n PATENT Foto: Wikimedia. Patenter for Semaglutid og andre GLP-1-analoger Novo Nordisk har stor succes med Wegovy til behandling af fedme, men udviklingen står ikke stille, og der kan udledes megen viden fra udstedte patenter og verserende ansøgninger. Af Anders Heebøll-Nielsen, partner, European Patent Attorney, AWA Denmark A/S I januar 2022 godkendte European Me - dicines Agency Wegovy til behandling af fedme, og siden har Wegovy været en kæmpe succes for Novo Nordisk. Den aktive bestanddel i Wegovy er Semaglu- tid, som er en receptoragonist for gluca- gon-like-peptid-1-receptoren, og derfor omtales som en GLP-1-analog. GLP-1 er et naturligt hormon med signalfunktion er om sult, mæthed og andet, og efter dets opdagelse hvor den danske forsker Jens Juul Holst havde en afgørende rolle (omtalt i artiklen side 11 i dette num - mer), har det været udforsket i årtier med henblik på anvendelse i behandling af stofskiftesygdomme og fedme. Denne artikel belyser GLP-1-analoger fra et patentsynspunkt. Novo Nordisks GLP-1-patenter GLP-1 er et peptid med 30 aminosyrer, der dannes ved spaltning af præcursoren proglukagon, som også er præcursor for øvrige peptidhormoner, og dannelse af GLP-1 igangsættes ved indtag af fødeva - rer. Når GLP-1 binder til receptoren, der findes på celler med funktioner i fordø - jelsen og i hjernen, aktiveres en effekt, der afhænger af, hvilken celle recepto- ren sidder på, og dermed indgår GLP-1 i et komplekst netværk af signalering mel- lem tarm og hjerne [1]. GLP-1 kan påvir - ke insulinproduktion og glukosebalance, men også mæthedsfornemmelsen. Da GLP-1’s funktion er knyttet til fødevareindtag, har kroppen kun brug for effekten i kort tid, hvorfor GLP-1 nedbry - des hurtigt. GLP-1 har længe været anset som en spændende kandidat til at hjælpe folk med diabetes, men den korte halve- ringstid er en udfordring, og udviklingen 14 Dansk Kemi, 105, nr. 6, 2024 -
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her