n KEMITEKNIK den benyttede metode i de fleste tilfælde producerer pålidelige resultater, som kan bruges til kvalitative evalueringer af den katalytiske aktivitet. Grundet de varierende målinger for de tomme reak torer ved 160°C og 180°C kan disse ikke benyttes til evaluering af katalysatoren. For de resterende målinger er det tyde ligt, at den katalytiske aktivitet øges ved højere temperaturer, set som en relativt større forskel mellem koncentrationen målt for de tomme reaktorer og reakto rer med katalysator. I tråd med tidligere resultater rapporteret i litteraturen [4], ses en relativt lille effekt af temperatur ændringer, hvor aktiveringsenergien her kan anslås til 29-36 kJ/mol ved antagelse af 1. ordens kinetik. Udvikling af kinetiske modeller For at få mere præcise og pålidelige data som kan bruges til udvikling af kinetiske modeller for katalytisk oxidering af dioxiner, tyder det på, at denne metode ikke er tilstrækkelig - både grundet usikkerhed forbundet med målemetoden, men særligt også de svingende betingelser, der er på en affaldsforbrænding, hvor både indhold af blandt andet H 2 O, SO 2 , NO x , NH 3 og HCl i gassen varierer meget og kan have stor indflydelse på den katalytiske aktivitet. Derfor har der sideløbende med feltundersøgelserne været arbejdet på at få udviklet en laboratorieopstil ling, hvor der kan skabes en simuleret røggas indeholdende dioxiner, og som dermed kan benyttes til at måle kataly tisk aktivitet under langt mere kontrol lerede forhold. E-mail: William Gundtorp: wilgun@kt.dtu.dk Referencer: 1. Directive 2010/75/EU of the European Parliament and of the Council of 24 November 2010 on industrial emissions (integrated pollution prevention and control). 2. European Committee for Standardization, “EN 1948-1:2006 - Stationary source emissions - Determination of the mass concentration of PCDDs/PCDFs and dioxin- like PCBs - Part 1: Sampling of PCDDs/ PCDFs,” 2006. 3. Environmental Protection Agency, “EPA Method 23 - Determination of Polychlorinated Dibenzo-p-dioxins and Polychlorinated Dibenzofurans from Stationary Sources,” 2017. 4. Gundtorp, W. et al. A review and comparison of the reaction kinetics of the catalytic oxidation of PCDD/Fs and model compounds. J. Environ. Chem. 2023, 11(3). Figur 1. Navnet ”magnesia” bruges i dag om produkter, der ifølge etiketterne deklareres at indeholde ”magnesiumoxid” som på glasset her eller ”magnesium hydroxid”. DAK-produktet er ifølge en tekst på bagsiden (nederste foto) tabletter ”indeholdende 500 mg magnesiumoxid som magnesiumhydroxid” (?). På produktets indlægsseddel på internettet står der: ”Aktivt stof: Magnesiumoxid let tilsat som magnesiumhydroxid”. På hjemmesiden www.ApoPro.dk (besøgt 4. september 2024) står der ved siden af billedet af dette glas ”Aktive stoffer: Magnesium 500 mg” (sic). Tja. Efter mine beregninger er 500 mg Mg = 20,6 mmol Mg, som modsvarer hhv. 830 mg MgO og 1202 mg Mg(OH) 2 . Hvad mon der egentlig er i de tabletter? Og hvor meget? Magnium mangan − et causeri om O Kemikeren Ole Bostrup (1934-2012) var en flittig skribent i, og en af redaktørerne af, dette blad; måske mest kendt for de godt over 300 bidrag kaldet Kemiske Småforsøg , der kom fra 1977 til 2006 [1], men han skrev også 24 rejseberetninger med overskriften Den rejsende kemiker og diverse bidrag om kemisk nomenkla tur. OB var medforfatter til Kemisk Ord- bog [2], som historisk var grundlaget for Nomenklaturudvalgets nuværende res sourcested Dansk Kemisk Nomenklatur (DKN, www.kemisknomenklatur.dk/). Han bidrog også med kemisk indhold til Den Store Danske Encyklopædi. Rejseberetningerne kom fra Eng land (8), Californien (2), Tyskland (8), Frankrig (1), Skotland (3) og Danmark (2). I 1999-historien var han ”i Edin burgh med Joseph Black” [3]. Black er en kendt skikkelse i kemihistorien (se for eksempel [4]) og skrev disputats om magnesia alba , som OB her med ny no menklatur formulerer som magnesium carbonat––magnesiumhydroxid––vand (bemærk den ekstra lange tankestreg, en pestilens, som IUPAC desværre har fundet på) − dog uden støkiometrispeci fikation, sikkert realistisk. OB krediterer Black for opdagelsen af grundstoffet magnesium i 1754 (i Encyklopædien skrev han 1755, ligesom i [4]). Historien om ordet ”magnesia” er lang og indvik let; for mange af os foresvæver der nok noget om et findested for mineralet i Lilleasien. Se også figur 1. I forbindelse med forberedelse af et foredrag om OB [1] studerede underteg nede hans disputats fra 1996 [5], hvori han har en interessant liste Ordbog over dansk kemisk sprog 1770-1807 med om kring 640 opslagsord. Det er farverige navne, en del baseret på en vis systema tik, ingen af dem på støkiometri eller struktur – kemien var, hvad angår disse aspekter, kun i sin vorden. Men altså, man finder for eksempel: ” arsenikholdig Vandstofgas” (arsan); Arsenikkongens Blomster [arsen(III)oxid]; ” bladig Bly- ant” [molybden(IV)sulfid]; ” Glaubers hemmelige salmiak” (azaniumsulfat); oversyret kogsaltsuurt Planteludsalt 24 Dansk Kemi, 105, nr. 5, 2024 -
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her