Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her
n KORT NYT Datamangel hæmmer identifikation af hormonforstyrrende stoffer Forskere fra DTU Fødevareinstituttet og Syddansk Universitet anbefaler, at informationskravene i EU-lovgivningen, REACH, opdateres. Foto: Unsplash. Forskere fra DTU Fødevareinstituttet og Syddansk Universitet har for Miljø- styrelsen screenet den videnskabelige litteratur for at finde stoffer, som viser tegn på hormonforstyrrende egenska- ber og derfor muligvis er skadelige for mennesker og/eller miljø. Resultaterne af undersøgelsen er publiceret i en ny rapport fra Center for Hormonforstyr- rende Stoffer (CeHoS). I undersøgelsen har forskerne fundet en udbredt mangel på data, især når det gælder effekter i miljøet. Data skal udnyttes optimalt I EU er det højt prioriteret at minimere eksponering af mennesker og miljø for hormonforstyrrende stoffer. Data, som indberettes af virksomheder efter EU’s lovgivning om industrikemikalier, REACH, indeholder dog sjældent infor - mation, som kan bruges til at vurdere, om stofferne er hormonforstyrrende i miljøet. For 70 procent af de mere end 26.000 industrikemikalier, der bruges i alle mulige forskellige produkter, er der heller ingen information, som kan bruges til at vurdere, om stofferne er hormonforstyrrende for mennesker. Forskerne anbefaler derfor, at al tilgængelig information udnyttes bedst muligt ved hjælp af to tilgange: 1. Ved at vurdere stoffer, der ligner hinanden, som en samlet gruppe. 2. Ved at anvende viden om skadelige effekter på tværs af arter. Ni stoffer med tegn på hormonforstyrrende egenskaber Den nye undersøgelse bygger videre på en rapport fra CeHoS fra 2018, som ud- pegede en basisliste på 171 stoffer. I den nye undersøgelse bliver basislisten ud- videt til 192 stoffer. De 192 stoffer bliver ved hjælp af en række udelukkelseskri- terier filtreret til 97 fokusstoffer, hvoraf 10 er udvalgt til en litteraturscreening. - I litteraturscreeningen finder vi tegn på hormonforstyrrende egenskaber for ni ud af ti af stofferne. Spørgsmålet er, hvordan det ser ud for de resterende 87 fokusstoffer, siger Sofie Christiansen, seniorforsker ved DTU Fødevareinstitut- tet og medforfatter af rapporten. Forskerne bag undersøgelsen under- streger, at der kun er tale om en indle- dende screening af litteraturen, og at der er behov for en grundigere vurdering af de data, der foreligger, inden endelige konklusioner kan drages. Viden på tværs af arter og gruppering af stoffer kan øge vores indsigt Da manglen på data er så udbredt, skal de data, der foreligger for de enkelte ke- mikalier, udnyttes bedst muligt. Derfor sætter forskerne fra DTU Fødevareinsti- tuttet og SDU fokus på, at vi bør bruge al viden, der eksisterer om stoffernes hormonforstyrrende egenskaber, uanset om det er mennesker, fisk, padder eller gnavere, der er undersøgt. - Virkningerne i dyr og mennesker kan være forskellige, men de stammer fra den samme påvirkning af hormonsy- stemet, så de effekter vi for eksempel ser i fiskestudier, kan også være bekymren - de for mennesker, siger Henrik Holbech, lektor på Biologisk Institut på SDU og medforfatter af rapporten. Ved brug af de nye tilgange under- søgte forskerne en gruppe af benz - ophenoner, som blandt andet anvendes som UV-filtre i kosmetik og solcremer. Forskerne lavede et såkaldt heatmap, der giver information om stoffernes potentielt hormonforstyrrende egenska- ber på tværs af gruppen og på tværs af arter. Heatmappet kan både bruges til at vurdere, hvor der er behov for flere tests, og hvilke stoffer der ligner hinanden nok til, at de kan vurderes sammen. - Ved at kigge på tværs når kemiske stoffer ligner hinanden og inkludere viden på tværs af arter, udnytter vi den tilgængelige information bedst muligt. Det er vigtigt, når vores undersøgelse samtidigt peger på, at der mangler viden om hormonforstyrrende egenskaber for langt de fleste stoffer omkring os, siger Marie Louise Holmer. Kontakt: Specialkonsulent Marie Louise Holmer: mlou@food.dtu.dk Seniorforsker Sofie Christiansen: sochr@food.dtu.dk Lektor Henrik Holbech: hol@biology.sdu.dk n Center for Hormonforstyrrende Stoffer (CeHoS) er et center uden mure, som blev oprettet i 2008 for at opbygge viden om hormonforstyrrende stoffers effekter på mennesker og miljø, samt at vejlede myndighederne i deres forebyggende arbejde på området. Det er et samarbejde mellem Rigshospitalet, DTU og SDU. Med etableringen af centret er der bygget bro mellem forskningsmiljøerne og myndighederne, så nye forskningsresultater hurtigt kan blive omsat til viden. 26 Dansk Kemi, 105, nr. 3, 2024 -
BIOTEKNOLOGI n Metanrenser til fjernelse af lavkoncentrations-metan DAK D026F03A 23-04-2024 Ve K d om b me r n u ta g rer: a Bi f ote g kn a ol s og f i asekemi har vi fundet en løsning, der kan være Metanrenser til fjernelse af med til at nedbringe metanudledningerne fra punktkilder som stalde, rensningsanlæg og biogasanlæg. Af Morten Krogsbøll 1 , lavkoncentrations-metan Hugo S. Russell 1,2 og Matthew S. Johnson 1,3 1 Ambient Carbon ApS 2 Ved brug af gasfasekemi Institut for Miljøvidenskab - mikrobiel økologi, Aarhus Universitet har vi fundet en løsning, der kan være med til at 3 Kem n isk e In d st b itu r t, in Kø g be e nh m avn e U t n a iv n er u sit d et ledningerne fra punktkilder som stalde, rensningsanlæg og Meta b nk io on g c a en s t a ra n ti l o æ ne g n . i atmosfæren er steget fra 730±15 ppb [1] før den indu- strielle revolution til de nuværende 1.930 ppb [ A 2 f ], M a o lt r s te å n 2 K ,5 ro g g a s n bø g l e l 1 , så Hu m g e o g S e . t R . ussell 1,2 og Matthew S. Johnson 1,3 Globale metanudledninger har bidra 1 g A e m t b m ien e t d Ca 2 rb 0 o - n 3 A 0 p p S rocent af den for- Figur 2. Oxidationsskema for metan med tilføjelse af de reaktioner, klor bidrager til. 2 Institut for Miljøvidenskab - mikrobiel økologi, Aarhus Universitet 3 Kemisk Institut, København Universitet øgelse af temperaturen, vi har set siden Metankoncentrationen i atmosfæren er steget fra 730±15 ppb [1] før den industrielle revoluti p on ræ ti i l n d d e u n s u tr v i æ el r l e e n t d e e m 1 p .9 e 3 r 0 at p u p r b er [2 [ ] 3 , ]. En altså 2,5 gange så meget. ny metode er for nyligt blevet præsen- Globale metanudledninger har bidraget med 20-30 procent af den forøgelse af temperaturen, t v e i re h t a , r h s v et o s r id m e a n n pr b æ e i n n y d t u t s e t r i r e e ll a e ktionen: temperaturer [3]. En ny metode er for nyligt blevet præsenteret, hvor man benytter reaktionen: ∙ + 4 → + 3∙ , ti i l l a a t t oxidere oxidere metan. Reaktionen forekommer naturligt tæt på havoverfladen, hvor der er små mængd m er e k ta lo n r . t R il e s a te k d t e io g n r e u n d f e o t r s e a k lt o i m v m an e d r e n t. atur- Metoden har potentiale til at fjerne metanen fra mange punktkilder, der udleder metan ved forh l o i l g d t sv tæ is t l p av å e h k a o v n o c v e e n r t f r l a a ti d o e n n e , r, h f v o o r r der er eksempel stalde, rensningsanlæg eller biogasanlæg - kilder, hvor metanen er ved for lave konce s n m tr å at m ion æ e n r g ti d l e a r t k ku lo n r ne til br s u te g d es e t g il r n u o n g d e e t t salt andet. i vandet. Metoden har potentiale til at Hvordan virker det? fjerne metanen fra mange punktkilder, I en artikel udgivet i Environmental Research Letters (ERL) i december, præsenterede vi et sys d te e m r u m d e l d ed n e a r v m ne e t t " a M n e v th e a d n f e orholdsvis lave Eradication Photochemical System (MEPS)" [4]. MEPS gør brug af et 90 L fotokammer, hvori k d o e n r c b e li n v t e r r at t i il o f n ør e t r, en fo g r a e ss k t s rø e m mp p e å l 3 s 0 talde, L/min., her blev der fjernet 58 procent af de 50 ppm metan, der var i gasstrømmen. rensningsanlæg eller biogasanlæg - MEPS virker ved, at metan og klor bliver tilføjet til en gasstrøm i et mindre forkammer for at k f i å ld s e ta r b , i h le vo k r on m c e n ta tr n a e ti n on e e r r v , e in d de fo n r d l e a t ve bliver ledt ind i reaktionskammeret. I reaktionskammeret bliver gassen belyst af LED-lys med e k n on b c ø e lg n e t l r æ a n ti g o d n e e o r m ti k l r a in t g ku 36 n 5 ne nm br . u 3 g 6 e 5 s til nm er inden for klors absorptionsspektrum, der gør, at kloren bliver fotolyseret til klorradikaler n . o K g lo e r t r a d n i d k e a t l . erne kan så reagere med metanen og starte oxidationsprocessen, som ses i figur 2. Både metan- og klorkoncentrationerne bliver målt både før og efter reaktionskammeret. Meta H ne v n o b r l d iv a er n m v å i l r t k m e e r d d en e " t T ? unable Diode Laser Absorption Spectrometer" (TDLAS) fra Axetris. Kloren bliver målt med elektroke I m e i n sk a e rt s i e k n e s l or u e d r g (M ive e t m i b E ra n p v o i r ro C n h m lo e ri n n t e al Gas Sensor Cl2/C-200). Både klor- og metanmålingerne bliver logget af et system fra Devlabs. Research Letters (ERL) i december, Hvad med klormetaner? præsenterede vi et system med navnet Der bliver holdt øje med mulighederne for produktion af klormetaner, der vil have en negativ e ” ff M ek e t t p h å an k e lim E a ra et d . i V ca i t h io ar n u P d h ar o b t e o j c d h e e t m en ical model med fokus på udvikling af klormetaner, der viser, at disse ikke skulle blive produceret ve S d ys d t e e f m orh (M old E s P m S æ )” ss [ ig 4 t ]. la M ve EPS gør brug klorkoncentrationer, vi bruger. Det har ligeledes ikke været muligt at detektere klormetan ved F a T f I e R t . 9 V 0 i L ha f r o f t o o r k n a y m lig m t e is r t , a h n v d o sa r t i e d t er bliver samarbejde med Stanford University, hvor de vil kigge nærmere på andre potentielle biprodukt t e i r lf a ø f r r t e e ak n ti g o a n s e s r t n r e ø . m på 30 L/min., her blev der fjernet 58 procent af de 50 ppm Hvad er den nyeste udvikling? metan, der var i gasstrømmen. Siden udgivelsen i ERL har vi udvidet størrelsen af systemet, så vi er gået fra 90 L til 250 L. Den M ne E fo P r S øg v e i l r s k e e h r a v r e sa d m , a ti t d m ig e f t ø a r n t t o il g en klor forbedret effektivitet fra 2,1 kWh/gCH 4 til 0,79 kWh/gCH 4 , som ses i figur 3. bliver tilføjet til en gasstrøm i et mindre Den øgede effektivitet vil vi hovedsageligt tilskrive, at det øgede volumen giver en længere r f æ o k r k k e a v m id m de er ti f l o fo r t a o t n f e å rn s e ta i bile koncentrati Figur r 1 e . ak In ti d o e n r s s k id am en m a e f re fo t. t V ok i a m m is m te e r r f e o t t . oner hver gang, de skal reflektere på en side i kammeret, så et o s n tø e r r r , e in ka d m en m d er et b b et l y iv d e e r r f l l e e d re t i f n o d ton i e r r eak- absorberet af klor og færre absorberet af væggene i kammeret. Når flere fotoner bliver absorberet af kloren, øges kvanteudbyttet. Kvanteudbyttet beskriver, hvor mange af de fotoner vi producerer, der fjerner ét metanmolekyle. Vi har set en forbedring fra 0,83 procent af - fo D to a n n er s n k e K , d e e m r f i, je 1 rn 0 e 5 r , e n t r m . 3 et , a 2 nm 02 o 4 lekyle til 2,18 procent i vores seneste forsøg, som vist i figur 4. 27 Hvordan skal det implementeres i virkeligheden? Det næste skridt bliver at udvide systemet til en prototype. Prototypen kommer til at blive bygget i containeren, der ses på figur 5. I