningen i Danmark – andet fokus Overvågningen af PFAS i det danske miljø er blandt andet blevet gennemført i Novana-regi med fokus på PFAS i fiskelever. Dermed har man brugt fisk som miljøindikator, ikke som fødevare- eksponent, hvor fiskekød spises i større omfang. Andre overvågningsaktiviteter handler for eksempel om PFAS i spilde- vand og i grundvand. To forskningspro- jekter har tidligere belyst geografiske og tidsmæssige mønstre af PFAS-forurenin- gen i danske havpattedyr [13,14]. Herud- over blev der i 2024-2025 gennemført to - Dansk Kemi, 106, nr. 6, 2025 2 https://www.dr.dk/nyheder/indland/store-maengder-af-farligt-stof-er 25 -maalt-i-korsoer-borgeres-blod-man-falder-ned-i-et
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her