n KLIMA & MILJØ Dyrkningsforsøg med Kalanchoe hos Queen. Rækkefølge: sphagnum kontrol, 25% reduk- tion, 50% reduktion. 75% reduktion, 75% reduktion, sphagnumfri. sering (HTC) og pyrolyse er slutproduk- tet biokul. HTC er en våd proces, hvor biomasse koges i vand under tryk ved cirka 250°C og et tryk på cirka 40 bar. Her hydrolyseres sukkerpolymererne og opløses i procesvandet, hvor de undergår en aromatisering og bliver til aromatisk kulstof med dobbeltbindinger, som er svært nedbrydelige. Pyrolysen er derimod en tør proces, hvor biomassen opvarmes til mellem 300 og 600°C. Sukkerpolymererne nedbrydes her til flygtige gasser og det tilbageværende kulstof aromatiseres. HCT-kullet har et passende lavt pH, men har vist sig at indeholde fytotok- siske organiske syrer, som hæmmer plantevækst. Biokul fra pyrolysen har ikke problemer med fytotoksisitet, men har derimod for højt pH. Netop nu ar- bejdes der på at finde løsninger på disse udfordringer. Bark, lagt i miler i 6-12 måneder, gen- nemgår ikke en decideret kompostering, men mere en modningsproces i form af en delvis omsætning. Den modnede bark er også med til at give vækstmediet en god struktur. Biologi Da sphagnum udgør et næringsfattigt medium uden synderlig meget mikrobio- logi, har vi en helt anden situation, når de nye vækstmedier tilsættes kompost og biofibre. Biofibrene er våde, når de kommer fra biogasanlægget og tørres i et kvarter med en starttemperatur på 500-550 grader, hvilket også sikrer, at ingen sygdomsfremkaldende mikroorganis- mer overføres til vækstmediet. Udover at forbedre strukturen tilfører de også næringsstoffer. I naturen er det mikroorganismer, som hele tiden sørger for at frigøre nærings- stoffer til planternes vækst. Tilsætning af kompost som komponent i de nye vækstmedier viser lovende resultater, men kræver en helt anden tilgang og forståelse for omsætningsprocesserne i vækstmediet, end vi er vant til. Her til- fører vi, udover let omsættelige nærings- stoffer, også mikroorganismer, som vil fortsætte deres aktivitet i vækstmediet. Det er derfor vigtigt, at komposten er helt moden. Er der tale om en umodnet kompost, kan det give problemer med, at mikroorganismerne bliver for aktive og optager næringsstoffer, som ellers var tiltænkt planterne til deres videre nedbrydning af det organiske materiale i vækstmediet. Men det kan også vise sig at være en fordel, hvis vi forstår processerne og kan justere vanding og gødskning efter de nye forhold. Mikro- organismerne kan nemlig også være med til at gøre planterne mere robuste. I projektet vil vi blandt andet undersøge, om de nye vækstmedier kan mindske sygdomme i plantekulturerne. Hypo- Igangværende langtidsforsøg med jordbær på Aarhus Universitet, Institut for Fødevarer. tesen er her, at mikrolivet i komposten kan hæmme de sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Anvendelsen af kompost vil have en særlig rolle i den økologiske produktion, som ikke benytter kunstgødning, og hvor tilførsel af næring som en integreret del af vækstmediet kan være en fordel. Den rette kombination Kompost og bark er tunge materialer, og de kan holde på henholdsvis for meget og for lidt vand. Biofibre har i udgangs - punktet for høj EC og pH, og træfibre er et meget let materiale (tabel 1, side 18). Blandinger er derfor en oplagt vej til at opnå den ønskede kvalitet. I sidste sommers dyrkningsforsøg blev fem komponenter testet i forskellige blan- dingsforhold: kompost af pile/kløver- græs, modnet bark, damp-extruderede nåletræsfibre, biofibre og sphagnum. I alt blev 31 forskellige blandinger, heraf nogle helt fri for sphagnum, afprøvet i dyrkningsforsøg med salat som testplan- te. Der blev ikke givet ekstra gødning i den fire ugers forsøgsperiode og derfor opnåede salat, dyrket i ren sphagnum, ikke sit fulde potentiale. Resultaterne viste tendens til, at kombinationer med højt næringsstofindhold (kompost og biofibre), klarede sig bedre end kombi - nationer med lavt næringsstofindhold, når de blev testet i sphagnum-reducere- de blandinger. Udvalgte blandinger analyseres og te- stes nu i en række kulturer: blandt andet jordbær, kalanchoe, sommerfuglebusk og basilikum. Dyrkningsforsøgene fin - der sted hos primærproducentpartnere i projektet og ved Aarhus Universitets Institut for Fødevarer. Det næste trin bliver at evaluere forbedrede komponenter og tilsætninger såsom biokul, havreskaller og hampe- fibre for at fremstille blandinger, der er tilpasset de enkelte kulturplanter. Der er stor forskel på kravet til vækstmediet af- hængig af, om plantekulturen er klar til salg på et par måneder eller om struktu- ren i mediet skal kunne holde i et par år, som det kan være tilfældet med buske. Justering af dyrkningspraksis i forhold til EC-niveau og tidspunkt for vanding vil blive implementeret med det formål at opnå protokoller for anvendelse af de nye vækstmedieblandinger. E-mail: Helle Hestbjerg, projektleder: helh@teknologisk.dk Aidan Mark Smith, adjunkt: aidan.smith@bce.au.dk Thayna Mendanha, forsker: tm@food.au.dk 20 Dansk Kemi, 105, nr. 4, 2024 -
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her