n KEMITEKNIK Foto: Torben Rasmussen, CoaST. Offshore vindmøllefundamenter med lang levetid Flytning af vindmøller til havet har mange fordele, men medfører også korrosionsudfordringer. Kan man sikre dem lang levetid i det barske miljø? Af Claus E. Weinell og Søren Kiil, The Hempel Foundation Coatings Science and Technology Center (CoaST), DTU Kemiteknik Den grønne omstilling har resulteret i, at omkring halvdelen af Danmarks elforbrug nu stammer fra vindmøller. Tidligere blev vindmøllerne primært opstillet på land, men i dag er de fleste placeret offshore. Dette skyldes især, at vindforholdene til havs er stærkere og mere stabile end på land. Andre fordele ved offshore-placeringer inkluderer større afstand til beboelse og generelt mere plads på havet set fra et dansk perspektiv. Dog medfører offshore- placeringer også udfordringer, såsom højere omkostninger til installation, drift, vedligehold og ikke mindst påli- delig korrosionsbeskyttelse i det barske miljø. Denne artikel beskriver nogle af de udfordringer, der er forbundet med korrosionsbeskyttelse af offshore vind - fundamenter, når der samtidig ønskes en meget lang levetid - gerne længere end de gængse standarder kan tilbyde. De første vindmøller Heron af Alexandria brugte for cirka 2.000 år siden en vindmølle til at drive et orgel, hvilket måske var den første udnyttelse af vindenergi [1]. Siden da har vindmøller været anvendt til ener- giproduktion, især til vandpumper og kornmaling. De første danske vindmøl- ler, kendt som stubmøller, blev brugt i 1200-tallet. Der findes stadig omkring 13 bevarede stubmøller. Den danske opfinder Poul la Cour konstruerede en af verdens første vindmøller til elproduktion i 1891 [2]. Han opfandt også kratostaten , som forbedrede udnyttelsen af vindenergi Figur 1. Anholt Havmøllepark (en af Danmarks 17 etablerede havmølleparker) er belig- gende i Kattegat, cirka 21 km fra kysten. Parken, som består af 111 vindmøller, blev taget i brug i 2013 og har en kapacitet på 400 megawatt. ved at udjævne den varierende kraft fra vindmøllen. Han spaltede oprindeligt vand til ilt og brint fra den producerede elektricitet og brugte brinten til belys- ning. Senere anvendte han batterier til energilagring. Udfordringen med at lagre overskydende elektricitet og sikre en stabil elforsyning, når vinden ikke blæser, er stadig relevant i dag. Udtrykket “Dunkelflaute” beskriver situationen, hvor der hverken er vind til møllerne eller sol til solcellerne, hvilket i høj grad kan mærkes på pengepungen. I 1978 var der kun 11 vindmøller i Danmark med mindst 25 kilowatt kapacitet [3]. Samme år rejste Tvind- højskolen en stor mølle på 1.000 kilo- watt med hjælp fra Danmarks Tekniske Universitet. Denne mølle satte gang i vindenergiforskning. Midt i 1980’erne tog den danske vindmølleindustri fart og er nu et vigtigt forretningsområde. Ved udgangen af 2023 var der cirka 4.800 vindmøller i Danmark, dvs. der er sket store fremskridt inden for elproduceren- de vindenergi siden Poul la Cours tid. Møllerne flytter ud på havet Vindmøller er i høj grad blevet flyttet til havs, hvor moderne offshore-vindmøller kan producere op til 15 megawatt hver, dvs. omtrent 1.000 gange mere end en traditionel husstandsvindmølle. Figur 1 viser Anholt Havmøllepark. Danmark har 17 etablerede havvindmølleparker med en samlet kapacitet på cirka 2,6 10 Dansk Kemi, 106, nr. 1, 2025 -
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her