n NOMENKLATUR Nybrud i kemisk retskrivning Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg og Dansk Sprognævn vil nu sikre et harmonisk fælles syn på nomenklaturanbefalingerne. Figur 1. Sprognævnets nye domicil i Bogense, hvortil Nævnet flyttede fra København i 2019 under stor mediebevågenhed. Bygningen er en gammel varmecentral, og skor- stenen fortsætter ned gennem bygningen, hvor Nævnet i stueetagen har brugt den til gulv-til-loft-reoler hele vejen rundt, jf. figur 2. Foto: Morten Kjærgaard/FOTOgrafik.dk. jeg hele mit liv skrevet Y uden at nogen har taget skade”, ”Er der overhovedet grænser for hvor woke Sprognævnet kan blive?????”, og mere af samme tønde. Folk synes at tro at DSN ikke laver an- det end at drikke kaffe og kyle tåbelig - heder ind i ortografien. Hvordan bliver en ændring da indført i RO? Siden sin grundlæggelse i 1955 har Nævnet haft tre redaktionelle hovedprin- cipper. I prioriteret rækkefølge gælder først kontinuationsprincippet (KONT), derefter sprogbrugsprincippet (SB) og til sidst lydprincippet (LYD). KONT siger, let forenklet, at alt skal forblive som det er, og dét er det bærende princip i enhver ortografi. Ændringer sker derfor langsomt, og tilgangen af nye lemmaer (opslagsord) i RO er højst 200/år, eller ca. 0,3 %. I RO5 har vi hverken inklu - deret det nye danske lemma ”crinch”, bøjningsformen ”strukket” eller den lyd- rette staveform ”familje” (selv om vi har ”vanilje” og ”linje”). Kommer de med i fremtiden? Eller med andre ord, hvornår vinder SB over KONT? Det sker hvis og når vi objektivt kan konstatere en stabil forekomst af en ny ordform (stavning, bøjning eller sammensætning) i et bredt udvalg af befolkningsgrupper over et Af Ture Damhus, formand, Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg, og Peter Juel Henrichsen, seniorforsker, Dansk Sprognævn Dansk retskrivning – lidt baggrund Dansk Sprognævn ( dsn.dk ) er landets højeste organ for retskrivning og som følge heraf øretævernes holdeplads. DSN udgiver Retskrivningsordbogen (RO), der ifølge Lov om Dansk Ret - skrivning skal følges i hele den offent - lige sektor [1]. Da Sprognævnet den 18/11-2024 frigav femte udgave (RO5), udløste det (igen igen) en medieorkan med partilederangreb, journalistbelej- ring, hånlige læserbreve i hundredvis og ikke så få personlige trusler. ”Må man nu ikke længere sige X ?”, ”Nu har Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg (KFNU), et stående udvalg, daterer sig fra 1940 og har hele vejen igennem haft medlemmer med tæt kontakt til IUPAC ( International Union of Pure and Applied Chemistry ), der har som en væsentlig opgave at give anbefalinger vedrørende systematisk navngivning af kemiske for- bindelser på engelsk, som de facto er det internationale fagsprog for kemi. KFNU har som mandat at udarbejde danske ækvivalenter til IUPACs nomenkla - turanbefalinger. Via trykte udgaver af Kemisk Ordbog [3] er man nu nået til have netbaserede referencematerialer på platformen kemisknomenklatur.dk centreret omkring en database med godt 18000 opslagsord (ultimo 2024), som i øvrigt spej - les hos Ordbogen.com . Udvalget er selvsupplerende, og man er velkommen til at henvende sig til formanden på editor@kemisknomenklatur.dk hvis man har lyst til at deltage i arbejdet eller har kommentarer til det. Den første inkarnation af KFNU barslede med en omfattende betænkning i 1952 (gengivet i [4]; se også den historiske oversigt i [5]). De danske grundstofnavne deri anvendes stadig og blev senere Dansk Standard og blev hen ad vejen suppleret med udvalgets anbefalede navne for de sidenhen tilkomne grundstoffer op til nr. 118. Den systematiske nomenklatur er gennem årene blevet justeret efterhånden som forlægget i form af IUPAC’s internationale anbefalinger er blevet udviklet. Boks 1. Nomenklaturudvalget, baggrund. 22 Dansk Kemi, 106, nr. 1, 2025 -
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her