n KEMITEKNIK Koks i jorden og olie i tanken Omdannelse af halm via langsom pyrolyse og hydro-deoxygenering. Af Claus Dalsgaard Jensen 1 , Anker Degn Jensen 1 , Magnus Zingler Stummann 2 og Jesper Ahrenfeldt 3 1 DTU Kemiteknik 2 Topsøe 3 Stiesdal SkyClean Pyrolyse af halm er en effektiv metode til at sænke landbrugets klimapåvirk- ning, da biokoks er en effektiv metode til ”carbon capture and storage (CCS)”. Bioolie er et biprodukt, som med fordel kan omdannes til brændstof til den tunge transport. I dette projekt blev der lavet forsøg med opgradering af bioolie fra pyrolyse af halm med stigende inten- sitet for at se, hvornår den opgraderede pyrolyseolie var blandbar med heavy fuel olie. Resultaterne viste, at en delvis op- gradering var nok til at gøre bioolien blandbar med heavy fuel olie, og dermed spare på hydrogenforbruget. Derudover befandt cirka 60 procent af den opgra- derede bioolie sig i diesel-petroleum- Foto: Freepik.com Figur 1. Diagram af det 100 kW store pilotanlæg på DTU-campus Risø, som er udviklet i et samarbejde mellem DTU Kemiteknik og Stiesdal SkyClean. Figur 2. Masse- og kulstofbalance af pyrolyse og HDO-forsøg. heavy fuel olie-området, som potentielt kan benyttes i skibsfart til iblanding eller pilotbrændstof til metanol eller ammoniakmotorer. SkyClean-projektet Der produceres i gennemsnit cirka 5 millioner tons halm om året, hvoraf cirka 2 millioner tons ikke udnyttes og derfor potentielt kan bruges til at afhjælpe og reducere udledningen af drivhusgasser i landbruget. Ved hjælp af pyrolyse kan halmen omdannes til biokoks, bioolie og gas. Biokoksen kan returneres på marken og er en effektiv metode til ”carbon capture and storage” [1] og dermed modsvare nogle af de drivhusgasudledninger, landbruget ellers har. Biokoksen bidrager også positivt til jordens frugtbarhed, da vigtige mine- raler føres retur og koksen øger jordens indhold af stabilt kulstof (”soil organic carbon”), som landbrugsjord typisk er fattig på [2,3] . Bioolien kan opgrade- res til flydende brændstof og gassen kan brændes af og bruges som termisk energi til proces- eller fjernvarme. DTU Kemiteknik har i samarbejde med Stiesdal SkyClean udviklet en 20 Dansk Kemi, 106, nr. 5, 2025 -
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her