KORT NYT n Nyt forskningscenter skal finde konkrete løsninger på PFAS-udfordringerne Man finder stort set PFAS alle de steder, man leder. Det er be - kymrende, at evighedskemikalierne, som de også kaldes, bliver fundet mange steder, hvor de ikke burde være, for eksempel i drikkevandet. I maj 2024 vedtog regeringen sammen med aftalepartierne (SF, LA, K, EL, RV og ALT) den første nationale PFAS- handlingsplan, der skal oprense, afværge og inddæmme PFAS-forurening. Som en del af inddæmningen er der afsat 45 millioner kroner til et PFAS forsknings- og leverancecenter, der begynder sit arbejde i 2025. Centeret skal tilvejebringe viden, der understøt- ter en effektiv håndtering og regulering af PFAS. Forskerne skal blandt andet afprøve teknologier til at af- værge risiko ved forureninger med PFAS, indsamle viden om helbredskonsekvenser ved eksponering for PFAS og undersøge sammenhængen mellem koncentrationer i miljøet og indhold i foder og fødevarer. Centeret skal drives af et konsortium bestående af Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet, Københavns Univer - sitet og Syddansk Universitet under ledelse af professor Anders Baun fra DTU Sustain. Kilde: Miljø- og ligestillingsministeriet • PFAS er en samlet betegnelse for mindst 10.000 forskellige fluorholdige stoffer. • PFAS-forbindelserne har været anvendt i industrien i over 50 år og mange bruges stadig. De er kendetegnet ved at være vand- og fedtafvisende, og derfor har man brugt dem i hverdagsprodukter som for eksempel tøj, sko, elektronik og maling. Stofferne kan skade miljø og sundhed, og er meget svære at nedbryde. Desuden ophober de sig i miljøet, i dyr og i mennesker. • Handlingsplanen løber frem til og med 2027 og repræ- senterer den første fase i indsatsen mod PFAS. Folketin- get er enigt om at afsætte 404 millioner kroner i årene 2024-2027. Efter 2027 skal der tages stilling til fremad- rettede indsatser mod PFAS-forurening. • Handlingsplanen indeholder blandt andet et nationalt forbud mod PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler, 100 millioner kroner til oprensning af grunde forurenet med PFAS, 110 millioner kroner til rensning af PFAS i drikkevand og 45 millioner kroner til PFAS forsknings- og leverancecenter. - Dansk Kemi, 106, nr. 1, 2025 9
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her