n KLIMA & MILJØ Der er brug for lange måleserier af miljøparametre Kontinuerlige, kvalitetssikrede målinger af kemiske, fysiske og biologiske miljøparametre giver uundværlig information. Det gælder også for Grønland. Af Jens Liengaard Hjorth, adjungeret professor ved Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab Hvis man skriver en ansøgning, hvor man forklarer, at man gerne vil have penge til at fortsætte med at måle det samme, som man har målt i de sidste 30 år, så vil nogle tænke, at nu må det snart være på tide at finde på noget nyt! Det er imidlertid i nogle tilfælde forkert tænkt, fordi kontinuiteten netop kan være meget vigtig. Det vil jeg prøve at begrunde i det følgende. Baggrunden for dette indlæg er Miljøstyrelsens beslut- ning om, at man fra sommeren 2025 vil ophøre med at finansiere målingerne af en række luftforurenende gasser samt tungmetaller og miljøskadelige organi- ske forbindelser på ”Villum Research Station” (i det følgende kaldet VRS) på østsiden af den allernordligste del af Grønland. Jeg vil gennem nogle eksem- pler vise, at målingerne på VRS giver vigtig information. Hvordan kontrollerer man, om vores bestræbelser på at nedbringe luftforureningen virker? Og hvordan observerer man klimaforandringernes indflydelse på atmosfærens kemi? Der er mange typer af undersøgelser, som kan være nyttige i den sammenhæng, både målinger og modelberegninger, men helt fundamentalt er det at have kontinuerlige målinger, år efter år, af de parametre, man ønsker at følge. Det handler om at afdække og forstå tenden- ser i koncentrationerne af for eksempel drivhusgasser som kuldioxid og metan, eller luftforurenende stoffer som NOx og ozon (der tillige er en drivhusgas) såvel som kviksølv og andre tungmetal- ler og organiske forbindelser som PFAS. Det er også vigtigt at følge, hvordan atmosfærens indhold af partikler ændrer sig med hensyn til antal, størrelse og kemisk sammensætning. Partiklerne har betydning for sundhed, men også en ofte overset betydning for klimaet. Et eksempel baseret på sulfat Nødvendigheden af at basere analyser af tendenser på lange tidsserier af obser- vationer kan illustreres ved målingerne af sulfat i partikler ved VRS. Sulfat er en komponent af partikler i atmosfæren. Kilderne er både naturlige, for eksempel oxidation af naturligt emitterede svovlfor- bindelser og sulfat indeholdt i havsaltpar- 18 Dansk Kemi, 106, nr. 2, 2025 -
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her