n GASSER Ulykken i Seest fik sit meget store omfang, fordi klassifikationen af noget af fyrværkeriet, særligt nogle kraftige raketter, viste sig at være misvisende. Det oplagrede fyrværkeri var af type 1.3 og 1.4, men der blev registreret 1.1 reaktioner. En medvirkende årsag kan være, at særlige stablingsformer, eksempelvis hvis et stort antal fyrværkeripaller stables i mange lag op ad en væg, kan medføre, at type 1.3 og 1.4 ved brand kan fremprovokeres til en 1.1 masse detonation. Dette problem må anses for løst, idet fyrværkeri nu ikke må stables højere end 2 meter. Prygelknaben Efter Seest-ulykken blev der nedsat et såkaldt kulegravningsudvalg bredt sammensat af repræsentanter fra mange ministerier. Forbløffende nok var det daværende kompetencecenter for risiko, Forskningscenter Risø, ikke inviteret. Jeg har tidligere skrevet om dette [1]. Der blev også foretaget mange advo katundersøgelser, hvilket jeg også har kommenteret [2]. Beredskabsstyrelsen, som havde an svar for regler for grossisters store oplag af fyrværkeri, fik stor kritik. Sorteper landede selvfølgelig et godt stykke nede i hierarkiet hos kontorchefen for det lille Forebyggelseskontor, J. Petersen. Res sortområdet blev senere overflyttet fra Beredskabsstyrelsen i Birkerød til Sik kerhedsstyrelsen i Esbjerg, som allerede havde ansvaret for forbrugersikkerhed, altså anvendelsen af den enkelte lille fyrværkeriartikel. Sportsinteresserede kan huske 2007-landskampen Danmark-Sverige i Parken, hvor Danmark blev taberdømt 0-3, fordi en baneløber, kendt som fod boldtossen, overfaldt dommeren. Efter UEFA’s karantæneregler måtte de næste EM-kampe ikke spilles i Parken, og et alternativt stadion skulle være mindst 250 kilometer væk [3]. Det er en stor afstand for et lille land som Danmark. Gøteborg kunne være en option. Esbjerg lå også tilstrækkelig langt væk. Grøn land var trods alt ikke i spil. Man kan selvfølgelig overveje, om det styrker myndighedskontrollen at flytte hele butikken til den modsatte ende af landet, og starte med nyt hold. Men lad det nu ligge, og lad os vende tilbage til den ulykkelige kontorchef. For ham havde jeg faktisk et længere møde med i efteråret 2002, hvor han med alvorlig mine og bekymrede øjne fortalte om en helt forfærdelig fyrværkeriulykke i Enschede, Holland, i år 2000, hvor et fyrværkeridepot i et boligområde massedetonerede. Der var også sket andre ulykker med massedetonation af konsumfyrværkeri. Han var udmærket klar over faren med forkert klassificeret fyrværkeri. For at skabe opmærksomhed om pro blemet havde han foranstaltet, at noget fyrværkeri af type 1.4, som branchen havde i overskud, blev kørt til det mili tære øvelsesterræn i Tranum. Her blev det sat i containere, pressen blev invite ret, og fyrværkeriet blev antændt. To containere med raketter detonerede med helt evident 1.1 virkning. Spræng stykker blev fundet 74 meter væk [4]. Fyrværkeriet var klassificeret 1.4, så i princippet skulle det slet ikke kunne detonere. Der var mellem 100 og 600 kilo NEM i containerne. I Seest var det tilladte oplag 300 tons. Forsøgene i Tranum startede den 11. september 2001, samme dag som World Trade Center blev angrebet. De drukne de fuldstændig i medietumulten. Bered skabsstyrelsen forsøgte forgæves i 2002 at fjerne visse højeffekt-satser i kraftige raketter, hvilket blev afvist og udfordret juridisk af brancheforeningen [4]. Det er på ingen måde belyst, hvorfor der ikke var mere intern opbakning i Beredskabsstyrelsen til dette vigtige ini tiativ. At Sorteper senere blev parkeret hos netop denne kontorchef, er særskilt urimeligt. Epilog Artiklen er skrevet som frivilligt ar bejde. Den er inspireret af en rapport fra 2007, jeg skrev sammen med pensione ret orlogskaptajn og tidligere medlem af Forsvarets Eksplosivstofkommission, K.E. Madsen. Frank Hedlund (ph.d.) er risikoekspert og ekstern lektor på DTU i risk manage ment. Efter næsten 30 år i Cowi stiftede han Hedlund Risk ApS i 2023. E-mail: Frank Huess Hedlund: hedlund@hedlund-risk.dk Referencer 1. F.H. Hedlund, Risici ved midlertidige oplag af farligt gods. Dansk Kemi , 98(10):20-23, 2017. 2. F.H. Hedlund, Voldsom eksplosion på fyrværkerivirksomhed. Dansk Kemi , 95(11):12-15, 2014. 3. DBU. UEFA behandler appel i juli. DBU Bulletin, (6/7):5, 2007 4. BRS. Redegørelse om Beredskabsstyrelsens aktiviteter på fyrværkeriområdet [.(fork.)]. Notat dateret 20. juni 2005. n Lidt terminologi Detonation - reaktion, der udvikler sig med supersonisk hastighed og producerer gasser med ekstremt høje tryk og temperaturer, samt genererer en supersonisk trykbølge. Hovedvirkning for skade er trykbølge. Deflagration - reaktion, der udvikler sig med subsonisk fart og producerer meget varme højtryksgasser. Hovedvirkning for skade er varmestråling. Eksplosion - overbegreb, der omfatter detonation og deflagration. Sprængstof - eksplosivstof karakteriseret ved dets evne til at udløse detonation. Drivmiddel - eksplosivstof karakteriseret ved dets evne til at udløse deflagration (militær definition). Eksplosivstof - overbegreb, der omfatter sprængstof og drivmiddel. Fragment - metaldel fra ammunition som udslynges fra eksplosionsstedet (mili tær definition). Udkast - del af en bygning, dens installationer eller inventar, som kastes ud ved en eksplosion (militær definition). Sympatireaktion (massevirkning) - når flere genstande med eksplosivstoffer er placeret samme sted, vil eksplosion i en genstand ”momentant” eskalere og om fatte samtlige genstande. NEM - nettoeksplosivstofmængde, massen af aktivstof uden granathylstre, em ballage m.m. Ydre sikkerhedsafstand - mindste tilladte afstand mellem oplag af eksplosivstof og et truet objekt, eksempelvis person eller ejendom. Afstanden er risikobaseret og giver en rimelig sikkerhed mod virkningerne af en massebrand eller en eks plosion (militær definition). Indre sikkerhedsafstand - mindste afstand mellem to oplag af eksplosivstoffer. Afstanden given en rimelig grad af beskyttelse mod sympatireaktion. Afstanden har stor praktisk betydning. Hvis den ikke er overholdt, skal NEM i de to oplag adderes, når den ydre sikkerhedsafstand bestemmes (militær definition). 8 Dansk Kemi, 105, nr. 5, 2024 -
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her