n KLIMA & MILJØ niveauer, også hos mennesker. Kviksølv (kemisk betegnelse Hg) vækker speciel bekymring i Grønland, også i dette tilfælde har grønlænderne en ubehagelig verdensrekord som den befolkning, der, ifølge AMAP, har verdens højest målte gennemsnitlige kviksølvniveau i blodet. Kviksølv er blevet målt på VRS siden 1999 (se figur 4). Ozon Ozon i stratosfæren har fået meget om - tale, men ozon i den lavere del af atmo - sfæren, troposfæren, er også af stor inte- resse, fordi den er en drivhusgas, den er giftig og den spiller en central rolle i de fotokemiske processer, der foregår i tro- posfæren. Resultatet af ozonmålingerne ved VRS er vist i figur 5. Som for sulfatdataene er der en pe- riode fra 2002 til 2007, hvor der ingen observationer er. Det skyldes, at man i denne periode ikke kunne få målingerne finansieret. Desværre er det netop i denne periode, man kan se, at der er sket en væsentlig ændring af ozonkoncentra - tionen. Det ville have være interessant at have hele forløbet beskrevet. Miljøforskning i Grønland Den finske professor Markku Kul - mala fra universitetet i Helsinki kan vel betegnes som verdens førende forsker, når det gælder partikelfysik og kemi i atmosfæren. Han lancerede for nogle år siden et initiativ til at skabe et netværk af 1.000 veludstyrede målestationer fordelt over hele verden, der både skulle måle og monitorere fysiske, kemiske og biologiske parametre [2]. Selvom Markku Kulmalas initiativ er blevet mødt med velvilje fra mange, så er det uden tvivl svært at realisere, ikke mindst i den nuværende konfliktfyldte geo politiske situation, der jo også rammer forskningssamarbejde, specielt selvføl- gelig med Rusland. Der er dog for mig at se ingen tvivl om, at Kulmalas idé fortjener megen op- mærksomhed. Hvis den blev realiseret, ville det kunne få meget stor betyd- ning for vores forståelse af de globale klima- og miljøændringer. I hvert fald bør vi ikke bevæge os i den modsatte retning og formindske målekapaciteten i områder, hvor den i forvejen er meget begrænset. Konsekvenserne af manglen på data fra Rusland er et hovedpunkt i en artikel, der sidste år blev offentlig - gjort i ”Nature Climate Change” [3]. Forfatterne undersøger, i hvor høj grad de eksisterende målestationer giver et dækkende billede af de forskellige økosystemer, der findes i det arktiske Figur 4. Daglige middelværdier af atomart kviksølv målt ved VRS. Figur 5. Time- og månedsmiddelværdier af ozon målt ved VRS. område, som jo i de seneste år er blevet særligt vigtig, fordi klimaforandringerne her foregår hurtigere end på lavere bred- degrader. De finder, at manglen på data fra Rusland giver en væsentlig forringel- se af dækningen, men konstaterer sam- tidigt, at selv med de russiske stationer inkluderede, er dækningen mangelfuld. Altså en meget dårlig baggrund for yder- ligere at svække forskningsindsatsen i det arktiske område! Det er derfor ekstra ærgerligt, at Dan- mark nedprioriterer målinger i Arktis. Således stopper målingerne beskrevet ovenfor af atmosfærisk langtransport af forurening til Grønland på grund af hal- vering i bevilling i forhold til tidligere. Dette virker besynderligt set i lyset af den geopolitiske situation og selvfølgelig også på baggrund af, at disse målinger hjælper med til at forstå årsagen til, at grønlændere ofte har høje niveauer af for eksempel kviksølv i kroppen. E-mail: Jens Liengaard Hjorth: jens.hjorth@envs.au.dk Referencer 1. Sonne, C., Desforges, J.P., Gustavson, K., Bossi, R., Bonefeld-Jorgensen, E.C., Long, M.H., Rigét, F.F., Dietz, R., 2023. Assessment of exposure to perfluorinated industrial substances and risk of immune suppression in Greenland and its global context: a mixed-methods study. Lancet Planet Health 7, E570-E579. 2. Kulmala, M., 2018. Build a global Earth observatory. Nature 553, 21-+. 3. López-Blanco, E., Topp-Jorgensen, E., Christensen, T.R., Rasch, M., Skov, H., Arndal, M.F., Bret-Harte, M.S., Callaghan, T.V., Schmidt, N.M., 2024. Towards an increasingly biased view on Arctic change. Nat Clim Change 14. 20 Dansk Kemi, 106, nr. 2, 2025 -
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her