Side 8

n KLIMA OG MILJØ Ton CO 2 e per ha per år Sverige, konventionel hvededyrkning Danmark, hvede på god jord, i kernen Danmark, hvede på god jord, i halmen Danmark, hvede på middeljord, kerne og halm LUC 7 teori, COC (kulstofnytte) 12,29 7 binding a f CO 2 14,0 2 8,0 2 15,4 2 substitution af fossilt CO 2 4-8 4 LULUCF Ser kun på udledning af CO 2 e. Tabel 4. Klimanytte af landbrug, afhængigt af beregningsmetode. energianlæg som et mindre nettooptag i Sveriges LULUCF-opgørelse, men tæl- ler som nulemission i Danmarks energi- sektor. I alt en negativ klimapåvirkning ifølge LULUCF. Tal fra LULUCF-opgørelsen for Danmark i 2019 er vist i tabel 2 (side 7) [8]. Udledninger fra agerjord bestående af CO 2 , CH 4 og N 2 O udgjorde 2,877 mil - lioner tons CO 2 e og fra græsjord 2,133 million­er tons CO 2 e, tilsammen 2,0 tons CO 2 e per hektar per år. For skovarea- let var der et optag på 2,558 millioner tons CO 2 e fra kulstofdepotændringer og 0,335 millioner tons CO 2 e fra nogle høstede træprodukter (især tømmer), til- sammen 4,6 tons CO 2 e per hektar per år. De officielle danske LULUCF-opgørel - ser for landbrug og skovbrug udtrykker definition 1 i tabel 1 (side 6), og ikke defi - nitionerne 2, 3, 3a (dLUC) og 3b (iLUC). dLUC omfatter udledninger knyttet til ændringer på et areal, for eksempel når en skov ryddes til landbrugsjord. Kun afskovning inden for de seneste 10 år regnes med, og kun udledninger fra afskovning i tropiske lande, ikke i tempererede lande. Det danske forbrug forårsager udledning af 2,811 millioner tons CO 2 e (2011) i dLUC-effekter fra afskovning i troperne [8]. iLUC omfatter udledninger knyttet til arealændring, som følger indirekte ved udnyttelse af et areal. Når et landbrugs- areal omlægges fra dyrkning af fødeva- rer til dyrkning af energiafgrøder, skal fødevarerne produceres andetsteds. Det kan medføre, at der ryddes skov for at sikre areal til dyrkning af fødevarerne. Som følge af en marginaltilgang med- regnes udnyttelsen af eksisterende land ikke. Udnyttelsen af 1 hektar dyrket land i ét år resulterer i iLUC-effekter på 1.290 kilo CO 2 e (2015). Det danske forbrug forårsager udledning af 6,856 millioner tons CO 2 e (2011) i iLUC-effek - ter [8]. Et større tal end for dLUC. EU-Kommissionen anbefaler, at ”LUC”-emissioner i produkters miljø- mæssige fodaftryk afskrives jævnt over 20 år. En sammenligning af dLUC og iLUC er vist i tabel 3, side 7, hvor også LUC 7 er inkluderet. LUC 7 teori og direkte beregninger I LUC 7 teori udtrykkes kulstofnytte eller klimanytte ( carbon benefits index eller net Green House Gas benefit ) som summen af Production Emission (PEM) og den langt større Carbon Opportunity Cost (COC), som vi fokuserer på. For en hektar agerjord består COC af: 1. Den mulighed, som dens produktion af føde giver for at lagre kulstof (C) andetsteds. 2. Den årlige ændring af C lagring i jord og planter (inkl. sekvestrering, binding af C i jorden på langt sigt). 3. Besparelser i fossile emissioner på grund af dyrkning af bioenergi (substitution). Element 1 udgør typisk størstede - len af COC og dermed størstedelen af klimanytten. Hovedparten af agerjor- dens klimanytte skyldes den mulighed, som dens produktion af føde giver for at lagre C andre steder, især i skov. Det er altså fraværet af skovrydning, som værdisættes. Effektiv arealanven - delse og høje udbytter giver en høj COC, langt højere for konventionel dyrkning end for økologisk [7]. Tal for klimanytte af landbrug er vist i tabel 4. LUC 7 teori sætter COC for konventio- nel hvededyrkning i Sverige til 12,29 Beregningsmetode LUC 7 teori, tempereret skov, COC Danmark, fra CO 2 binding, skovstatistik 3 Danmark, fra skovens kulstofdepot, 2018 3 Danmark, LULUCF, 2019 (tabel 2) 8 Danmark, officielle tal, 2024 10 Ton CO 2 e per ha per år 11 14,4 9,2 4,6 3,0 Tabel 5. Klimanytte af skovbrug, tempereret skov, afhængigt af beregningsmetode. tons CO 2 e per hektar per år. Til sam- menligning binder en dansk hvedemark ved konventionel dyrkning på god jord cirka 14,0 tons CO 2 per hektar per år i kernen, 8,0 tons CO 2 i halmen og op til 2,0 tons CO 2 ved sekvestrering [2]. Ved at gange med en faktor 0,7 [2] fås en værdi for dansk gennemsnitsjord på 15,4 tons CO 2 e per hektar per år for kerne og halm, uden bidrag fra den usikre sekvestrering. Dette tal er højere end 12,29 tons fra LUC 7 . Klimanytten af hvedekernen skyldes den mulighed, som markens produktion af føde giver for at lagre C andetsteds (element 1). Klimanytten af hvedehal - men skyldes besparelser i fossile emis- sioner på grund af dyrkning af bioenergi (element 3 og reference [4]). I tabel 3 er COC beregnet ud fra et landbrugsareal i Danmark på 2,5 millioner hektar. 12,29 x 2,5 = 30,7 millioner tons CO 2 e per år, hvis hele landbrugsarealet dyrkedes konventionelt med hvede. Denne værdi er langt større - og med modsat for- tegn - end de værdier, som opnås med LULUCF, dLUC og iLUC. COC er ikke en CO 2 -udledning, men en klimanytte udtrykt i CO 2 e-enheder. Effekten af sædskifte og en kurv af afgrøder disku- teres i reference [2]. Klimanytten af skov er vist i tabel 5, beregnet med forskellige metoder. For skov i tempereret klima sætter LUC 7 teori COC til 11 tons CO 2 e per hektar per år. Dette tal bekræftes af to forskel- lige, uafhængige beregninger i reference [3]. Direkte beregning af CO 2 -binding baseret på skovstatistik gav 14,4 tons CO 2 e per hektar per år [3]. Baseret på skovens kulstofdepot fås 9,2 tons CO 2 e per hektar per år (2018) [3]. LULUCF- tallene for 2019 var 4,6 tons CO 2 e per hektar per år (tabel 2). Betydeligt lavere, men trods alt med det samme fortegn. Det skyldes, at IPCC anerkender noget af bindingen i flerårige afgrøder, men ikke i etårige. LULUCF er bedre til at fange skovbrugets klimapåvirkning end landbrugets, men stadig dårlig. De officielle tal for binding af CO 2 i danske skove, baseret på opmåling [10], blev i april 2024 opjusteret til 1,9 millio - ner tons CO 2 per år, svarende til 3,0 tons CO 2 e per hektar per år [10]. 8 Dansk Kemi, 105, nr. 6, 2024 -

Side 9

KLIMA OG MILJØ n Sammenligning af LULUCF og LUC 7 Landbrug Den alvorligste anke mod LULUCF- opgørelserne er, at de fokuserer på land- brugets udledning af CO 2 og ser bort fra den omfattende fotosyntese og binding af CO 2 i landbruget, som er langt større end udledningen, se figur 1. LULUCF tager i helt utilstrækkelig grad hensyn til LUC 7 og arealanvendelse, som beskrevet i reference [2-7]. Klimaeffekten af dyrkning og bjærg - ning af hvedehalm fulgt af afbrænding i et kraftvarmeværk er beskrevet i refe- rence [4]. Ved 5 tons halm fra 1 hektar i 1 år undgås udledning til atmosfæren af 4-8 tons CO 2 e af fossil oprindelse, afhængigt af om det er naturgas, olie eller kul, som substitueres (se tabel 4). De fossile brændsler kan derfor forblive i undergrunden. I hvedehalmen bindes cirka 8 tons CO 2 e, som igen udledes, hvad enten halmen rådner på marken eller afbrændes i et kraftvarmeværk. Set fra atmosfæren og klimaet er CO 2 - mængden uforandret, men ved afbræn- ding i varmeværk spares atmosfæren for 4-8 tons CO 2 e af fossil oprindelse. Dette udtrykkes i LUC 7 , men ikke i LULUCF. Det er vigtigt, at man udnytter biomas- sen, men LULUCF skelner ikke mellem halm, som udnyttes i et varmeværk, og halm, som rådner eller (som i gamle dage) afbrændes på marken. Klimaeffekten af hvedekernen ses, hvis dyrkningen af marken ophører. I hvedekernen fra 1 hektar i 1 år bindes cirka 14 tons CO 2 e, som igen udledes, når kernen fortæres af mennesker eller dyr. Set fra atmosfæren og klimaet er CO 2 -mængden uforandret, men klima- effekten af hvedekernen mærkes, hvis hvededyrkningen på marken ophører. Med uændret eller stigende behov for fødevarer skal hveden dyrkes et andet sted. I sidste ende sker det ved rydning af et lignende areal med skov, med store udledninger af C og CO 2 til følge. Dette udtrykkes i LUC 7 teori ved en COC på 12,29 tons CO 2 e per hektar per år. COC dækker både halm og kerne (elementer- ne 1-3 ovenfor). For hele Danmark ville det svare til 30,7 millioner tons CO 2 e per Produktionsskov Lolland August 2023. år. Vel at mærke klimanytte, hvor LU - LUCF ser bort fra både halm og kerne. Det er den virkelige lækage ved udtag- ning af landbrugsjord i Danmark, som politikere, embedsmænd og mange for- skere ser bort fra. Lækagen er baseret på den medfølgende skovrydning, og den er reel. I perioden 2000-2024 blev der glo - balt inddraget cirka 100 millioner hektar skov netto til landbrug. I perioden 2024- 2030 kan yderligere op mod 110 mil - lioner hektar blive inddraget globalt, i alt 210 millioner hektar (tal fra Concito). For 11 tons CO 2 e per hektar per år (COC for tempereret skov [7]) svarer det til en udledning på 2.310.000.000 tons CO 2 e per år, som stort set overses af LULUCF. Klimarådet diskuterer klima, miljø, grundvand og biodiversitet, men det vigtigste aspekt for klimaet er fravæ- rende. På grund af IPCC regneregler og LULUCF-opgørelser er det omkost- ningsfrit at udtage dansk landbrugsjord til uproduktivt areal. Virkeligheden er en anden. Udtagning af landbrugsjord i Danmark koster skovrydning globalt. I LULUCF-opgørelsen for 2019 udgjorde udledninger fra agerjord og græsjord i Danmark i alt 5,01 millioner tons CO 2 e eller 2,0 tons CO 2 e per hektar per år (tabel 2). Det svarer i størrelse ale - ne til PEM i LUC 7 teori uden den langt større COC-værdi fra areal­anvendelse på over 12 tons [2-7]. Og med mod - sat fortegn, da LULUCF kun ser på udledningen fra landbruget og forbigår optaget. Der er stort set ingen sammen- hæng mellem værdier fra LULUCF og værdier fra LUC 7 . Skovbrug Tabel 5 viser, at LULUCF heller ikke lykkes med at beskrive skovens virke- lige klimaeffekt. Det skyldes, at LU - LUCF ser bort fra over halvdelen af den CO 2 -binding, som skoven varetager, nemlig den CO 2 som er bundet i brænde og træflis, som ved afbrænding i et var - meværk substituerer store mængder af fossilt C og CO 2 . Den træstamme, som anvendes som bygningstømmer, binder C og CO 2 i lang tid, men den erstatter også CO 2 -belastende stål, beton og tegl. LULUCF dækker optag af CO 2 gennem skovtilvækst og høst af nogle træprodukter og udledning af CO 2 fra skovning af biomasse til energiformål. Det er svært at forstå LULUCF’s fokus på skovtilvækst. Tilvækst et år modsva- res altid af udledning senere, medmin- dre træet fældes. Det ses for urørt skov [3]. dLUC og iLUC og andre mangler ved LULUCF-beregninger Selv om det i beskrivelsen af LULUCF [8] nævnes, at dLUC og iLUC burde in - kluderes, inkluderes de ikke. Men også tallene for klimaeffekten af Danmarks landbrug fra dLUC (2011, 2,811 million­ er tons) og iLUC (2011, 6,856 millioner tons) ligger langt fra de tal, som opnås med LUC 7 teori. I LUC 7 er COC om- Handling COC i ton CO 2 e 7 Kommentar Ophør af landbrug i Danmark -12,29 Etablering af produktionsskov i Danmark 11 Etablering af urørt skov i Danmark <2 Som følge af sekvestrering Rydning af skov i udlandet -11 Etablering af landbrug i udlandet 12,29 Tabel 6. Klimakonsekvenser af landbrug og skovbrug i Danmark og udlandet. Ton CO 2 e per hektar per år. - Dansk Kemi, 105, nr. 6, 2024 9

    ...