n GRØN OMSTILLING Høst af ressourcer: Forvandling af affald til proteiner Kan organisk affald blive til proteinfoder af god kvalitet? Af Irini Angelidaki 1 , Pernille Rose Jensen 2 og Sonia Mohamadnia 1 1 DTU Kemiteknik 2 DTU Health Rester fra aftensmaden, gammel mug gen mad som har ligget lidt for længe i køleskabet, gammelt brød, gamle kaffefiltre mv. havner hver dag i vores skraldeposer. Disse rester smides ud og udgør en belastning i vores samfund. Men med en ny teknologi kan vi i stedet omdanne organisk affald til nyttige, næ rende proteiner, som kan bruges til foder til husdyr, eller endda til menneskeføde. Behov for proteiner Verdens befolkning og velstanden er sti gende og der er et presserende behov for at finde måder at producere proteinhol dig mad med mindre klimaaftryk. WHO forventer, at selv med ændringer til mere vegetariske præferencer vil den årlige kødproduktion nå op på 376 millioner tons i 2030 [1]. Derved stiger behovet for dyrefoder, og det forudsiges, at den stigende andel vil komme fra industri virksomheder i stedet for traditionelle landbrugssystemer, hvilket forventes at medføre et betydeligt behov for foder ingredienser [2]. I Danmark bruges cirka 75 procent af de landbaserede afgrøder som foder i svine-, kvæg- og hønse farme [2]. Desuden importerer Danmark årligt 1,5 millioner tons sojaskrå til foder fra Argentina og Brasilien, ofte fra skovryddede områder. potentiale til at konfrontere store biosfæreudfordringer. Mikroorganismer kan være en rigtig god proteinkilde. Mikroorganismer, der er egnede som proteinkilde, kan tilhøre svampe, alger og bakterier. Specielt bak terier er velegnede som proteinkilde på grund af deres hurtige vækstrater, høje proteinindhold, attraktive aminosyre- sammensætning med et højt indhold af essentielle aminosyrer såsom cystein, leucin, isoleucin, lysin, methionin o.a. og har tillige lavt fedtindhold. Til gengæld har de et højt nukleotidindhold, som er et minus. Men de kan med fordel anvendes som dyrefoder. Dermed kan man begrænse brug af soja og andre proteinholdige afgrøder, som har et højt miljøaftryk. Som det er nu, bliver madaffald Foto: Wikimedia Commons. som regel forbrændt sammen med restaffald. Dermed udnytter man højst affaldets energiindhold, hvorimod nyt tige næringsstoffer som kvælstof og fosfor går tabt. Alternativt bliver det organiske affald ført til et biogasanlæg og bliver delvis omsat til biogas, som også bruges energimæssigt, men dog ofte med udnyttelse af næringsstoffer i landbruget. Der pågår dog i dag en grøn omstilling, hvor energiforbrug i større og større grad bliver dækket af andre og ofte billigere vedvarende teknologier som for eksempel vind eller sol. Derfor kan det organiske materiale bruges på en mere optimal og værdifuld måde, der adresserer bæredygtig og grøn omstil ling bredere end energisektoren. I stedet for at anvende biogassen energimæssigt, kan den anvendes til at fodre mikro- organismer, som har et højt og vær difuldt proteinindhold. Fordelene ved denne udnyttelse af organiske affalds ressourcer er selvfølgelig endnu større, hvis de ikke i forvejen anvendes ener gimæssigt og i stedet deponeres (som det stadig forekommer i mange lande) med potentiel emission af den kraftige klimagas metan. I en teknologi udviklet på DTU omdannes biogas til mikrobielt protein Biogassen består overvejende af metan (CH 4 ), kuldioxid (CO 2 ) og lidt svovl brinte (H 2 S). Der anvendes tre mikrober, Mikroorganismer kan være løsningen Der finders trillioner af mikroorganis mer i verden. Langt den største andel af dem er gode nyttige mikroorganismer, som kan hjælpe med at reducere for urening, forbedre jordens frugtbarhed, reducere tab af biodiversitet, og ikke mindst at omdanne affald og landbrugs restprodukter til nyttige produkter. Mikrobielle teknologier udgør et enormt Figur 1. Illustration af sam-dyrkningsprincip; MOB: metan-oxiderende bakterier; MA: mikroalger; SOB: sulfid-oxiderende bakterier. 10 Dansk Kemi, 105, nr. 5, 2024 -
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her