Side 22

n KLIMA & MILJØ Smog i stuen kommer IKKE fra hovedvej på 2. Kilder til indendørs luftforurening i lejlighed ved Bispeengbuen i København. Af Thomas Ellermann, Institut for Miljøvidenskab - Atmosfæriske målinger, Aarhus Universitet Figur 1 25 sal I november 2023 præsenterede Dansk Kemi en artikel med resultater fra målinger af PM 2,5 (fine partikler) og NO 2 i et ubenyttet rum i en lejlighed på Bispeengen [1]. Lejligheden ligger omkring 15 meter fra vejbanerne på Bispeengbuen (50.000-70.000 køretøjer dagligt) [2]. En af hovedkonklusi­ onerne i artiklen var, at en stor andel af PM 2,5 og NO 2 (omtalt som smog) kommer fra trafikken på Bispeengbuen [1], og i en medfølgende pressemeddelelse fra Københavns Universitet blev det angivet, at ”48 procent af luftforureningen kommer fra vejen” [3]. Denne konklusion er imidlertid forkert, da vejen ikke er den væsentligste kilde til luftforureningen målt i undersøgelsen. Det har stor betydning, om man indånder ”dieselsmog” fra den nærliggende vej, langtransporteret luftforurening eller luftforurening fra egne indendørs kilder. Derfor finder jeg, at det er på sin plads at få berigtiget informationerne om kilderne til den indendørsluftforurening, og derfor er målet med denne artikel at præsentere et mere korrekt billede af, hvor den målte luftforurening stammer fra. Jeg har valgt at fokusere på de fine partikler, da det er disse, som giver langt hovedparten af de helbredsskadelige effekter [4], og som også har hovedfokus i artiklen fra november 2023. Jeg vil dog også omtale nogle af resultaterne fra målingerne af NO 2 . Forskningsgruppens undersøgelser og konklusion Forskningsgruppen målte luftkoncentrationerne for PM 2,5 og NO 2 . Begge luftforureningskomponenter er helbredsskadelige, men det er de fine partikler, som i dag er ansvarlige for mere end 90 procent af de helbredsskadelige effekter i Danmark [4]. Målingerne blev foretaget med low-cost sensorer fra den 7. april til 4. maj 2022, hvor der blev opsat fem sensorer i et mindre område (størrelsesorden på 400 meter x 200 meter) omkring Bispeengbuen [1]. I de sidste to uger blev der sup- pleret med målinger i et ubenyttet rum i en lejlighed på 2. sal på Bispeengen og målinger lige udenfor vinduerne til denne lejlighed [5]. På basis af resultaterne fra denne lejlighed blev det konklu- deret, at der var god tidsmæssig korrelation mellem de målte koncentrationer i det ubenyttede rum og lige uden for lejlighe- den. For PM 2,5 var korrelationskoefficienten (r 2 ) på 48 procent og for NO 2 på 27 procent [5]. Samtidigt hermed konkluderede forskningsgruppen, at tidsvariationerne for PM 2,5 og NO 2 passede med variationerne i udledningerne fra vejtrafikken. Forskningsgruppen skriver i artiklen i Dansk Kemi: ”I dette studie blev der fundet en betydelig variation i de lokale luftfor- ureningsniveauer i løbet af dagen grundet den trafik, der er i området, hvilket kan ses i figur 3. Der ses en stigning i NO 2 og PM 2,5 i hverdagsmorgener, hvilket passer med morgenmyldreti- Koncentration, µg/m 3 27/4 28/4 29/4 30/4 1/5 2/5 3/5 4/5 20 15 10 5 0 Figur 1. Timemiddelværdier for PM 2,5 i perioden fra den 27. april til 4. maj 2022 i det ubenyttede rum (rød) og lige uden for lejlighe- den (blå) på Bispeengbuen. De grå felter markerer dagsperio- den med stor trafik. Data er venligst stillet til rådighed af Hilde- brand m.fl. [5]. den” [1]. Figur 1 viser de samme data [5], som forskningsgrup- pen præsenterede for PM 2,5 i deres artikel fra november 2023 (figur 3 nævnt i citatet). Det er disse observationer og de tidsmæssige korrelationer, som får forskningsgruppen til at konkludere, at ”48 procent af luftforureningen kommer fra vejen” [3], og som inspirerer forskningsgruppen til overskriften på artiklen i Dansk Kemi: ”Smog i stuen kommer fra hovedvej på 2. sal” [1]. Problemet er bare, at deres data ikke underbygger disse udsagn, og det er der en række årsager til. Hvorfor 48 procent og ikke 27 procent? Ordene ”smog” og ”luftforureningen” er betegnelser, som dækker luftforureningen mere bredt og ikke blot en enkelt specifik luftforureningskomponent. ”Smog” anvendes typisk i forbindelse med den fotokemiske luftforurening, som ofte er relateret til luftforureningen i byer, og er en samlet betegnelse for NO 2 , NO, PM 2,5 , O 3 , SO 2 m.m. Når man bruger disse ud- tryk, så er det for mig at se ikke tilstrækkeligt kun at referere til den tidsmæssige korrelation mellem ude og inde for PM 2,5 . Man bør også nævne, at den tidsmæssige korrelation er på 27 procent for NO 2 . Det kommer til at virke ”sensationspræget”, når man kun omtaler korrelationen for PM 2,5 . Noget andet er, at en tidsmæssig korrelation mellem inde og ude principielt set ikke siger noget om en årsagssammenhæng og den tidsmæs- sige korrelation er på ingen måde bevis på, at det er den uden- dørs luftforurening, som måles inde i det ubenyttede rum. Kilderne til PM 2,5 i området omkring Bispeengbuen Figur 1 gengiver forskningsgruppens [5] resultater for PM 2,5 22 Dansk Kemi, 105, nr. 4, 2024 -

Side 23

KLIMA & MILJØ n Figur 2. Døgnmiddelværdier for PM 2,5 i perioden fra 8. april til 3. maj 2022 fra målingerne med low-cost sensorer i området omkring Bispeengbuen og fra DCE’s nationale målestationer på H.C. Andersens Boulevard (gademålestation), taget af H.C. Ørsteds Institutet (bybaggrundsmålestation) og ved Risø, Roskilde (landbaggrundsmålestation) [4]. For yderligere detaljer om målinger og placering af low-cost sensorerne ved Bispeengbuen henvises til [1]. Data fra Bispeengbuen er venligst stillet til rådighed af Hildebrand m.fl. [5]. fra det ubenyttede rum og lige uden for lejligheden. De grå felter angiver tiden fra kl. 6.00 til omkring kl. 16.30, hvil- ket er tidsrummet med mest trafik i hverdagene. For visse af dagene (27.-29. april) ses de højeste koncentrationer i dagti- merne, men for fire af dagene (30. april - 3. maj) ses de højeste koncentrationer om natten. Den 27. og 28. april ses de højeste koncentrationer snarere midt på dagen end i forbindelse med morgenmyldretiden, som oftest begynder omkring kl. 6.00. I weekenden den 30. april - 1. maj ses relativt høje koncentra- tioner på niveau med de højeste koncentrationer på mange af hverdagene. Udledninger fra lokale kilder i området, herunder vejtrafik, kan ikke forklare disse høje koncentrationer om nat - ten mellem lørdag og søndag. Data underbygger derfor ikke konklusionen om, at det er vej- trafikken på Bispeengbuen, som skulle være årsag til variati­ onerne. Data peger i stedet på, at det er de naturlige variationer i de meteorologiske forhold, som er den væsentligste årsag til de målte variationer. Dette hænger sammen med, at PM 2,5 kan opholde sig længe i luften, og at de derfor kan transporteres mere end 1.000 kilometer med luften. Tænk blot på blodreg- nen, som ses indimellem i Danmark, som skyldes sand fra Sahara, der med luften er blevet transporteret flere tusinde kilometer fra Sahara til Danmark. Grundet den lange transportvej i luften, så bliver udlednin - gerne fra kilderne blandet op og derfor ses en relativt lav geo- grafisk variation for PM 2,5 i Danmark. Dette ses for eksempel af resultaterne fra overvågning af luftkvalitet i Danmark [4], som viser, at der kun er 10 procent forskel i årsmiddelvær- dierne på målestationen ved Risø i Roskilde, som ligger i et landbrugsområde, og målestationen på H.C. Ørsteds Institutet i København, hvor den såkaldte bybaggrundsluftforurening måles [4]. Data viser også, at omkring 2/3 af PM 2,5 på gademå- lestationen på H.C. Andersens Boulevard stammer fra kilder uden for København og kun omkring 1/3 stammer fra den lokale vejtrafik [4]. Bispeengbuen og langtransport af fine partikler Resultaterne fra sensormålingerne passer med viden om, at det er langtransport af PM 2,5 , som er den største kilde til fine partikler i området omkring Bispeengbuen, og at det er de naturlige variationer i de meteorologiske variationer, som giver anledning til de tidsmæssige variationer i PM 2,5 . Figur 2 viser sammenligning mellem døgnmiddelkoncentrationer for de fine partikler beregnet ud fra målingerne med low-cost sensorer og resultater fra DCE’s målestationer ved Risø, H.C. Ørsted Institutet og H.C. Andersens Boulevard [4]. Det er svært at se forskel på døgnmiddelkoncentrationerne for low-cost senso- rerne, når man ser bort fra sensoren inde i lejligheden. Middel- værdierne for de seks sensorer ligger fra den 21. april til 3. maj alle inden for intervallet 10,7-11,9 µg/m 3 . At det er svært at se ApodanNordic PharmaPackaging A/S Kigkurren 8M • 2300 Copenhagen S • Denmark +45 3297 1555 packaging@apodanpharma.dk • www.apodanpharma.dk Established in 1962 - Dansk Kemi, 105, nr. 4, 2024 23

    ...