n NOMENKLATUR Sulfitter. Sulfo. Sulfonater og sulfater. Sulfa. Sulfy. Sulfider. Sulfan Hvad er fælles for indholdet af de to flasker på billedet? Der er svovlforbindelser i begge, og i begge giver de pågældende forbindelser lidt nomenklaturmæssigt hovedbrud. Svovl er et af oldtidsgrundstofferne, så der har været god tid for både forgængerne til ordet svovl og for det latinske sul- fur (eller sulpur eller sulphur) til at generere en kompliceret etymologihistorie. Men: i hvert fald siden 1959 [1], og sik - kert længere, har IUPAC kun medtaget stavemåden med ’f’ i grundstofnavnet sulfur og i alle afledninger (i modsætning til, hvad der står i den engelske Wikipedia [2]). I Nomenklatur udvalgets betænkning fra 1952 [3] anførtes ved siden af ’svovl’ navnet ’sulfur’ primært til anvendelse ved dannelse af afled - ninger som dem, vi ser på nedenfor. Så ikke mere om ’ph’ i svovlnomenklatur i denne omgang. (Historien om phosphor og ’ph’ er en helt anden, blandt andet fordi grundstoffet først blev opdaget i 1669, og navnet for det blev konstrueret ud fra græsk. Det græske θειον for svovl genkendes i øvrigt i den systema- tiske nomenklaturs brug af ’thia’ (se nedenfor) og ’thio’, og begge sproglige rødder findes i navnet thiosulfat). Sulfitter På rødvinsflasker står der på dansk altid ’indeholder sulfitter’ (naturvin dog undtaget). Hvorfor denne flertalsform? De EU- tilladte tilsætningsstoffer, som er sulfitter i bred forstand, står sådan her på E-nummerlisten: E 220, svovldioxid; E 221, natriumsulfit; E 222, natrium - hydrogensulfit; E 223, natriumdisulfit; E 224, kaliumdisulfit; E 226 calciumsulfit; E 227 calciumhydrogensulfit; E 228 kaliumhydrogensulfit. Det her er desværre ikke en artikel om vinfremstilling, så hvordan ’sulfitterne’ ender i vin og hvorfor, må læserne læse om et bedre sted, for eksempel i [4] eller i [5], hvor det hedder ”In enology, the terms “sulfites”, “SO 2 ”, and “sulfur dioxide” are often used interchangeably”, hvorefter det er præcis, hvad der sker i bogen. Intet sted i den 550 sider lange monografi er det beskrevet, hvad det faktisk er, der tilsættes, men det beskri- ves, at den dominerende sulfitspecies i vin er hydrogensulfit, HSO 3 − , som forfatterne i øvrigt desværre konsekvent kalder ’bisulfite’. Hvad er det nu, der er galt med det (og med ’bicar - bonat’, nu vi er ved det)? Det er, at det latinske ’bi’ i nomen - klatur betegner en dobling af en enhed, ligesom det græske ’di’ også gør, og netop derfor kan man let forveksle bisulfit og disulfit. Problemet med de to mulige betydninger af disvovl - syrling og disulfit og det mystiske ’metabisulfit’ er beskrevet i en tidligere artikel her i bladet [6]. Det kan også anbefales at læse om det i den nu lettilgængelige og reviderede Blue Book [7]. Men altså: i EU-forordninger (ikke nærmere analyseret her)/E-nummerlisten/CAS-registret bruges ’disulfite’ om den asymmetriske struktur. Flertalsformen ’sulfitter’ kunne måske lidt søgt forsvares ved, at der qua en række sekundære og/eller naturlige reakti oner i vin faktisk findes flere forskellige sulfitforbindelser ud over hydrogensulfit i flasken − som grundigt beskrevet i [5]. Vinkyndige læsere, hjælp! Sulfo (sulfonater og sulfater) Den 3. marts 2025 var der en gigantisk overskrift i Politiken med netop ordet ’Sulfo’. Under den fortalte Marianne Rathje (MR) fra Dansk Sprognævn i sin ugentlige klumme, hvordan dette ord er på retur til fordel for ’opvaskemiddel’. Hendes indlæg giver anledning til et par kommentarer. Hvad forstår vi som kemikere ved ’sulfo’? Det er et præfiks , der i systematisk nomenklatur betegner en substituerende sulfonsyregruppe HO 3 S − , når der i strukturen er en over- ordnet substituent, der har forrang til at blive betegnet med suffiks . Altså for eksempel 4-sulfocyclohexan-1-carboxylsyre, 4-(HO 3 S)C 6 H 10 COOH. Hvad har sulfo så med opvaskemidler at gøre? Hæng på, forklaringen er lidt lang. Til tøjvaskemidler udviklede man under 2. verdenskrig 36 Dansk Kemi, 106, nr. 4, 2025 -
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her