Side 24

n Figur 3 KLIMA & MILJØ Figur 3. Udsnit fra Luften på din vej [6], som viser modelbereg- nede årsmiddelkoncentrationer for PM 2,5 for 2019 for området omkring Bispeengbuen. 2019 er det seneste beregningsår. Pilen angiver den omtrentlige placering af lejligheden. forskel, er rent faktisk en af pointerne ved figuren, da det viser sig, at den geografiske variation i området er meget lille, og at alle sensorerne følger den samme tidsmæssige variation. Dette ville ikke have været tilfældet, hvis vejtrafik på Bispeengbuen havde været den væsentligste kilde. Målingerne ved H.C. Andersens Boulevard viser den samme tidsmæssige variation som sensorerne, men ligger i gennemsnit 7 procent under gennemsnit for sensorerne. De tidsmæssige variationer målt ved Risø og H.C. Ørsteds Institutet korrelerer også med sensorerne og H.C. Andersens Boulevard. De høje koncentrationer målt den 13. april, 14. april, 18. april og 27. april ved Risø og H.C. Ørsteds Institutet ses også ved H.C. Andersens Boulevard og sensorerne. Dette viser, at det er langtransport af PM 2,5 , som styrer de tidsmæs- sige variationer. Forskellen mellem koncentrationerne målt ved en gademåle- station og en bybaggrundsmålestation betegnes gadebidraget. Ved at sammenligne gennemsnittene for de udendørs sensorer ved Bispeengbuen med resultaterne fra H.C. Ørsteds Institutet ses, at gadebidraget udgør omkring 1/3 af PM 2,5 i området ved Bispeengbuen. Dette er i god overensstemmelse med resulta- terne fra H.C. Andersens Boulevard [4]. Vejen bidrager, men det er helt klart ikke den vigtigste kilde. Luftforurening i en benyttet lejlighed Niveauet målt i det ubenyttede rum ligger på 1/3 af niveauet målt i lokalområdet uden for lejligheden (figur 3). Men niveau - et i det ubenyttede rum ligger også på halvdelen af niveauet målt ved Risø, som ligger i et landligt område ved Roskilde Fjord. Overskriften på artiklen i Dansk Kemi i november kunne derfor lige så godt have været, at niveauerne i lejlighe- den ved Bispeengbuen kun ligger på halvdelen af niveauet på landet ved Roskilde Fjord. Men den måde at se det på er også misvisende. Målingerne i det ubenyttede rum siger i virkeligheden ikke ret meget om den forurening, som beboerne i lejligheden eks- poneres for. Niveauerne i det ubenyttede rum mangler bidrag fra de normale indendørskilder så som madlavning, stearin- lys, boligopvarmning m.m. Disse kilder kan sagtens være de vigtigste for den indendørs luftforurening. Der mangler derfor målinger i de benyttede rum, så målingerne i det ubenyttede rum kunne være sat i forhold til den mere typiske luftforure- ning indendørs. Mangler i det danske luftovervågningsprogram Målingerne ved Bispeengbuen blev anvendt af Københavns Universitet som en basis for kritik af det danske overvågnings- program for luftkvalitet under NOVANA [3]. I pressemed- delelsen fra Københavns Universitet blev det fremført, at der i forbindelse med den nationale overvågning kun foretages målinger ved tre lokaliteter i København. I pressemeddelelsen hed det blandt andet: ”Så man mangler et mere nøjagtigt bil- lede af resten af København og af nærlokale effekter generelt. Det er det, som de sensorer, vi her har brugt, kan give hurtigt, billigt og nemt” [3]. De vælger imidlertid at lade være med at omtale, at det nationale overvågningsprogram for luftkvalitet består af målinger i kombination med omfattende modelbereg- ninger af luftkvaliteten. Hvert år foretages modelberegninger af koncentrationerne af PM 2,5 for 98 udvalgte gadestrækninger i København, som omfatter strækninger med høj luftforure- ning, herunder Bispeengbuen. Med nogle års mellemrum bliver der yderligere lavet mo- delberegning med modelsystemet kaldet ”Luften på din vej”, som dækker hver enkelt adresse i Danmark. Figur 3 viser et udklip af de seneste resultater for 2019 fra ”Luften på din vej” for PM 2,5 i området omkring Bispeengbuen [6]. Det fremgår tydeligt, at der i området omkring Bispeengbuen er forhøjede koncentrationer af PM 2,5 . Årsmiddelværdien for PM 2,5 ligger på omkring 12 µg/m 3 i 2019 ved lejligheden på Bispeengen, mens den ved målestationen på H.C. Andersens Boulevard er på 13 µg/m 3 . Der er derfor allerede viden om den høje luftforurening i området omkring Bispeengbuen, ligesom overvågningspro- grammet giver detaljeret viden om luftforureningen i største- delen af Danmark. Og så er der det med de nærlokale effekter. Måleresulta - terne fra low-cost sensorerne viser stort set de samme tidslige variationer og koncentrationer for PM 2,5 uafhængigt af, hvor sensorerne var placeret i måleområdet. Koncentrationerne er endvidere stort set magen til de resultater, som ses ved H.C. Andersens Boulevard, der har en trafikintensitet på niveau med Bispeengbuen. De lokale variationer i PM 2,5 er derfor små. I sammenhæng med den nationale overvågning af luftkvalitet er det derfor min faglige vurdering, at der ikke er grund til at etablere et finmasket målenet med sensorer til måling af PM 2,5 . E-mail: Thomas Ellermann: tel@envs.au.dk Kilder 1. Hildebrand, F.B., Frederickson, L.B., Poulsen, J.-C., og Johnson, M.S. 2023: Smog i stuen med hovedvej på 2. sal. Dansk Kemi. 104, nr. 6, side 12-15. 2. Rambøll. 2020: Trafikal analyse af delvis nedrivning af Bispeengbuen. Tech. Rep. Copenhagen Municipality, 2020. url: https://www. frederiksberg.dk/sites/defalut/files/meeting-appendices/3084/punkt_25_ Bilag_1_Bilag_3_Trafikal_analyse_af_delvis_nedrivning_af_ Bispeengbuen.pdf. 3. Københavns Universitet, 2023: Smog fra Bispeengbuen i København ryger direkte ind i stuen. Pressemeddelelse, 22.11.2023, 06:02:00 CET, Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Smog fra Bispeengbuen i København ryger direkte ind i stuen | Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (ritzau.dk). 4. Ellermann T., Nordstrøm C., Brandt J., Christensen J., Ketzel M., Massling A., Bossi R., Frohn L.M., Geels C., Jensen S.S., Nielsen O., Winther M., Poulsen M.B., Sørensen M.B., Andersen M.S. & Sigsgaard T. 2024. Luftkvalitet 2022, NOVANA, Status for den nationale luftkvalitetsovervågning, Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, 154 s. - Videnskabelig rapport nr. 580. 5. Hildebrand, F.B., 2024. Personlig korrespondance med tilladelse til anvendelse af data fra målingerne præsenteret i Hildebrand et al., 2023 [1]. Tak for dette. 6. Luften på din vej, 2024: https://lpdv.spatialsuite.dk/spatialmap. 24 Dansk Kemi, 105, nr. 4, 2024 -

Side 25

NEKROLOG n Christian Lohse (1940-2024) Christian Lohse (CL) blev født 21. ok- tober 1940 og sov stille ind 15. maj i år. Størstedelen af CL’s skolegang foregik på Herlufsholms Kostskole, hvorfra han tog sin studentereksamen i 1959. Heref- ter studerede han kemi på Københavns Universitet, hvor han fuldendte kandi- datuddannelsen i 1965. Han blev ansat som amanuensis på Odense Universi- tetscenter i 1966 som én af de første fem ansatte, og i 1971 blev han ansat som lektor samme sted. I 1970 var han på et studieophold i London, ved hjemkom- sten afleverede han en prisopgave, som han fik tildelt en guldmedalje for i 1971. Han var prorektor fra 1974-1976 og dekan fra 1982-85. Hans forskningsfelt ændrede sig fra studiet af fotokemiske reaktioner i væskefase til studiet af luftforurening og relaterede kemiske reaktioner i atmosfæren, da han i 1978 fik orlov fra Odense Universitet og blev ansat på EU-forskningscentret i Ispra i Italien (Joint Research Centre of the European Commission, JRC). CL arbejdede her med opbygningen af et laboratorium til studie af atmosfærekemiske proces- ser. Han valgte selv at vende tilbage til Danmark i 1982, men fortsatte samarbejdet med JRC, og forsknings- faciliteterne i Ispra blev til stor nytte for det arbejde, der blev udført i de efterfølgende år, hvor blandt andet danske ph.d.- og specialestuderende fik lejlighed til at arbejde på JRC - ofte med CL som vejleder. CL opnåede både at være dekan på Odense Universitet og forskningschef på Danmarks Miljøundersøgelsers afdeling for Atmosfærisk Miljø (1990- 1994), men det vi husker CL mest for, er hans enorme viden inden for kemi og hans evne til at anvende denne viden inden for det dengang helt nye felt - atmosfærekemi; her skal kort nævnes områder som nattidsoxidation af terpe- ner, isopren og dimetylsulfid, sekundær partikeldannelse fra fotooxidation af for eksempel terpener samt fordelingen mellem naturligt og antropogent kulstof i partik- ler ved brug af C 14 analyse. Alle emner, der stadig studeres indgående. Således var han en stor initiator, inspirator og mentor for flere genera - tioner af atmosfærekemikere og det var han for flere af os helt til sin død. Når man var under CL’s vinger, vidste man, at man var i trygge rammer, og derved fik han de studerende til at yde deres bedste. Derfor var han også en fanta- stisk ven. CL var på de studerendes side; da Henrik Skov (der selv havde CL som speciale- og ph.d.-vejleder) blev profes- sor, skrev han et tillykke-kort, hvor der blandt andet stod ”husk at være god ved de studerende”. Kære Christian, ære være dit minde og tak for, at du tog os under dine vinger. Henrik Skov og Jens Hjorth Gram BioLine - Designet og produceret i Danmark Alle Gram BioLine-produkter er designet og fremstillet på vores fabrik i Vojens, Danmark. Her blev virksomheden grundlagt i 1901, da fabrikanten Hans Gram åbnede et 100 m2 stort maskinværksted. Vi er stadig i Vojens i dag . Vi har brugt hele vores brede vifte af knowhow inden for køle- og fryseudstyr, så vi kan levere den ultimative løsning til omhyggeligt kontrolleret bio-opbevaring. info@gram-bioline.com | www.gram-bioline.com - Dansk Kemi, 105, nr. 4, 2024 STOLT DANSK PRODUCENT 25

    ...