BIOTEKNOLOGI n Figur 4. Grafen viser spredningen af endosymbionten Rickettsiella i populationer af ferskenbladlus over tid. 50 procent af individerne i populationerne er inficeret ved forsøgets start. De fire farver repræsenterer forskellige populationer. Grafen viser, at det relative antal af bladlus med infektionen stiger markant i løbet af tre uger, hvorefter den forbliver relativt stabil. Samtidig så vi, at for bladlus, der bærer Rickettsiella, overfø- res bakterierne ikke kun til deres eget afkom, men også til andre bladlus, der lever af og på den samme plante; der er altså tale om både vertikal og horisontal transmission. Den kontinuerlige og effektive spredning af Rickettsiella gør, at frekvensen af bladlus med Rickettsiella hurtigt stiger i en population, samtidig med at den samlede population af bladlus reduceres i antal, fordi deres evne til at overleve og reproducere reduceres (figur 4). Resultaterne fra disse laboratoriebaserede undersøgelser tyder altså på, at vi ved at introducere en endosymbiont til ferskenbladlus, såsom Rickettsiella, kan undertrykke blad- luspopulationer og dermed forventeligt reducere omfanget af de skader, som de forårsager på vores afgrøder. Andre forskningsgrupper har vist, at tætheden af endosym- bionten Buchnera i melonbladlus (Aphis gossypii) har stor indvirkning på bladlusenes følsomhed over for pesticiderne imidacloprid og sulfoxaflor (begge potente nervegifte). Så ved at regulere tætheden og sammensætningen af bestemte endo- symbionter tyder det på, at vi kan påvirke følsomheden overfor givne pesticider, så en mindre dosis kan være tilstrækkelig til at kontrollere en opblomstring af en population på et kritisk tidspunkt i vækstsæsonen. Så altså - hvis pesticider er påkræ- vet, kan vi bruge mindre af dem. Vi undersøger i øjeblikket ligeledes, om endosymbiont-bak- terier i ferskenbladlus kan blokere for overførslen af skadelige plantevirus, på samme måde som vi så med myggene og over- førsel af denguevirus. Første resultater er lovende, men det er endnu for tidligt at drage konklusioner. Fra laboratoriet til felten Vi har store forventninger til, hvordan de teknikker som kort er beskrevet her, kan forfines og udnyttes som endnu værktøj til bæredygtig bekæmpelse af bladlus og på sigt andre skade- dyr. Vi er nu i en fase, hvor vi skal lave forsøg under produk- tionsforhold i drivhuse og på friland, hvilket vil give indsigt i, om de lovende resultater fra laboratoriet kan overføres til ”den virkelige verden”, samt undersøge om den forventede reduktion i antallet af ferskenbladlus, når vi manipulerer med endosymbionter, rent faktisk bidrager til et større udbytte af de afgrøder, vi undersøger. Som en del af dette arbejde indgår også en risikovurdering, der undersøger, om endosymbiont manipulationer påvirker bladlusenes interaktioner med andre dyr, og om de introducerede endosymbionter overføres til andre dyr og planter. Viden opnået fra andre arter indikerer, at der er en meget begrænset risiko. I denne sammenhæng er det vigtigt at holde sig for øje, at endosymbionterne allerede er i naturen og at alternativet, nemlig at fortsætte med intensiv brug af syntetiske pesticider, udover at være politisk uønsket, har stor negativ effekt på økosystemers funktionalitet. Vi forventer, at vores radikalt anderledes tilgang til bære- dygtig bekæmpelse af bladlus på den lange bane kan bidrage til en økonomisk og miljømæssig bæredygtig bekæmpelse af skadedyr. Det kræver masser af forskning at komme dertil og et lidt andet syn på bekæmpelse, hvor der vil være mere fokus på de mikroorganismer, der lever inde i værten end på selve skadedyret. Tak til Villum Fonden (bevilling 40841) og Carlsbergfondet (bevilling CF22-1230) for støtte til vores forskning. E-mail: Torsten Nygård Kristensen: tnk@bio.aau.dk Kilde Gu X, Ross PA, Gill A, Yang Q, Ansermin E, Sharma S, Soleimannejada S, Sharmaa K, Callahana, A., Browna C, Uminaa PA, Kristensen TN, and Hoffmann AA2023. A rapidly spreading deleterious aphid endosymbiont that uses horizontal as well as vertical transmission. Proceedings of the National Academy of Sciences. 2023;120(18):e2217278120. doi: doi:10.1073/pnas.2217278120. Programmerbar slangepumpe • Intuitivt grafisk interface med touch-screen betjening. • Avanceret modulbaseret programmering til opsætning af egne komplekse fylde- og væskeoverførselsopgaver. • Flowhastighed på 0,16 ul/min - 3000 ml/min. KONTAKT OS PÅ 3679 0000 ELLER INFO@DRIFTON.DK – SE MERE PÅ DRIFTON.DK - Dansk Kemi, 105, nr. 3, 2024 17
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her