n KLIMA OG MILJØ Ton CO 2 e per ha per år Sverige, konventionel hvededyrkning Danmark, hvede på god jord, i kernen Danmark, hvede på god jord, i halmen Danmark, hvede på middeljord, kerne og halm LUC 7 teori, COC (kulstofnytte) 12,29 7 binding a f CO 2 14,0 2 8,0 2 15,4 2 substitution af fossilt CO 2 4-8 4 LULUCF Ser kun på udledning af CO 2 e. Tabel 4. Klimanytte af landbrug, afhængigt af beregningsmetode. energianlæg som et mindre nettooptag i Sveriges LULUCF-opgørelse, men tæl- ler som nulemission i Danmarks energi- sektor. I alt en negativ klimapåvirkning ifølge LULUCF. Tal fra LULUCF-opgørelsen for Danmark i 2019 er vist i tabel 2 (side 7) [8]. Udledninger fra agerjord bestående af CO 2 , CH 4 og N 2 O udgjorde 2,877 mil - lioner tons CO 2 e og fra græsjord 2,133 millioner tons CO 2 e, tilsammen 2,0 tons CO 2 e per hektar per år. For skovarea- let var der et optag på 2,558 millioner tons CO 2 e fra kulstofdepotændringer og 0,335 millioner tons CO 2 e fra nogle høstede træprodukter (især tømmer), til- sammen 4,6 tons CO 2 e per hektar per år. De officielle danske LULUCF-opgørel - ser for landbrug og skovbrug udtrykker definition 1 i tabel 1 (side 6), og ikke defi - nitionerne 2, 3, 3a (dLUC) og 3b (iLUC). dLUC omfatter udledninger knyttet til ændringer på et areal, for eksempel når en skov ryddes til landbrugsjord. Kun afskovning inden for de seneste 10 år regnes med, og kun udledninger fra afskovning i tropiske lande, ikke i tempererede lande. Det danske forbrug forårsager udledning af 2,811 millioner tons CO 2 e (2011) i dLUC-effekter fra afskovning i troperne [8]. iLUC omfatter udledninger knyttet til arealændring, som følger indirekte ved udnyttelse af et areal. Når et landbrugs- areal omlægges fra dyrkning af fødeva- rer til dyrkning af energiafgrøder, skal fødevarerne produceres andetsteds. Det kan medføre, at der ryddes skov for at sikre areal til dyrkning af fødevarerne. Som følge af en marginaltilgang med- regnes udnyttelsen af eksisterende land ikke. Udnyttelsen af 1 hektar dyrket land i ét år resulterer i iLUC-effekter på 1.290 kilo CO 2 e (2015). Det danske forbrug forårsager udledning af 6,856 millioner tons CO 2 e (2011) i iLUC-effek - ter [8]. Et større tal end for dLUC. EU-Kommissionen anbefaler, at ”LUC”-emissioner i produkters miljø- mæssige fodaftryk afskrives jævnt over 20 år. En sammenligning af dLUC og iLUC er vist i tabel 3, side 7, hvor også LUC 7 er inkluderet. LUC 7 teori og direkte beregninger I LUC 7 teori udtrykkes kulstofnytte eller klimanytte ( carbon benefits index eller net Green House Gas benefit ) som summen af Production Emission (PEM) og den langt større Carbon Opportunity Cost (COC), som vi fokuserer på. For en hektar agerjord består COC af: 1. Den mulighed, som dens produktion af føde giver for at lagre kulstof (C) andetsteds. 2. Den årlige ændring af C lagring i jord og planter (inkl. sekvestrering, binding af C i jorden på langt sigt). 3. Besparelser i fossile emissioner på grund af dyrkning af bioenergi (substitution). Element 1 udgør typisk størstede - len af COC og dermed størstedelen af klimanytten. Hovedparten af agerjor- dens klimanytte skyldes den mulighed, som dens produktion af føde giver for at lagre C andre steder, især i skov. Det er altså fraværet af skovrydning, som værdisættes. Effektiv arealanven - delse og høje udbytter giver en høj COC, langt højere for konventionel dyrkning end for økologisk [7]. Tal for klimanytte af landbrug er vist i tabel 4. LUC 7 teori sætter COC for konventio- nel hvededyrkning i Sverige til 12,29 Beregningsmetode LUC 7 teori, tempereret skov, COC Danmark, fra CO 2 binding, skovstatistik 3 Danmark, fra skovens kulstofdepot, 2018 3 Danmark, LULUCF, 2019 (tabel 2) 8 Danmark, officielle tal, 2024 10 Ton CO 2 e per ha per år 11 14,4 9,2 4,6 3,0 Tabel 5. Klimanytte af skovbrug, tempereret skov, afhængigt af beregningsmetode. tons CO 2 e per hektar per år. Til sam- menligning binder en dansk hvedemark ved konventionel dyrkning på god jord cirka 14,0 tons CO 2 per hektar per år i kernen, 8,0 tons CO 2 i halmen og op til 2,0 tons CO 2 ved sekvestrering [2]. Ved at gange med en faktor 0,7 [2] fås en værdi for dansk gennemsnitsjord på 15,4 tons CO 2 e per hektar per år for kerne og halm, uden bidrag fra den usikre sekvestrering. Dette tal er højere end 12,29 tons fra LUC 7 . Klimanytten af hvedekernen skyldes den mulighed, som markens produktion af føde giver for at lagre C andetsteds (element 1). Klimanytten af hvedehal - men skyldes besparelser i fossile emis- sioner på grund af dyrkning af bioenergi (element 3 og reference [4]). I tabel 3 er COC beregnet ud fra et landbrugsareal i Danmark på 2,5 millioner hektar. 12,29 x 2,5 = 30,7 millioner tons CO 2 e per år, hvis hele landbrugsarealet dyrkedes konventionelt med hvede. Denne værdi er langt større - og med modsat for- tegn - end de værdier, som opnås med LULUCF, dLUC og iLUC. COC er ikke en CO 2 -udledning, men en klimanytte udtrykt i CO 2 e-enheder. Effekten af sædskifte og en kurv af afgrøder disku- teres i reference [2]. Klimanytten af skov er vist i tabel 5, beregnet med forskellige metoder. For skov i tempereret klima sætter LUC 7 teori COC til 11 tons CO 2 e per hektar per år. Dette tal bekræftes af to forskel- lige, uafhængige beregninger i reference [3]. Direkte beregning af CO 2 -binding baseret på skovstatistik gav 14,4 tons CO 2 e per hektar per år [3]. Baseret på skovens kulstofdepot fås 9,2 tons CO 2 e per hektar per år (2018) [3]. LULUCF- tallene for 2019 var 4,6 tons CO 2 e per hektar per år (tabel 2). Betydeligt lavere, men trods alt med det samme fortegn. Det skyldes, at IPCC anerkender noget af bindingen i flerårige afgrøder, men ikke i etårige. LULUCF er bedre til at fange skovbrugets klimapåvirkning end landbrugets, men stadig dårlig. De officielle tal for binding af CO 2 i danske skove, baseret på opmåling [10], blev i april 2024 opjusteret til 1,9 millio - ner tons CO 2 per år, svarende til 3,0 tons CO 2 e per hektar per år [10]. 8 Dansk Kemi, 105, nr. 6, 2024 -
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her